En "venne"tjeneste...

"Og det gør du bedre end jeg ville have gjort." indrømmede han blankt.

"Æh. Okay. Tak." Uden at han helt vidste hvorfor stak han hånden frem til et håndtryk.

Også en smule forvirret, trykkede han dog Minato's hånd. "Jeg ville... Ja, du ved nok godt hvad jeg ville have gjort." han kløede sig let i nakken, sjovt nok en smule flov over det, nu.

"Tja.. I var heller ikke så gamle." Ingen af dem var stadig ret gamle, men det gik han behændigt hen over. "Jeg ved heller ikke om det her er nogen god ide, med barnet," røg det ud af ham. Så bed han sig i læben og stak hånden tilbage i lommen.

"Ville stadig gøre det nu. Mit hoved kan ikke rumme emner som børn, for at sige det ligeud. Jeg har nok at bokse med i forvejen." han trak let på skuldrene. "Også derfor jeg synes du er... Ja..." For fanden, det var svært at sige. "... Modig. At du tr bare sådan springe ud i det selvom det nok ikke lige er den bedste idé."

Den havde han ikke lige set komme, så Minato stod og måbede lidt. Rystede så på hovedet. "Jeg er skidebange."

"Forståeligt... Men... Det gør diig på samme tid modig. At du går igennem det selvom du er skidebange."

"Jaeh.." Det her var nok en af de underligste samtaler i hans liv. "Jeg synes bare ikke.. at man skal slå nogen eller noget ihjel. Selv om, jeg godt ved det ikke rigtigt er et barn endnu, så. Du ved."

Han nikkede let. "Ser godt din tankegang. Ser det selv ikke på helt samme måde, men... Ja." det var så mest fordi han selv mente at intet barn skulle have ham selv som far.

"Så - jeg bliver nødt til at gøre det så godt jeg kan, også selvom det bliver virkeligt dårligt. For barnets skyld, og Kushinas." Han følte sig både ret voksen og totalt panisk da han sagde det.

"... Hvilket er beundringværdigt i din... ja, vores... alder." han havde nu bare besluttet sig for at sige tingene ligeud som han følte dem, det første der faldt ham ind.

"Det ved jeg ikke. Jeg gør bare det som jeg synes er rigtigt, og folk plejer ikke at være enige med mig i at det er rigtigt," det samme gjorde Minato.

"Der er også mange herude der er.... Specielle. Inklusive mig." han sukkede let. "Ville indimellem ønske at jeg.... Kunne være bare en smule som dig." indrømmede han stille.

Minato kom til at grine fordi det var så absurd. "Det mener du ikke.."

"Jo, jeg gør." han sukkede og lænede hovedet tilbage, så op i loftet. "Du er så åben, en komplet åben bog, viser dig bare som du er helt fra første øjeblik. Kan jeg ikke. Jeg går næsten i panik bare ved tanken om at skulle gøre sådan, men igen... Det er jo det terapien prøver at rette op på."

Han følte et kraftigt stik af dårlig samvittighed over alle de ting han havde tænkt om Kakashi, som vel egentlig var en nogenlunde fin fyr, indeunder alt det der douchebag ekskæreste noget. "Jeg har også været i terapi," sagde han stille. "Efter min mor døde. Det hjælper."

Han nikkede svagt. "Kan jeg også mærke den gør for mig, allerede nu. Det... Er en del nemmere at tale om tingene."

"Jaeh. Sådan virker det." Så kunne han ikke rigtig finde på mere at sige, så han stod lidt akavet. Føltes lidt som om de burde hænge over en øl eller noget, men for det første var klokken kun 14.30 og for det andet var den eneste alkohol på skolen den der blev smuglet ind.

Han sukkede. "Undskyld den måde jeg har været overfor dig, førhen. Det... Du ved nok godt nu, at det... Ja. Bare er en attitude jeg påtager mig."

"Jaeh.. jeg.. Er begyndt at regne det ud." Faktisk var han stadig i tvivl, men.. når Kakashi sagde det sådan der, så.. Troede han faktisk på ham. "Og i lige måde. Jeg har nok heller ikke været så flink." Han kiggede opmærksomt ned i gulvet.

"Tror vist bare vi er kommet skævt ind på hinanden. Frisk start?" han rakte hånden frem til et håndtryk.

"Jeps," han trykkede den igen. Det føltes faktisk okay. "Tak. Jeg skal nok - jeg lover at jeg aldrig vil såre hende."

"Lyder godt." det var sagt til begge dele, og et lille, oprigtigt smil opstod på hans læber.

Minato smilede tilbage. Hvis han kunne blive sådan nogenlunde på talefod med Kakashi, kunne han måske også med resten af Kushinas venner. Måske undtagen Grimmjow. "Såeh. Held og lykke med det terapi, der."

"Jo tak. Det kunne jeg vist få brug for indimellem." et skævt smil. "Må hellere komme videre... Ved at være spisetid, trods alt."