Lektie-date-tror-jeg-nok-det-hedder-waaaaaaah>__< *PRIVAT*

William spærrede øjnene op, da Raku tog hånden ned i Tysons bukser. Det hele var så underligt. Selvom hun mente det godt, ville normale smånørdede piger ikke gøre sådan noget. Det var som om, han så en helt ny side af hende, som han ikke vidste, om han brød sig om eller ej.
Han tog mobilen og lavede en frastødt grimasse på grund af tanken om, at den havde været i hans brors bukser. Forsigtigt lagde han den i lommen og vendte igen sit blik mod dem.

Raku så på ham og sagde "Du overhoved ikke attraktiv, Ty-chan, du ved vel godt at jeg mere ser dig som en bror end som noget andet, ikke?" Hun så så på William og sagde "Undskyld.. Men kan jeg lige tale med dig under 4 øjne?" Det lød forkert da hun sagde det, men hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle sige det og hun rejste sig og så på Tyson og gav ham igen et dask i baghoved og sagde "Og den var fordi jeg skulle have hånden ned i dine klamme bukser."

"Av!" Tyson gnubbede sig på baghovedet og ømmede sig, "det gør ondt, det dér..."
Han rettede sig op, da Raku snakkede til William og så på ham med et løftet øjenbryn og drillende smil, "jeg tror det er din tur nu. Du skal ikke stirre for meget på hendes patter. Hun bliver sur."

William kiggede på Tyson og rystede opgivende på hovedet, hvorefter han rejste sig og smilede forsigtigt til Raku, "selvfølgelig, Raku. Øhm..."
Han kiggede sig lidt omkring, indtil han fik øje på et lokale for opbevaring af rengøringsredskaber. Han smilede til hende igen og nikkede hen mod døren, "derind...?"

Hun så irriteret på Tyson, han skulle bare holde sine flabede kommentarer for sig selv, men alligevel nikkede hun til William da han fore slog skabet, og hun gik hen og åbnede døren derind til, hun så så på William og lukkede efter ham, da hun havde grebet fat i hans håndled og trukket ham ind i skabet sammen med hende, der var ikke meget plads og de stod nærmest klinet op ad hinanden, hun rødmede let og spurgte så "Jeg opfører mig mærkeligt, gør jeg ikke?" Hun så ned, men det resulterede i at hun stirrede ned i sin egen kavalergang og det ville hun ikke, så hun kiggede derfor til siden i stedet.

Tyson kiggede efter dem. Han gabte og så igen på pigerne ved bordet længere væk, der åbenbart havde stirret på ham hele tiden.
Han smilte charmerende, rejste sig og gik over til dem.

William gik med hende ind i skabet. Der var varmt derinde. Og trængt. Godt han ikke havde klaustrofobi, tænkte han, hvorefter han kiggede på Raku.
Han lyttede til hende, kiggede overrasket på hende i et øjeblik og sagde så, "ikke mærkeligt. Du ændrede bare personlighed en smule, da Tyson kom. Men... jeg bebrejder dig ikke. Overhovedet. Menneskehjernen er skabt til, at vi kan ændre personlighed ud fra hvilken situation, vi er i, og hvilke mennesker, vi er sammen med. Det er helt naturligt."
Han lagde mærke til, at hun rødmede og kom også til selv at rødme en smule, men fjernede ikke blikket fra hende.

Raku så på ham og spurgte "Der er nogle ting du burde vide om mig.. Grunden tilat jeg er så forskellig er fordi at jeg de to første år her på skolen, gik i seng med hvem som helst, men det skaber ikke andet end problemer og jeg var så ulykkelig, ikke at jeg ikke var mig selv, men jeg var den side af mig selv jeg ikkr rigtig bryder mig om.. Og du var altså den første der har set den side jeg bedst kan lide, og alle dem jeg ellers hænger ud med, ved intt om det.." Hun sø op på ham, stadig med lettere røde kinder.

William lyttede og løftede øjenbrynene, da hun havde snakket færdigt. Han nikkede forstående og lettere imponeret, tog sig tid til at overveje et godt svar og sagde så, "Raku, jeg er virkelig taknemmelig for, at du er så ærlig overfor mig."
Han smilede venligt og fortsatte så i et lidt mere nervøst toneleje, "men... jeg synes ikke, du burde holde det skjult for dine venner. Jeg er personligt helt vild med din personlighed, og det er jeg sikker på, de også ville være. Du er en klog, viljestærk, ærlig, hjælpsom og venlig kvinde. Det skal ikke gemmes væk."
Han rødmede lidt, da han havde snakket færdigt. Var det for meget? Han plejede at blande sig ude om andres problemer, fordi han var bange for at gøre det værre, men det var noget andet med Raku. Han var den eneste, der havde en lille chance for at hjælpe hende.

Raku så på ham op på ham og sagde "Tror du virkelig de vil kunne forstå hvorfor jeg har holdt det skjult? Den eneste grund jeg havde til at gøre de ting jeg gjorde, var fordi at jeg var forsømt derhjemme, mine forældre var aldrig hjemme og hvis de endelig var, havde de ikke tid til mig, jeg ville bare gerne have de kærlige strøg på kinden, de blide kys på kinden eller i panden.. Og den eneste måde jeg kunne få det nogenlunde, var ved at have sex med alle de drenge.. Men jeg tror ikke at mine venner vil kunne forstå det.. De har jo deres forældre, som altid var der sammen med dem, eller søskende.." Hun så stadig på William og var lettere rød i kinderne.

