Måske var det på tide? (PRIVAT)

Lily sad på gulvet i musiklokalet.. Hun havde lukket døren ind til lokalet og håbede der så ikke kom nogen. Hun kiggede på sin guitar i sit skød. Hun sukkede dybt, det her var sværere end hun havde regnet med. Hun tog en dyb indånding og lukkede sine øjne. Hun trak vejret dybt et par gange og med stadig lukkede øjne begyndte hun langsomt at spille en rolig stille melodi. Den fik hende til at slappe af. Der var ikke noget særligt ved den, udover at tonerne lød som regndråber og hun kunne mærke hun slappede mere af med det, hendes tanker forsvandt væk og hun glemte alt om hvor hun var.

Noel som ikke havde set alle lokalerne på skolen endnu, og som tænkte at han lige ville finde ud af hvor musiklokalet lå, nu hvor det var på hans skema den næste dag.
Han smilede og så på døren, men kunne så let hører en spille derinde, og han stod lidt og tænkte på om han bare burde gå? Nej, han ville gerne se lokalet og regne ud hvor han kunne sidde bedst i forhold til alt det andet. Han bankede så let på og åbnede langsomt døren med et "Undskyld mig.."

Lily der var helt væk i sine toner der strømmede ud fra guitaren fik et chok og stoppede brat da hun hørte nogen i døren.. Hun kunne mærke hendes hjerte slå hurtigt og kiggede nervøst op og fik øje på Noel? Hun havde ikke regnet med det var ham. hun fik let røde kinder og så usikkert på ham... "Noel?" hun følte sig helt låst og vidste ik hvad hun skulle sige.

Han så lettere nervøst på hende og havde mest af alt lyst til at løbe hen og kramme hende og sige hej, men han holdte sig i sit gode skind og trådte stille ind ad døren og lukkede den forsigtigt efter sig. "Hej Lily, forstyre jeg?" Dumt spørgsmål! Selvfølgelig forstyrede han hende! Han havde mest af alt lyst til at slå sig selv i panden, men lod være, han kunne jo komme til at skræmme Lily og det var noget af det sidste han havde lyst til.

Hun kiggede genert ned på sin guitar da han lukkede døren bag sig.. Hun mindedes den dag hun havde mødt ham første gang.. I loungen.. der havde de også været alene, men... det her virkede anderledes. Hun fik skubbet sig selv ud af sine tanker og med en forsigtig stemme fik hun svaret ham "Uhmm.. nej... det.. det okay.. jeg.." hun følte sig selv slås med ordene og bandede højlydt af sig selv i hovedet. hvorfor var det så fucking svært altså? "Jeg jeg prøvede bare og komme i gang med og spille igen..."

Han smilede og gik hen imod hende, hvor efter han satte sig overfor hende på gulvet, og selvom han stadig var højere end hende, følte han sig stadig meget lille, men det var vel baredetmed atsiddepå gulvet.. Men han nikkede så og sagde med et sødt smil "Det jeg nåede at hører lød utrolig godt."

Hun fulgte ham med blikket da han kom tættere på hende og hun kunne mærke hendes hjerte hamre. Hvad ville han? Hvorfor gik han hen til hende? Hun kiggede på ham som han satte sig ned overfor hende. Hun kunne mærke kinderne der igen blev varme, og det blev ikke bedre da han komplimenterede hendes musik. Hun rømmede sig genert og kiggede ned på sit guitar og kørte nervøst fingrene hen over den.. "Uhmm... tak... J-jeg spillede altså bare lidt for mig selv.."

Han smilede da han opdagede hvor utrolig lille hun stadig var, selvom de sad ned.
Han smilede så "Jamen, så bare ignore mig og spil hvis du har lyst." Han smilede til hende og mærkede sit hjerte hamre bag sin brystkasse, som om det ville hoppe ud af hans overkrop og over i hendes arme, men bare det billed han fik i hoved ved den tanke, så ville hun nok ikke reagere så pænt, måske ville hun endda løbe skrigende væk hvis det skete virkeligt. Nej, lige meget, han smilede blot til hende og så så ned på hendes fine lyse hænder, med de smalle fingre og pæne negle, og hans kinder antog en let rosa farve..


//Hørte den her imens jeg skrev ;A;
[Kun administratorer har tilladelse til at se dette link] DEN ER SÅ SØØØØØØD :'D //

Hun kiggede genert på ham, og lagde ikke mærke til han kiggede på hende. Hun var helt væk i hans øjne. De mindede hende om bladene om efteråret, hun havde altid syntes de var så smukke, og hans øjne, de var endnu bedre.
Hun vågnede op fra sine egne tanker og for at lede tankerne væk begyndte hun stille at lade fingrene glide henover strengene. // den her spiller hun [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link] //

