Jeg da ligeglad om jeg må

"Nej. Okay. Men. Ja, det var det." Han havde trods alt prøvet det, men det gjorde det ikke lettere at snakke om, i al fald ikke med hende. Det var sikkert sådan det var at snakke om sex med sin lillesøster. Meget lille lilesøster.

"ohh" hun vidste stadig ikke hvad hun skulle sige. Hun bed sig nervøst på underlæben og håbede på hendes snart ville holde op med at brænde af den rødmen, i det mindste føltes det sådan.. Bare der ikke var nogen der så hende sådan..

Det var vist ca. nu han burde skride. Før han ødelagde flere ting. "Men altså. Det var bare det jeg ville sige. Undskyld."

Hun sad lidt og bed sig så i læben og kiggede op... Troede han hun var sur? "Det okay... jeg reagere nok hurtigt.." hun var stadig lige rød i hovedet men ignorerede det lige nu.. Hun ville ikke have at han troede hun var sur eller lign.

"Kan godt forstå du løb væk." Han grinede lidt uden humor. "Det havde jeg nok også gjort. Det havde jeg også lyst til i hvert fald."

"Løbe væk fra hvad" hun lagde hovedet let på skrå og med let åben mund og spørgende øjne så hun på ham.. Hvornår var det han mente? Da hun løb eller?

"Fra dem, mener jeg. På toilettet. Da de begyndte på.. Jeg er.. ikke så god til at tackle sådan noget." Han vidste egentlig ikke hvorfor han fortalte hende det. Måske fordi hun så ligeså forvirret ud som han havde følt sig.

Hun kiggede lidt genert ned.. "ohh okay... Det jeg heller ikke" hun smilede lidt.. "Leder du egentlig efter en bog?" hun så spørgende op på ham. Det undrede hende lidt hvad han ellers lavede på biblioteket, men han lignede ikke en der ledte efter en bog.

"Hva'?" Nårh jo. Bibliotek. "Ja, jeg..." Nej, det kunne vist være ligemeget med undskyldninger nu. "Nej. Egentlig kom jeg bare herind fordi jeg så du gik herind. For at sige undskyld." Han trak på skulderen og kiggede ind i bogreolen (socialvidenskab.)

Hun blev lidt overrasket over hans svar.. Det havde hun ikke regnet med. Hun så lidt måbende på ham.. "Tak.." hendes stemme var lav men sød, hun rødmede en smule igen...

"Var så lidt. Tak fordi du gad høre på mig." Han pillede lidt mere ved bogen.

Hun rejste sig langsomt op med bogen tæt ind til kroppen "Det okay.. jeg.. jeg må hellere gå.." hun følte pludselig at det blev akavet... Hun gik roligt forbi ham imens hun kiggede ned og holdt bogen tæt ind til kroppen hele tiden

"Nej!" skyndte han sig at sige. "Jeg skal nok gå. Bare bliv siddende." Okay, det lød som om han vidste at hun ikke orkede ham mere... "Jeg mener, jeg skal lave lektier. Så. Ses." Han listede af ned langs bogreolen og prøvede at finde ud af om han egentlig havde gjort tingene bedre.

Hun stoppede op og kiggede på ham... Havde hun gjort ham vred nu? Hun små løb efter ham så godt hun kunne.. "Uhmm.. Minato.. Jeg.. det var ikke for at gøre dig ked af det, jeg.." hun bed igen på sin underlæbe.. "Jeg følte bare det blev.. uhmm... akavet." hun kiggede lidt ned

"Ja.. " og så kom han til at smile. "Det gjorde det også. Men jeg er ikke ked af det. Det er okay." HAn kiggede på hende over skulderen med det samme smil på læben. "Du har ikke gjort noget forkert."

