Venner eller ej...?

London sad udenfor i græsset alene under et frodigt træ med en ungdomsblad i hånden, han havde fundet derude. Det var godt vejr (så godt som det nu kunne være på så højt et bjerg), så han havde kun en grå T-shirt og et par mørke cowboybukser, han havde rullet op, på.
Han havde kendt Corey i en uge nu, og de havde set hinanden mindst én gang om dagen hver eneste dag. De havde spist sammen, tilbragt mellemtimerne sammen og endda lavet lektier sammen en enkelt gang. Alligevel følte London ikke, han kendte ham særlig godt. De snakkede ikke med hinanden om særlig private ting. Det var mest overfladisk plapren og smådrilleri.
Han havde også tænkt meget over hvad definitionen af at være venner var. Han kunne sipelthen ikke finde ud af, om de var venner eller ej. De snakkede ikke sammen, som han snakkede med sine venner derhjemme. Der var noget, der var anderledes.
Han sukkede lavt, da han vendte endnu en side i bladet og nåede til en eller anden test, der afslørede, at det måtte være et pigeblad. Han smilte let for sig selv. 'Hvilken fyr passer til dig', huh? Han så sig omkring og kunne ikke se Corey, som han ellers havde aftalt at mødes med efter dagens timer, og begyndte så at tage testen for at få et billigt grin.

Corey der var blevet forsinket fordi frk. tits havde stoppet op og skældt ham ud, kom gående hen imod træet. Hans højre håndled var i forbinding, forstuvet som han havde regnet med. Det betød så han havde svært ved at skrive og nå at skrive sine opgaver. Det passede ikke lærerne, og de havde svært ved at se igennem fingrene med det. Han sukkede lidt og fik øje på London der sad og læste.
Corey gik langsomt nærmere, og sneen knirkede let under hans sko. Han havde sin uniform på, han havde ikke nået at skifte da han allerede var forsinket. Han sagde ikke noget, kiggede bare nysgerrigt på hvad det var London var i gang med, han så optaget ud. Selvom han ikke helt kunne se det derfra hvor han var på nuværende tidspunkt.

London tjekkede endnu en svar af og læste det næste spørgsmål inden i hovedet, 'hvor foregår din ideelle første date?'. Han læste svarene igennem og nåede lige at krydse 'på en restaurant' af, før han kunne skimte en person ud af øjenkrogen komme gående mod ham. Han lukkede bladet sammen og så ordentligt op og fik øje på Corey, som han sendte et kort vink til.
Han havde spurgt ind til hans hånd hver dag og ville højst sandsynligt gøre det igen. Han vidste godt, det var et uheld, men han havde det stadig dårligt med det. Det ville enhver have.

Corey nåede kun lige at ane noget af det London sagde, alt han hørte var 'første date', så det gav ikke synderligt mening. Hvad havde London lige gang i? Han vinkede igen da der blev vinket, men dog med den raske hånd, han havde da lært lidt. Han stod lidt og kiggede på London da han nåede derhen og smilte. "beklager.. tits mente lige jeg skulle ha en opsang for en opgave der skulle være afleveret i dag, men er lidt svært når man ikke kan skrive uden det gør ondt, og sygeplejersken siger jeg ik må belaste den" han smilte og trak let på skuldrene før han satte sig ned ved siden af London.
Han kiggede over på bladet der var lukket, "hvad fik du tiden til at gå med?" han så på London

London sukkede, "jeg har sagt, du bare skal sige til, hvis jeg skal skrive dine opgaver for dig, mens din hånd er skadet. Det var min skyld, at det overhovedet skete, så jeg synes godt lige, du kan lade mig hjælpe dig," sagde han i en småfornærmet tone, udelukkende fordi hans skyldfølelse kun blev værre.
Han så ned på bladets forside, der var prydet med lyserød tekst henover en eller anden kendt fyr med et stort, hvidt smil, "jeg læser bare lidt i det her. Det var altså bare et, jeg fandt, ikke noget jeg normalt læser," tilføjede han hurtigt til sidst, der godt kunne regne ud, det ellers ville være en perfekt mulighed for Corey til at drille.

