Jeg kan se det komme, det vil I ikke tro... [Minatos værelse, på en måde privat...?]

"På det her plan er du. Ikke mange fyre tør rent faktisk gå igennem alt det følelsesmæssige." mumlede hun, lettere tvært.

Årh hun skulle bare vide. "Hvad ville de da gøre? Bare grine af dig?" Bare tanken gjorde ham vred.

"Nej, de skifter emne. Undgår det totalt."

"Okay... det er synd.. Så lærer de dig jo aldrig rigtigt at kende." Han rødmede lidt.

"... Har du vel egentligt ret i, på en måde." mumlede hun. Først nu tog hun sine arme væk, men hun var stadig lænet op af ham. "Uanset hvad så er du da vistnok dagens mand i skysovs, dattebane!" hendes sædvanlige grin var tilbage.

"Det var så lidt.." sagde han for virkeligt mange-nde gang. "Jeg vil gerne hjælpe dig med alt hvad jeg kan."

"Det er fysik/kemi der er værst..." mumlede hun, og svang let med hendes ben - hun var rimelig lav, trods alt, så hendes fødder hang liige over jorden når hun sad på sengen her. "Jeg får kun 00'er der."

Han grinede lettet. "Det er også svært, hvis man ikke interesserer sig for det. Jeg har det på valgfag, så jeg tror godt jeg kan hjælpe dig."

Et svagt smil. "Lyder godt." mumlede hun. "Udover fysik/kemi er det matematik, historie og samfundsfag..." mumlede hun. 4 ud af de i alt 10 fag hun havde.

"Okay, matematik er lidt svært, men det handler om at forstå princippet i det, altså det alle udregningerne kører efter. Historie og samfundsfag hører egentlig sammen..." Han ville egentlig have gættet på at hun godt kunne lide samfundsfag, for man kunne snakke sig ud af meget i det. Af samme grund hadede han det, han kunne bedst lide det når tingene var som de var. "Samfundsfag handler egentlig mest om at diskutere, også ud fra nogle principper." Og nu lød han som en professor, og det var i hvert fald ikke det hun ville have, så han holdt kæft.

Hun nikkede let, sukkede. "Ved godt det med samfundsfag, men jeg ender som regel med at skændes med læreren istedet." mumlede hun.

"Måske skulle du bare give ham ret? Til at starte med, i hvert fald," foreslog han forsigtigt. Han kunne ikke rigtig forestille sig Kushina bare give nogen ret, men hey, hvis det gjaldt hendes træning, så måske.

"tror jeg ikke jeg kan i situationen." mumlede hun. "... Er rimelig stædig... Som du nok allerede har fundet ud af."

"Nårhja.. du har bare en fast vilje," roste han. "Det skal du også have hvis du vil nå langt i sport."

"Heh.." hun grinede let. "Men... Uhm... Minato? Kom lige til at tænke på noget."

Instant hel kæmpesommerfuglesamling i maven. "...ja?"

"Det der skolebal i morgen... Jeg... Ehm, har ikke rigtig nogen at tage til det med..." et let grin.

Åh gud... var det her virkelig... virkeligt? "...jegøeh... kandagodt.. hvisdualtsåvil.."

"Altså, bare som venner." tilføjede hun med et lille smil.

Åh.
Hans mave skrumpede ind til en lillebitte, hård klump.

"Ja... naturligvis," han prøvede at le, men det lykkedes ikke.
"Som venner."

"Tak," hun grinede og krammede ham igen. "Du er virkelig en guttermand."

"Jaeh.. det.. var så lidt. Vil gerne.. gøre det for dig," fik han da fremstammet gennem mylderet af forvirrede følelser.

Endnu et lille grin. "Du er altså alt for sød. Ikke at jeg brokker mig."

Han rødmede, og kom til at smile et meget fjollet smil. Han ville gøre alt for hende. Alt, hvis Kushina sagde han var sød. "Jeg prøver.." sagde han wanna-be nonchalant.

"Det lykkedes for dig, kan jeg så informere dig om." hun smilede skævt.