Virkeligheden slår hårdt (åben for alle)

Lily sad i et hjørne i musiklokalet. Hun var krybet helt ind i det og sad og knugede sin guitar til sig. Hun kiggede tomt ud i rummet. Hun kunne ikke finde ud af om hun ville græde, eller hvad hun ville. Hun var stukket af fra hendes søster. Hun kunne ikke håndtere det hun havde fået at vide, hendes far var død. Jo han var da ikke den bedste far, men han var hendes far. Hun gemte hovedet ned imod guitaren og kunne mærke en enkelt tårer på kinden. Hun løftede hovedet og tørrede den af med en finger og kiggede på den græd hun? Hun sukkede og lagde igen hovedet ned. Kunne hendes liv da blive værre? Hun var håbløst forelsket i en hun ikke havde en chance ved, hun havde været det meget længe. Hun havde ikke så mange venner på skolen, og nu var hendes far død..

Hun sad sådan i 5min før hun satte sig ordenligt så hun kunne spille på sin guitar. Hun slog en trist melodi an. Hun sang ikke, hun lod bare de triste toner fylde rummet og lukkede øjnene, og lod hver tone fylde hende. Måske ville det hjælpe. Hun mærkede musikken omfavne hende og fandt en smule trøst, men det var slet ikke nok. Hun stoppede ikke med at spille hun blev bare ved med at spille den samme melodi om og om igen, som en båndoptager på repeat

Shuuhei var på vej ned af gangen, stille og roligt, hen mod kantinen da han var blevet en smule brødflov. Da han hørte den triste, stille melodi inde fra musiklokalet, rynkede han dog let på brynene. Forsigtigt åbnede han døren og gik indenfor, hvorefter han standsede op og så stille på hende. Der var jo helt tydeligt noget galt her. Men han vidste ikke om han turde spørge; han kendte hende jo ikke og vidste derfor ikke om hun overhovedet ville snakke med ham.

Grimmjow kom gående ned ad gangen fra kantinen han var lige blevet færdig med at spise og ville nu smide sit hæfte i skabet før han smuttede udenfor.. Han stoppede op lidt fra musik lokalet og hørte en trist melodi der blev spillet han kikkede over mod døren og så den var lidt åben..
Han gik over mod døren og gik ind og stoppede op bag Shuuhei og kikkede hen over hovedet på ham og så Lily sidde på gulvet og spille.. Han sukkede og rystede på hovedet han kunne godt regne ud hvad det her handlede om, han lænede sig mod dørkanten og kikkede blot på hende spille..

Lily havde stadig lukkede øjne og hun registerede slet ikke der var nogen i lokalet. Det var typisk hende at forsvinde helt væk i musikken. Hun spillede melodien tog gange mere og stoppede så og lod sin arm hænge henover guitaren. Hendes øjne var stadig lukkede. Hun lænede hovedet imod væggen og trak vejret dybt.. Gid verden dog var nemmere.

Han drejede hovedet, da Grimm ankom - et lille nik som hilsen, efterfulgt af en hvisken til ham, lav nok til at Lily ikke burde kunne høre det. "Du ser ud som om du ved hvad problemet er,"

Han gav et nik og flyttede blikket kort fra Lily og til Shuuhei "Jo kan jeg ikke komme udenom at jeg gør.. Men det er hendes sag om hun vil snakke om det.." Han gav et suk og kikkede tilbage på Lily "Jeg ser Lotus har snakket med dig stump.." Han rykkede sig ikke fra dørkanten men snakkede højt nok til at han viste at Lily kunne høre ham..

Lily fik et chok da hun hørte nogen snakke til hende og hun åbnede øjnene med det samme. Hun fik øje på Grimmjow og en eller anden hun ikke kendte.. Hun nikkede og kiggede ned på sin guitar som hun kørte hånden blidt henover.. "ja.. hun hev fat i mig tidligere og jeg løb herind.. Hun ved ikke hvor jeg er så hun bliver nok sur.. men... jeg.. jeg havde brug for at tænke" Hun kiggede ikke og der var tydelig uro og sporer i hendes stemme.. Hun trak vejret roligt et par gange og tørrede sine tårer væk...

Shuuhi undlod at sige noget - trådte bare lidt til siden så Grimmjow kunne komme længere ind i lokalet hvis han ville.

Grimmjow kikkede på hende lidt tid inden han svarede "Hun forstår sikkert hvorfor du løb væk hvis du forklare hende det senere.. Vil du snakke om det stump? Eller vil du hellere være lidt alene med det.." Han flyttede sig fra dørkarmen og gik lidt længere ind i rummet så hun kunne se ham bedre..

Hun blev siddende stille og rykkede sig ikke. Hun talte også lavt da hun snakkede "jeg vil helst ikke være alene mere... Hvis det okay..." hun lagde armene om sig selv og krammede på en måde sig selv. Det gav hende af en eller anden grund en smule ro... Tårerne var stoppet for nu

Shuuhei vovede at følge længere ind i lokalet efter Grimmjow, men undlod stadig at sige noget. Det lod til at være det bedste lige nu.