Corey smilte. Det var rigtig sødt af London, og ja han havde ganske rigtigt tilbudt det, men han syntes ikke om at tage imod den hjælp. I hans øjne var han halvt selv ude om det. "har sagt det ikke gør noget, tits skal bare køle lidt ned. Tror 3gerne har været efter hende igen. Så vidt jeg har hørt er de ret grove ved hende, og jeg svarer ikke igen. Hun skal bare af med lidt damp". Han smilte og lænede sig op af træet og kiggede på snelandskabet.
"well.. det et meget lyserødt blad, men du så bare meget optaget. Er det noget du vil dele?" han så bare roligt på ham. "jeg mener. Hvis det interessant vil jeg da gerne ha del i det" han var seriøs og kunne også høres i hans stemme, der var den typiske venlige og imødekommende

"Så du lader hende med andre ord behandle dig som en boksebold? Jeg er stolt af dig, Corey," sagde han sarkastisk med let løftede øjenbryn.
Han så ned på bladet igen og fandt først det med testen en smule pinligt, men vendte det så om til noget sjovt, "nu du spørger... jeg var ved at tage en test, der fortæller, hvordan ens drømmefyr er. Ingen sjove kommentarer, tak," tilføjede han hurtigt med en truende tone og et lille smil. Han vendte sig ordentligt om mod Corey, rømmede sig og åbnede bladet tilbage på siden, hvor testen var. Han begyndte at læse højt, "ahem... Hvor foregår din ideelle første date? En koncert, en restaurant eller hjemme hos dig selv?"

Corey løftede et øjenbryn. Han sendte ham et flabet smil "OG det siger du hr. 'jeg ligger bare her, for det nok et underligt venneritual'" han grinte og virkede afslappet.
han kiggede på bladet da London åbnede det. han forsøgte ikke at grine.. "okay, okay ingen dril, men.. hvorfor? Du sagde da i loungen du ikke var til fyrer eller?" han så spørgende på ham og så gik det op for ham hvad London havde sagt "laver du nu testen på mig?" han så spørgende på ham. What the??

London valgte at ignorere kommentaren om venneritualet. Corey drillede ham stadig med det, og selvom han ikke var lige så pinligt berørt over det, som han var i starten, lå der stadig lidt flovhed og gemte sig indeni ham. Han fortrød virkelig, hvordan han reagerede.
"Jeg er ikke til fyre, så ville jeg have sagt det," sagde han så roligt som muligt, selvom han var en smule forvirret over, hvorfor Corey ikke kunne lægge det fra sig. Lignede han virkelig en homo så meget eller havde han en eller anden homo-aura, siden han skulle sikre sig så mange gange? "Og ja, jeg gør. Svar nu, din klods. Koncert, restaurant eller hos dig selv?" spurgte han, lettere utålmodigt med et lille, skævt smil.

Corey lod det ligge nu. Hvis han sagde han ikke var til fyrer, så var det også fair. Det var nu ikke fordi Corey havde noget imod bøsser, eller biseksuelle, heller ik lesbiske piger. Han var egentlig ligeglad, det var jo trods alt noget der var op til folk.
Han kiggede på London med et løftet øjenbryn, ikke helt sikker på hvorfor han ville lave testen på ham, men okay han ville hoppe med på den så. Virkede som om det var noget London gik meget op i selvom han ik forstod det. Han hvilede hovedet imod træet og lukkede øjnene "Okay så.. Hmm... Hos mig selv må det være"

"Hos dig selv..." gentog han lavt for sig selv og krydsede svaret af. Han kløede sig en smule i håret, før han fortsatte, "okay, næste; hvilke tre ord beskriver dig bedst? Rolig, romantisk og omsorgsfuld," han så lidt på Corey og smilede drillende, "ja, right," før han fortsatte, "udadvendt, modig og frisk på nye udfordringer. Eller den sidste; følsom, betænksom og kreativ."