Hun smilede til ham da hun så hans smil.. "godt det jeg glad for.. jeg .. jeg blev bare lidt nervøs, jeg siger nogle gange nogle dumme ting" Hun smilede lidt undskyldende og så sig ikke for så hun gik ind i et bord.. "av av av av.." hun begyndte at stå og hoppe på et ben før hun satte sig ned på gulvet..

Han vendte sig helt mod hende. "Jaa.. det gør jeg også. Det skal du ikke tænke over."
- flot, så fik han hende til at slå sig igen. "Hovsa. Hvor gør det ondt?" Han skyndte sig over til hende.

Hun kiggede på ham med røde kinder.. "jamen altså jeg.. jeg vare bare klodset og slog knæet ind i bordet. Det sker tit" hun smilede sødt.. "Det går over om lidt gør det som regl altid.." hendes tone var glad...

"Okay..." Han stillede sig ved siden af sig og ventede på at det skulle gå over. "Er det derfor de.." han hostede, "passer så godt på dig? Lotus og Grimmjow?"

Hun så lidt overrasket op på ham imens hun masserede sit knæ lidt. Hun havde efterhånden prøvet det et par gange så noget kunne hun da. "øhmm.. nej eller jo.. måske.. jeg ved det egentlig ikke helt.." hun kiggede lidt trist ned "det har været sådan så længe jeg kan huske.. Først passede Lotus hele tiden på mig, og så mødte vi Nii-chan og han gjorde det også" hun trak lidt på skuldrene "Folk har været bange for at omgåes mig fordi de reagere så voldsomt.."

"Okay.." han satte sig ned på gulvet ved siden af hende. Det føltes lidt som når han underviste meget nye elever i kampsport - hun var vel på alder med ham, men hun virkede meget yngre. Han kunne som sådan godt forstå hvorfor de andre havde sådan en trang til at beskytte hende, det fik han også selv. "Kan du lide at de passer på dig, eller er du træt af det?" spurgte han neutralt.

Hun sad lidt og overvejede det... "Det meget blandet..." hendes stemme var meget rolig og forvirret på en måde.. "Jeg glad for det, for det jo rart de holder af mig osv. Men nogle gange tager det overhånd.. for eksempel" hun kiggede lidt ned skamfuldt "det med dig.. det var ikke okay de bare gik amok" hun sukkede opgivende og tyggede lidt på sin underlæbe før hun fortsat mere genert "Jeg heller ikke sikker på jeg nogensinde vil kunne få en kæreste for eksempel.. Ville ikke turde sige det til dem, tror ikke nogen er god nok i deres øjne.." Hun kiggede op på ham med store øjne og hovedet let på skrå "men det burde vel være noget jeg bestemmer eller?" hun håbede lidt han havde svaret på det spørgsmål hun havde stillet sig selv mange gange

"Nah, kan nu godt forstå dem," skyndte han sig at sige. "Jeg var nok også blevet ret sur hvis nogen havde fået min lillesøster til at græde, hvis jeg altså havde en," han gjorde sig umage for at smile venligt til hende. "Og ja.. det med kærester, det er noget man selv bestemmer. Synes jeg." Han rødmede lidt igen. Slet ikke vant til at snakke om kærester.

Hun så lidt overrasket på ham... "Hvordan kan du forstå dem? altså.. fordi du også ville hvis du havde en lillesøster..?" Hun smilede venligt til ham og lagde mærke til ham rødmede, hvilket fik hende til at rødme.. Havde hun mon sagt noget der gjorde ham genert, det var i hvert fald ikke meningen.. Men måske?? Hun gennemgik sine ord igen.. Var det overhovedet hendes skyld? Hun begyndte instinktivt og uden at lægge mærke til det at sidde og fumle med sit hår igennem sine fingre..

"Så tror jeg nok jeg ville beskytte personen, altså. Og blive vred og ked af det hvis nogen sårede dem," prøvede han at forklare, mens han pillede lidt ved sit snørebånd. "Jeg har det bare sådan at hvis jeg kan gøre noget ved det, så skal andre ikke have det dårligt."