Et nik med hovedet og Grimmjow gik mere ind i lokalet og henmod Lily "Okay så bliver jeg.. Jeg ved ikke om Shuuhei vil blive men han kender jo noget til emnet også.." Grimmjow kendte jo mere end nok til hvordan det er at miste sin far eller mor..
Han gik hen til væggen som Lily sad op ad og satte sig med lidt besvær ned på gulvet et lille stykke fra hende for at give hende lidt plads..

Lily kiggede på den nye fyr og så på Grimmjow der havde sat sig tæt på "jeg ligeglad om han bliver.. Han må gerne hvis han vil..." hun sad lidt og rykkede sig så hen ved siden af Grimmjow.. Hun lagde sin guitar ved siden af hende. Hun sad helt tæt ved ham men de rørte ikke hinanden.. Hun kiggede bare ud i lokalet.. "Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal reagere..." hun trak benene op under sig og slog armene rundt om dem og hvilede hovedet på armene... Hun sukkede lidt.

Han gik stille og roligt hen til dem, satte sig ned ved siden af, men stadig lidt væk - ville helst ikke invadere personligt rum hos en han ikke engang kendte. "Hm? Må jeg spørge hvad det helt præcist handler om, da? Kan jo ikke eventuelt hjælpe medmindre jeg ved hvad det er der er galt."

Grimmjow smilede svagt til Lily og trak lidt på skulderne " Det er forskelligt fra person til person hvordan man reagere på sådan noget Lily.." han lagde sin gode hånd på skulderen af Lily og gav den et lille klem hvorefter han kikkede på Shuuhei "Det må Lily selv vælge at sige hvis hun vil.. Men alle i rummet har prøvet det kan jeg godt sige.. Nogen før andre.."

Lily kiggede op på personen hun ikke kendte "Min far døde her forleden, og jeg ved ikke om jeg ked af det eller ej.. han.. han var ikke den bedste far.. men han var min far.." hun strøg en hånd over sin guitar.. Hun kunne mærke det ikke var nemt at tale om.. "men jeg vil egentlig godt vide hvad du hedder. det underligt og snakke med en jeg ik kender navnet på" hun følte sig ikke genert lige nu, men var nok mest fordi sorgen fyldte det meste

Hans ansigtsudtryk fik en snært af tristhed da hun sagde hvad det handlede om. "Ah... Ja det... Som Grimm siger ved jeg også udmærket hvordan det føles... Jeg hedder Shuuhei." svarede han til sidst.

"Til og starte med viste jeg heller ikke hvordan jeg skulle reagere da jeg fik af vide at jeg var den eneste som overlevede og mine forældre var døde.. Det er vist meget normalt at man til og starte med ikke ved hvordan man skal reagere.." En svag stemme kom fra Grimmjow og hans blik kikkede ned på Lily..

Lily kiggede ikke på nogle af dem et stykket tid. Hun overvejede hvad Grimmjow havde sagt.. Hun kom i tanke om hun nok burde præsentere sig også så hun kiggede op på Shuuhei og fik fremtvunget et lille smil "Lily.. lige som blomsten" hendes smil forsvandt hurtigt igen.. "måske... Men jeg synes ikke rigtig noget er nemt mere. det hele er forvirrende og besværligt..." hun sukkede opgivende..

Han nikkede let. "Er det altid i starten. Med tiden lærer man at håndtere det på sin egen måde."

Et svagt nik kom fra Grimmjow "Med tiden lære man at håndtere hvad der er sket som Shuuhei siger.. Nogen vælger at snakke med en hjerne person om tingene andre snakker med venner om det eller slet ikke.." Grimmjow trak lidt på den ene skulder "Din far havde sine problemer Lily men han var stadig din far.. Du har haft ham i mange år længere end andre her på skolen har haft deres far.. " Han gav Lily's skulder et klem "Jeg ved godt det ikke hjælper dig ret meget lige nu.. Men nu ved du at det du føler er du ikke alene om at føle.."

Lily trak bare lidt på skuldrene.. "jeg regnede ikke med jeg var den eneste.. men det er jo ikke nemt af den grund.." hun sukkede lidt.. "kan vi ikke skifte emne.. jeg kan alligevel ikke få styr på min egne tanker så det hjælper alligevel ikke at snakke om det" hun kiggede op på dem og smilede forsigtigt

Et lille smil. "Selvfølgelig kan vi det." han skævede til hendes guitar. "Hvem lærte dig at spille?" Når der åbenlyst var en fælles interesse dér var det åbenlyst at begynde med det. "Det lød godt, i alt fald."

Musik var ikke lige Grimmjow's sag så han sad blot på gulvet og lyttede til de andre snakke imens han hvilede sin brækkede arm på sit skød..

Hun kiggede på sin guitar og rødmede lidt.. hun var ikke så god til når folk kan hende komplimenter, og sidst nogle havde hørt hende spille havde det været.. ham... Hun rødmede endnu mere ved tanken og rystede let på hovedet.. "uhmm.. en lærer på min gamle skole lærte mig basis og så har jeg lært resten selv... Han lærte mig også at skrive sange. jeg skrev den, men den har ingen tekst. ikke endnu.." hun kiggede op på ham og var godt klar over de røde kinder ikke var væk men hun kigge ikke kigge væk hele tiden jo.. "Spiller du også guitar?"