Corey kunne ikke lade være at smile over det som London sagde. Det var lidt sødt han troede det. Hmm.. Okay den var måske lidt svær. Han var jo lidt det hele... "Well.. Den der. Den er ikke så nem." han åbnede øjnene og kiggede på London. "altså. kan se mig selv i meget af det, det kommer an på situationen og hvem. Men de mener nok i forhold.. eller.? hmm.." han så igen eftertænksom ud og sloges lidt med sig selv om det, det var lidt svært at svarer på når han jo netop ik havde været forelsket. " Det jo svært når jeg aldrig har oplevet alt det der kærlighedsræs, ikke engang været vild med nogen.." han kløede sig i håret. "jeg tror det bliver Rolig, romantisk og omsorgsfuld.. fordi jeg er godt nok ikke altid så rolig, men tror jeg romantisk.. og omsorgsfuld. Også selvom du ikke tror på det" han kiggede på London med sine gyldne øjne og smilte drillende

London blev glad over at se, at Corey rent faktisk tænkte over spørgsmålene, selvom det bare var en latterlig test. Han kunne bare have rullet med øjnene og svaret med det dummeste svar, der var, bare for at være irriterende og for at få det hurtigt overstået. Men det gjorde han ikke. Og måske... måske var testen ikke så dum en idé endda. For selvom ingen af dem var interesserede i, hvordan deres drømmefyr i følge et blad var, gav det London lov til at stille ham en smule personlige spørgsmål, uden han virkede lige lovlig nysgerrig på en nærmest ulækker måde.
Han løftede et øjenbryn over svaret og krydsede det af, "hvis du siger det, er det sikkert rigtigt. Det er bare ikke liiige det billede, jeg har af dig," han forsøgte at få det til at lyde sjovt og ikke ondt, for det var i hvert fald ikke hensigten. Han fortsatte hurtigt, "okay, ehm... hvordan skal en hyggeaften med kæresten helst gå? Nummer et; en tur i biffen eller bare hygge hos en af jer. Nummer to; dig, ham og jeres venner. Jo flere jo bedre. Og nummer tre; bare chille sammen, og han må meget gerne spille sange på sin guitar for mig."
Han krummede øjenbrynene af de svar. Hvor var de dumme. Nå, men det var heldigvis ikke ham, der skulle svare på dem.

Corey daskede til London med sin raske hånd, han ramte ham på siden af låret. "hallo. nu det jo heller ik lige fordi jeg opfører mig total romantisk over for dig vel." han rullede lidt med øjnene og hans tone var drilsk.
Da det næste spørgsmål kom var han lidt overrasket. "hva fanden er det for nogle muligheder." han sukkede "godt hører den her er lavet til piger, jeg mener.. Guitar?" han rullede igen med øjenen men denne gang over hvor latterlig de spørgsmål var.. "jamen.. udfra dem.. Så må det være nummer 1.. Hvis det hygge aften bør det ikke være med venner. Dem kan man se når man ik skal ha alene hygge aften." han smilte lidt og overvejede hvad London egentlig fik ud af at lave denne test på ham

"Jeg er helt enig," sagde Corey, mens han krydsede af, "nummer 1 er den eneste, der lyder bare nogenlunde," han så kort på Corey igen og smilede, før han stillede det næste spørgsmål, "okay, der er fire spørgsmål tilbage. Det næste er... hvad falder du for ved en fyr? Ahem... bare tænk på det som en pige," sagde han hurtigt med et lille grin og læste så videre, "charme og udseendet. Individualitet og at han er sig selv. Eller at han er sød og har et godt hjerte."
Han tænker lidt over, hvad han selv ville svare, selvom det jo var meningen, han ville fokusere på Corey. Han gik ærlig talt op i alle ting i de tre muligheder.

