Afvist...? *KAKAOMÆLK*

Tyson havde ikke snakket med Acher i to dage. Selvom han efterhånden havde accepteret det, de havde, skulle han alligevel tage sig sammen til at overkomme den første gang, han frivilligt tog ned til ham uden nogle undskyldninger. Ikke fordi han var syg, ikke fordi han havde problemer - fordi han havde lyst.
Det var eftermiddag. Regnvejr og frysende koldt. De fleste elever sad i loungen og hyggesnakkede med tæpper over sig eller i kantinen og drak te, men Tyson var ikke interesseret. Han gik direkte forbi uden at kigge på nogen overhovedet. Han vidste hvad han ville. Han vidste hvad han havde ønsket og savnet de sidste to dage.
Da han var nået til sygestuen, smækkede han som sædvaneligt døren op uden at banke på.

Acher sad og arbejdede, hans pandehår var sat op i et springvand, og resten af håret lå fladt ned, hans tøj ligende bare noget der var taget ud af skabet og smidt på, det passede ikke rigtig sammen, t-shirten var limegrøn og bukserne var sandfarvede, men stadig stramme og de sad tæt.
Han så end ikke på døren, men fortsatte med at skrive i journalerne og ignorede bare Tyson.


//Hvis i tvivl om frisuren: http://4.bp.blogspot.com/-jjL62R9tI10/T8ZCtKcIIpI/AAAAAAAADRc/yZ-VNjZd1VI/s1600/otani8.jpg //

Tyson kiggede i et kort stykke tid på Acher uden at sige noget. Forventede en reaktion.
Han rystede på hovedet, da han indså, han ikke ville få nogen reaktion, og gik ind og lukkede døren bag sig. Han slentrede hen og satte sig omkring en meter væk fra Acher på den genkendelige hårde stol, "hey."

Der gik lidt tid før Acher svarede, han havde poser under øjnene, hans bevægelser var hastige, og man kunne se at han hverken havde sovet eller slappet af i flere dage, han svarede, uden at se væk fra sit papir arbejde "Hvad?" Hans tone var monotom og træt.

Tyson sendte Acher et irriteret blik, rejste sig og gik hen til vinduet, "ligemeget."
Han kiggede ud af vinduet, tændte en smøg, og kiggede på Acher igen, "det er første gang, jeg ser dig have travlt."

Acher så irriteret på Tyson og spurgte træt "Har du et problem med det?" Og han kiggede ned på papirene igen og mumlede "Shit.." Han åbnede skuffen, fandt et par læsebriller frem og tog dem på og arbejdede irriteret og træt videre.

Tyson kunne mærke, hvor irriteret han blev, når Acher talte sådan til ham. Han gik med få skridt hen og stillede sig foran bordet, Acher arbejdede ved, og kørte sin hånd hen over papirerne, så de røg ned på gulvet. Han bøjede sig lidt forover og kiggede alvorligt og vredt på ham, "det der kan godt vente. Jeg er her nu, så du kan fandme godt ta' at give mig en smule opmærksomhed."

Acher rejste sig og bukkede sig ned og samlede papirene op fra gulvet og så op på Tyson og sagde "Det her er altså vigtigt, ellers kan jeg blive fyret!" Han samlede alle papirene sammen og lagde den med et suk på bordet og skubbede brillerne længere op på næseryggen og sukkede igen, og så så på Tyson og spurgte "Hvad ville du? Jeg kan se at du ikke er kommet til skade."

Tyson så lidt foragret på Acher. Han sukkede og svarede i et irriteret toneleje, "hvad tror du, jeg vil?"
Han kiggede ned på sit smøg og så på Acher igen. Med endnu et suk gik han hen til vinduet og smed den ud.

Acher sukkede og sagde "Jeg falder bare i søvn. Jeg har ikke sovet i to nætter.." Han støttede sit hoved i den ene hånd og sukkede og så på ham og tilføjede "Desuden så.. Skal jeghave udfyldt disse papirer, inden det bliver alt for sent."

"Klokken er kun fire," sagde Tyson. Han lukkede vinduet og trak gardinet for. Han gad ikke dække Achers mund til igen.
"Desuden," fortsatte han, gik hen til skrivebordet, tog fat i hans håndled og trak ham hen til sig, "så er jeg ligeglad med, om du falder i søvn."
Han placerede sine hænder på Achers røv og kyssede ham ømt. Det skulle nok blødgøre ham.

Acher stivnede kort i forskrækkelse og kyssede kort tilbage, men kom så til fornuft igen og stoppede deres kys og sagde "Jeg er ikke engang halvvejs, jeg har travlt.. Vi kan gøre det senere." Han skubbede sig helt væk og satte sig på sin stol igen og begyndte at arbejde på papirene igen.