"Jeg skrev den her for mange mange år siden." Hun kiggede stadig ned på sine hænder imens hun spillede, hun turde ikke kigge op. Hun følte sig flov. Hendes stemme var rolig og blid og matchede tonerne hun fik frem. "Skrev den en efterårsdag, en af de første.. en rolig brise..." hun lukkede øjnene og mindedes dagen. Det var derfor hun spillede musik fordi hun kun mindes nogle af de få gode minder hun havde

Han smilede til hende og sagde "Det lyder rigtig godt Lily.. Og den passer utrolig godt på efterårets stemninger." Han smilede til hende og nød hende guitar spil, han fik helt lyst til selv at lære at spille på, ja, bare et eller andet instrument selv, og som hun lukkede øjnene og koncentrerede sig om sit guitar spil, blev han blot mere betaget af at se på hende, han lod så sine fingre løbe igennem sit hår og lagde sig ned på gulvet, mens han nød at hører hende sidde der og spille og da hun var færdig, så han på hende og begyndte så at klappe med et stort smil på sine læber.

Hun vågnede brat af sine egne tanker da hendes musik stille stoppede. Hun kiggede overrasket op på Noel der sad og klappede vildt. Hun var slet ikke vandt til det, hun plejede ikke at spille for så mange og den begejstring havde hun aldrig troet hun ville få. Hun rødmede helt og kiggede genert væk.. "tak.. du.. du alt for sød".
Hun havde svært ved at finde ud af hvordan hun skulle håndtere det. Hun var ikke vandt til komplimenter, og slet ikke fra.. jaa. en fyr så sød som Noel.. hvorfor ville han overhovedet snakke med hende? det kunne i hvert fald ikke være fordi han syntes hun var pæn, hun var et ynkeligt eksempel på en pige.. Hun skubbede hurtigt tankerne væk og kiggede forsigtigt op på ham. "Har du ikke time nu?" hun lagde hovedet let på skrå og ventede tålmodigt på hans svar

Han smilede, med let røde kinder, da hun sagde han var alt for sød, men sagde blot Nej, jeg er ikke for sød, men jeg siger bare min ærlige mening." Han smilede så let til hende og svarede "Tja, mine timer er aflyst, vores lære var blevet syg." Han smilede til hende og strakte sig kort og så så lidt rundt og spurgte "Hvad så med dig? Burde du ikke være til time?"

hun kunne ikke lade være og rødme endnu mere da han sagde han bare var ærlig.. Hun lagde forsigtigt sin guitar ned ved siden af sig og smilede genert til ham. "Har fritimer, og så tænkte jeg... altså.." hun kiggede lidt genert væk og fumlede med sine hænder før hun kiggede op igen. "jeg ville... du ved.. lytte til det du sagde, og.. prøve og spille igen.." hun trak lidt nervøst på skuldrene.

Han smilede og fik lettere røde kinder mens han sagde, nærmest boblende af glæde "Jamen, det er jeg da glad for, håber også du er glad for at have spillet igen.." Han smilede et perfekt tandsmil til hende og klukkede let "Og jeg håber da også det føltes godt at spille igen." Han lænede sig tilbage og lod sig falde bagover, så han lå på ryggen på gulvet og kiggede op i loften, dog søgte hans blik hurtigt over imod Lily igen, mens hans kinder beholdte de røde kinder, selvom han prøvede at beherske sig, så var rødmen svær at styrre, det havde den altid været og han fattede ikke hvordan andre drenge gjorde, men når han mærkede sit hjerte banke på denne måde så kunne han ikke holde rødmen tilbage, uanset hvor meget han slappede af.

Hun kunne ikke lade være og gengælde hans perfekte smil. Han så så sød ud når han smilte, det gjorde hende i godt humør, det var bare perfekt. Hun lagde ikke rigtig mærke til hun ikke fjernede sit blik fra ham, hun kiggede bare roligt på ham. "yeah... har savnet det på en måde, men... har alligevel ikke helt kunne få mig selv til det."
Hun kunne mærke sit hjerte hamre vildt i brystet, hvorfor fik han hende altid til det. Hun.. nej.. hun var da ikke.. eller var hun? var hun blevet forelsket? Hun rødmede lidt genert ved tanken og så på ham som han lå der på gulvet. Hun kunne ikke lyve for sig selv, den måde sommerfuglene i maven kørte på hende når han var i nærheden, den måde hendes hjerte hamrede på. Hun var vist forelsket.
Hun slog hurtigt tankerne væk og kiggede ned i skødet. Hun var tåbelig. Det var kun et par måneder siden hun blev afvist af en der netop sagde at han ikke troede på nogen ville afvise hende. Hun trak ubevidst vejret tungt. Hun kunne lige så godt lade være med det, måske hun skulle lærer at slå det fra, så hun ikke kunne blive forelsket. På den måde.. På den måde blev hun ikke afvist gang på gang fordi hun ikke var god nok. Hun havde ikke været god nok til Minato, og Noel, han var så meget mere end ham. Han var.. ja uanset hvad han var så havde hun ikke en chance.. Hun mærkede smerten over det i sit bryst og trak sig ubevidst let sammen som for at beskytte sig selv