Corey grinte lidt "jeg ikke helt klar over hvordan det skal hjælpe, jeg er jo aldrig faldet for nogen før husker du nok" hans smil var stort og han lænede så igen hovedet afslappet og lukkede øjnene. Well. så måtte han jo bare overveje hvad han troede det ville være. "jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed, men vil gætte på det er....... nr 2. Individualitet. dont ask me why, er bare mit bedste bud" han trak lidt på skuldrene men rykkede sig ikke.
Han havde egentlig tilbragt meget tid med london den sidste uge, ikke noget han var vandt til, men.. Det var nu rart på en eller anden måde.

London krydsede for en gangs skyld af uden at sige noget. Det, Corey havde sagt, havde af en eller grund sat billeder inde i hovedet på ham. Billeder af Corey sammen med en køn, ung pige. Individualitet... var det virkelig det vigtigste for ham? Ikke at det var en dårlig ting, men det var alligevel ikke, hvad Corey havde regnet med.
Han læste det næste spørgsmål igennem med kuglepennens bagende en smule inde i munden og smilede så, "denne her kan man i hvert fald svare på, selvom man ikke har været forelsket før. Hvordan skal din kommende kæreste afsløre sin kærlighed til dig? Hør godt efter, svarene er lidt lange... nummer 1; Der skal være en særlig kemi, hvor det bare siger klik imellem os. Det kunne være romantisk, hvis han tog min hånd og erklærede sin kærlighed på et særligt tidspunkt. Nummer 2; Jeg forestiller mig, at han hiver mig til side og erklærer sin kærlighed til mig, eller at han måske spørger min veninde om at få mit nummer," han rømmede sig, før han nævnte den sidste mulighed, "nummer 3; Han skal bare gøre alt for at fange min opmærksomhed, måske invitere mig ud og danse til en fest og vise, at han gerne vil mig – og selvfølgelig skal han ende med at kysse mig," London så afventende og en smule nysgerrigt på Corey.

Corey der stadig var lige lost. Hvordan ville han have det? han vidste det ikke "altså for fanden de spørgsmål, der aldrig et svar der passer. Jeg synes ærligt at det skal vedkommende sige som de synes bedst, det kommer jo an på hvordan man er som person, og den bedste måde kommer an på kemien der er imellem os" han lagde opgivende armen med forbindingen over øjnene. "tænk at piger gider de her test.. " han havde mest lyst til at hoppe fra, men kunne godt mærke på London han ville færdig gøre den, så var han vel nødt til.. "okay... så.. hvis jeg SKAL vælge imellem de 3, så må jeg sige. Nummer 2.. Dog uden det der med mit nummer af en veninde, altså hvis vi har noget kørende, så mon ikke vedkommende har fået det" han smilte lidt inde under sin arm

London kunne ikke lade være med at nyde bare en smule at se Corey sådan. Det morede ham sgu lidt.
Han smilede skævt og så ned i det lyserøde blad igen, "bare rolig, søde Corey, der er kun to spørgsmål igen," drillede han. Hans finger fulgte bogstaverne, mens han læste spørgsmålet, "hvor ville du helst tage på ferie med sin kæreste? Paris, et festligt sted eller en spændende ø," han læste spørgsmålet hurtigt, for selvom det var sjovt at pine Corey med alle de latterlige spørgsmål, ville han heller ikke overdrive torturen for meget.

"endelig noget der mere simpelt... Det må være Ø, da jeg godt kan lide og opleve ting.." han smilte lidt, men fjernede ikke sin arm. okay den lå måske meget godt, dejlig afslappende.. "det godt den her test snart er ovre.." han fjernede armen og kiggede på London "Hvad blev dit resultat?" han sendte ham et lidt flabet smil

London lagde godt mærke til det flabede smil, der blev sendt til ham, og rystede bare let på hovedet, mens han krydsede det næstsidste spørgsmål af, "jeg nåede kun forbi spørgsmål 1, før du dukkede op, og så tænkte jeg, at det var sjovere at lave den på dig," han så tilbage på ham med et lettere lusket smil, "men jeg ville sikkert få noget i stil med 'din drømmefyr har mange penge'. Jeg har fået at vide, jeg kan være lidt grisk."
Han grinede kort men stoppede hurtigt, "nej, nu skal vi tage os sammen. Sidste spørgsmål: hvilket ordssprog passer bedst til dig? 'Lev stærkt - dø ung', 'du er aldrig for lille til at gøre en forskel' eller 'smil til verden, og verden vil smile til dig'. Hm, det er et af de lidt mere personlige," mumlede han til sidst og tyggede lidt på de forskellige ordsprog.