Hvad skete der? Var det en afvisning?
Tyson tog en dyb indånding, før han gik hen til Acher, trak ham op at stå i hans håndled og pressede ham op mod væggen. Han kyssede ham igen, denne gang dybere, og med sin frie hånd på Achers kind.
Tyson havde ikke forventet at blive afvist af ham. Ikke nu. Ikke nogensinde overhovedet. Men hvad var der også galt med ham? Siger at han så gerne vil, og at de skal fortsætte, og så bare er en kæmpe idiot, når det kommer til stykket.

Acher gengældte ikke kysset, han måtte ikke give efter, for han vidste at han havde en svaghed imod Tyson, eller rettere hans svaghed var Tyson. Hvis de gjorde det, ville han ikke nå at blive færdig med papirarbejdet, men han var så træt at han ikke kunne gøre modstand og blot prøvede at hulke ind i kysset for at prøve at stoppe ham, men vidste at han snart ville give efter overfor Tyson.

Meget bedre. Acher gjorde ikke modstand som sådan, så Tyson slap forsigtigt hans håndled og lod i stedet sin hånd glide ned langs hans brystkasse og mave og så op igen under t-shirten, indtil han nåede Achers ene brystvorte, som han kærtegnede og blidt klemte mellem to fingre.

Acher vred sig lidt og lagde sin ene hånd på Tysons skulder og den anden på Tysons hånd der lå på hans kind og fik stoppet kysset og sagde "Stop, jeg.. Jeg bliver nødt til at gøre mit arbejde færdigt først.." Han kom dog med små støn ind imellem ordene og han så så alvorlig han nu kunne på Tyson emd sine trætte øjne og brillerne sad skævt.

Tyson kiggede irriteret på Acher, fordi han ødelagde stemningen på den måde, og sagde, "du giver mig stress på, Arkwright. Og hvis jeg får stress, går jeg hurtigt igang. Og hvis jeg går hurtigt igang, kommer det til at blive meget, meget smertefuldt for dig."
Han klemte hårdere, imens han sagde den sidste sætning, og fjernede Achers hånd med en lille viften med sin egen, og tog nu i stedet fat i hans hår.

Acher udbrød et halv højt piv og fik tårer i øjnene og sagde "Jamen, jeg har ikke lyst til at blive fyret, Tale! Og det tror jeg heller ikke du ville bryde dig om!" Han så på Tyson og holdte fat om Tysons håndled som hev ham i håret.

Tyson fnyste, "du er noget af det mest ynkelige, når først du bliver liderlig."
Han trak sit hånd ud fra Achers trøje, rev ham med hen til skrivebordet og vendte ham om, så han stod med ryggen til Tyson og fronten til enden af skrivebordet. Hans ene hånd havde stadig et fast tag i hans hår, og han brugte nu den anden til at presse hans overkrop ind over skrivebordet.
"Du kan lave det imens. Det ligger lige foran dig," sagde han flabet og pressede sit skridt hårdt ind mod Achers bagdel.

Acher klynkede let og rystede så meget på hoved han nu kunne, da han fik af vide at han kunne lave det imens og han fik frem sagt "N-nej, det .. Umuligt.." Hans tårer løb ned af kinderne og han stønnede let og fik hvisket lavt "Det.. Det gør ondt.."

"Surt," sagde Tyson, der var virkelig irriteret. Over Achers opførsel. Over sin egen opførsel. Over det latterlige arbejde, der skulle gøres færdigt. Han åbnede med lidt besvær Achers bukser og trak dem ned sammen med hans underbukser, "du er selv ude om det, når du afviser mig på den måde."
Han skulle til at åbne sine egne bukser, men så tårerne på bordet, og besluttede sig for, at en smule opvamning ikke ville skade.

Acher græd videre og lukkede blot øjnene, håbede på at falde i søvn, men kunne ikke, den unge mand han elskede var igang med at ville have sex med ham imod hans egen vilje og han brød sig ikke om at hans krop faktisk svarede på tvangen og at han var blevet liderlig og han åbnede øjnene igen, sparkede sine bukser væk fra sine ankler og lukkede den så tæt i igen og sagde med en tiggende tone i stemmen "Vil du ikke nok være mere blid, jeg skal nok lade være med at stritte imod nu.. Bare-" og hans stemme knækkede.

"Hold nu mund, Arkwright..." sagde Tyson sammenbidt og spredte Achers ben en smule, så han kunne komme bedre til. Han placerede sin hånd på hans lænd og lod den langsomt glide nedad, indtil hans fingre nåede indgangen. Han løsnede grebet i Achers hår og kørte langsomt en finger ind.

Acher bed tænderne samme, men alligevel undslap der et støn, både af smerte, men også af nydelse, nok mest af smerte, da der jo ikke var fugtet inden.
Han vred sig igen og prøvede at komme fri, dog mislykkedes dette og han fik hevet sine briller af og ført den i sikkerhed inden de ville gå i stykker.

Tyson kørte med lidt besvær sin finger frem og tilbage. Han slap Achers hår helt, trak hans trøje så højt op han kunne, bøjede sig lidt forover og kyssede ham nedad ryggen. Hans hånd kørte i takt ned af hans ben.