Når ingen kigger

"Altså.. det har jeg faktisk ikke," sukkede Minato. "Bare prøvet at hjælpe hende. Men det blev misforstået hele tiden. Såeh.. Altså, jeg tror hellere selv hun må fortælle dig hele historien. Men jeg prøvede bare på at hjælpe hende, fordi hun -" han slog hjælpeløst ud med armene og tabte sit håndklæde. "Hov! - altså, du har set hvordan hun er, hun kommer til skade og - hun er bare sådan en man vil hjælpe, du ve'."

"Aha?" mumlede Trace lettere skeptisk, da Minato havde snakket færdigt. Han kradsede sig på den ene side af halsen, mens han stirrede tomt frem for sig, og så så endelig på Minato igen, "det lyder bare en smule mærkeligt, synes du ikke? Altså... hjælpsomhed kan godt misforstås, men så meget at hun går helt i spåner, bare fordi du træder ind i samme lokale som hende... det ikke så tit, det sker."

"Jeg forventer ikke at du tror på mig eller noget - men.. synes bare du skal høre hele historien fra hende, hvis du vil. For.. jeg ved ikke hvor meget af det hun vil have folk ved," sagde Minato stædigt.

[[OOC: sengetid for små Liser! - mere sjov i morgen <3]]

Trace lod hånden falde ned igen og nikkede hurtigt, da han hørte, hvad Minato sagde, "okay, det er også forståeligt nok." Det var nok også det bedste, at de stoppede den samtale. Det var nok information for én dag.
Han strakte sine arme op i vejret, så kort hen mod døren og så på Minato igen, "men jeg smutter ind og klæder om. Jeg har lidt mistet lysten til at svømme," han smilede let til ham og tilføjede, "de burde også være færdige derinde nu med mindre ham Grimmjow skifter super langsomt. Men held og lykke med det hele," han gik hen og gav et ordentligt dask til Minatos ryg, før han gik ud i omklædningsrummet.

//ude. Godnat, Liseeeee!!! //