Corey smilte lidt. "du nødt til at krydse dine svar af bagefter og give mig dit svar. Jeg er nysgerrig og nu får du jo min 'drømmefyr' at vide" han grinte.. men samledesig igen da det sidste spørgsmål blev læst. "hmm.. well både nr 2 og 3 er gode." han bed sig let i underlæben imens han sad og tænkte.. Hvad var mest ham. "Jeg må nok sige det er nr 3. Jeg holder på at man får det igen som man giver andre. Behandler man dem med respekt, så det det du får igen. Præcis som at jeg behandler folk med respekt som også gør det samme ved mig, det jo det samme med at smile til verden og så smiler den igen." han smilte til London.. "Nåhh lad mig så hører hvordan min drømmefyr er" han kæmpede for ik at grine til sidst

London rullede bare med øjnene. Corey glemte forhåbentligt det med testen, efter han havde fået svaret, for han havde ikke lyst til at lave den. Eller jo, der var i teorien ikke noget i vejen med at lave den, men Corey ville med garanti drille ham med resultatet uanset hvad.
"Nåh, dit kærlighedsliv afhænger af det her, så du har bare at høre ordentligt efter," sagde han i en falsk alvorlig tone og kunne så ikke holde et lille smil tilbage, før han læste højt, "den fyr, der passer bedst til dig, er den søde, romantiske og betænksomme fyr. Den kæreste, du skal have, behøver ikke at være præcis ligesom dig, men det, der for alvor kommer til at afgøre, om I passer sammen, er, at han er en sød og rolig fyr med hjertet på rette sted. Du har ikke brug for en vild party-fyr, for tryghed og kærlighed er noget af det, der tæller højest hos dig. Du kan finde ham i sportshallen, på skolen eller gennem dine venner," han løftede sit øjenbryn og brød så ud i latter, "hvis jeg finder en fyr, der passer på den beskrivelse, lover jeg at introducere dig for ham. Nåååh, så kunne i være romantiske og følsomme sammen," han smilede stort og flabet til Corey, "jeg kunne lige forstille mig det... ikke, Romeo?"

Corey kiggede bare en smule dumt på London imens han læste. Seriøst, fyldte man unge pigers hoved med det her? han kunne fadnme godt forstå nogle af dem ikke var rigtig kloge så. Han løftede et øjenbryn da London begyndte at blive mere flabet. Han kiggede på London, og hans blik skiftede til et lidt mere seriøst blik og han lænede sig hen imod ham, da de jo var samme højde. Et smil bredte sig på hans læder. "og hvad nu hvis jeg allerede har fundet ham hva juliet?" han kunne godt huske at London havde været i kjole. Han tog let fat i I Londons grå t-shirt, med sin venstre hånd, og trak ham lidt tættere på så deres næser kun var få centimeter fra at rører hinanden. "Nååh Juliet. lad os så finde ud af hvem din drømmefyr er" han slap ham igen men rykkede sig dog ikke

Londons smil blegnede med det samme, og han fik den samme klump i halsen, han havde haft, dengang de havde været i loungen. Men han var ret sikker på, han ikke rødmede, så han burde stadig kunne redde den, "fint," sagde han hurtigt og rykkede sig tilbage, der blev sluppet. Han stregede de Coreys krydser over i bladet, "fint, så gør jeg det."
Han ville i al fald langt hellere tage testen end at bliver kørt rundt med på den måde. Så burde Corey også blive tilfreds. Han tog testen - han blev gjort grin med. Nu tager London testen - nu ville London snart blive gjort grin med.
Han begyndte at sætte sine egne krydser, spørgsmål efter spørgsmål, uden at skænke Corey et blik.