"Mine forældre er ikke så tit hjemme, men de har altid været der for mig, og jeg elsker dem, så jeg ved ingenting om sådan noget. Alligevel forstår jeg dig godt. Jeg ville nok ikke selv have sex med en masse piger, hvis jeg var i samme situation, men nok bare være konstant trist. Men min pointe er, at jeg forstår den situation, du står i, og at jeg forstår dine handlinger fuldt ud," William lagde betryggende sin hånd på hendes skulder og smilede så, stadig lettere rød i kinderne, "mon de ikke også gør...?"

Hun rødmede og nikkede så "Jo, det burde de kunne.. Men du skal vide at hvis jeg kunne ville jeg ændre min fortid, så jeg ikke var gået i seng med alle de drenge.. Jeg fortryder det virkelig.." Hun så til siden og en enkelt tåre løb ned af hendes kind og hun tørrede den hurtigt væk og sagde "Jeg har gået og været konstant trist, men gemt det bag en fasade også."

"Sket er sket. Du kunne have gjort meget værre ting, end at være sammen med nogle drenge," sagde William med et forsigtigt smil.
Han lagde mærke til et lille skær på Rakus hånd, efter hun havde rørt sin kind. Hun holdte gråden tilbage, regnede han ud. Han fjernede stille sin hånd fra skulderen og kiggede på hende med et medfølende ansigt, "jeg tror, at... du har brug for at græde. Du skal ikke være nervøs for at gøre det. Nogengange er det bedst at få sorgen ud via gråd."

Hun så på ham og sagde "Det er det forkerte tidspunkt at græde nu, det kan sagtens vente.." Hun så undskyldende på ham, men endnu en tårer løb og hun kunne ikke stoppe resten der pludselig bare løb ned ad hendes kinder, hun måtte se forfærdelig ud.. Men det kunne være lige meget, han havde selv sagt at hun burde lade det løbe, og nu løb det, imod hendes vilje, på grund af ham, på grund af den tryghed hun følte når han var i nærheden.

Han kiggede alvorligt på hende, da han så en tåre løbe ned af hendes kind. Og endnu en. Og en til.
Han tøvede lidt men valgte alligevel at lægge armene omkring hende, og før han vidste af det, holdte han hende så tæt ind til sig, at han kunne mærke hendes hjerte slå. Hans hoved hvilede på hendes skulder, og med en let bevægelse placerede han sin ene hånd på hendes nakke og sagde så lavt, "der er ikke noget forkert tidspunkt at græde på."

Raku spærrede øjnene op, da William lagde armene om hende, men efter kort tid lagde hun selv armene om ham og begyndte at hulke lidt. Hulkene var lave og hun knugede sig ind til ham, og imellem hulkene kom der et lille ord der lød som "Tak.."

"Det var så lidt," sagde William lavt. Han kunne ikke lide, at hun græd. Men det var for hendes eget bedste, og han havde jo selv sagt, hun skulle få det ud. Han pressede sine læber ind mod hendes skulder og lukkede øjnene.

Hun holdte ham blot tæt indtil hun langsomt holdt op med at græde og hun trak sig lidt tilbage med et galoperende hjerte, tænk hun havde lige stået så tæt med en dreng, nej, William, hun havde lige stået så tæt på William. Hun så på ham og smilede lidt da hun tørrede sit ansigt helt tørt.

William kiggede på Raku og gengældte smilet.
"Var det godt at få afløb?" spurgte han lavt og smilede lidt bredere.

Tyson åbnede døren til skabet og kiggede ind, "Will, jeg går nu."
Han så, William holdte om Raku, og løftede overrasket et øjenbryn men valgte ikke at kommentere det. I stedet fortsatte han bare, "jeg lånte en side fra din hæfte. Håber det er okay."

Raku nikkede kort da William havde spurgt og da Tyson åbnede skabet så hun blot hen på ham og sagde "Jamen vi var lige på vej ud.." Hun så på Tyson og så op på William.

William vendte hurtigt sit blik mod Tyson, da han hørte døren gik op. Han lyttede til ham og svarede så, "ja, det er helt i orden."
Han kiggede på Raku igen, "du har ret, vi må hellere komme ud. Her er lidt trængt."
Han vendte sig om og gik sidelæns ud af døren, forbi Tyson.

Tyson kiggede på dem, stadig med et løftet øjenbryn. Han trak sin mave lidt ind og kiggede afvendtende på Raku, "afsted, Raku."
Han smilede skævt og gik ind i skabet, så Raku kunne komme til.

Raku skyndte sig ud af skabet og vendte sig kort imod Tyson og rakte tunge af ham.
Hun så så på William og spurgte "Men skal vi komme tilbage til lektierne?" Hun klukkede let og så rundt, inden hun tog hans hånd og trak ham med hen til bordet, hvor hun satte sig ned igen og åbnede en af bøgerne.