En "venne"tjeneste...

Minato hang tilbage efter sin træning og ventede. Han vidste at Kakashi plejede at træne nogenlunde på det her tidspunkt, og det var tid til at stille ham Spørgsmålet, som han havde lovet Kushina. Ikke fordi han på nogen måde havde det godt med det. Faktisk havde han det aldeles forfærdeligt, og kunne allerede se Kakashis overlegne grin for sig. Men der var ingen vej udenom. Han tjattede lidt til en boksebold, for at se ud som om han var der af en grund.

Ganske rigtigt, så kom Kakashi få minutter senere ind i dojoen, sammen med en enkelt, brunhåret ven som han snakkede livligt ed, med et stort smil på læberne. De gik begge ud på måtterne og var synligt i gang med at gøre sg klar til at begynde træningen ligepå og hårdt.

Fuck. Han havde ikke regnet med en ven. Hvad skulle han nu gøre? Ubeslutsom blev han stående og lagde en slagplan, eller forsøgte på det, mens han tæskede sækken lidt mere.

En dyb indånding, og de begge gik igang. Det var tydeligt at vennen trænede præcis det samme, jiu jitsu - da det var de samme bevægelser der gik igen hos begge. Han havde dog trænet færre år end Kakashi, hvilket kunne ses på bæltefarven, da hans var blåt mens Kakashi's jo var sort, så vennen var to grader under. Han gav en rigtig god kamp, dog, men det endte stadig i at det var ham der måtte banke tre gange i gulvet da Kakashi fik ham ind i en af de bedre armlåse han ikke kunne komme ud af. Han gav selvfølgelig slip med det samme, og grinede let da de gav hinanden et let kram. "God kamp, Tenzou. Du er virkelig ved at blive bedre. Der er ikke lang til det brune bælte for dig, nu." Tenzou smilede bredt og nikkede. "Tak, Kakashi-senpai."

Minato så bare diskret på, og måtte ærgerligt indrømme at Kakashi var rigtig god til sin sport. Sækken fik en spark/slagserie.

Nu gik de så hvert til sit - Tenzou fandt en anden sæk og begyndte at træne, mens Kakashi lige tog sig en enkelt tår vand.

Det var hans chance! Minato skød hjertet op i livet og vandrede diskret over til Kakashi. "Hej," sagde han ekstremt akavet.

Han løftede det ene øjenbryn let først, i overraskelse - så var det væk, og han smilede igen. "Yo."

"Såeh.. god træning?" Han duede virkelig ikke til det her. Hvorfor gjorde Kushina det ikke bare? Nej, det ville han jo endnu mindre have.

"Mmhmm..." han sukkede. "Hvad vil du? Du ville ikke normalt gå helt frivilligt hen bare for at snakke."

Nej, det kunne han jo have ret i, men alligevel fik Kakashi lige et halvt vredt, halvt flovt blik for at være så direkte. "Spørge dig om en tjeneste. Fra Kushina. Og mig," svarede han neutralt.

"Og... Hvilken tjeneste er det?" han lænede sig op af væggen og tog endnu en tår fra sin vandflaske.

"Jo.." Han måtte lige samle sig lidt mere sammen. Det var eddermame hårdt det her. "Hun siger du har en lejlighed du ikke bruger."

"Bruger den lidt, men ikke meget, nej... Nogle timers køretur herfra... Hvorfor?" han havde det selvfølglig på fornemmeren, men ville bar ehave det bekræftet.

"Altså. Du ved godt alt det med barnet, selvfølgelig. Du var der," fortsatte han efter en dyb indånding. "Vi bliver smidt ud fra skolen når de finder ud af det. Og vi har ikke noget sted at bo. Så Kushina sagde." Han stoppede fordi det lød alligevel som om han var en lidt større tøffehelt end (han bildte sig selv ind) han var i virkeligheden. "Vi tænkte, at vi måske kunne låne. Få lov at bo i din lejlighed. Jeg skal nok betale for det," skyndte han sig at tilføje.

Han kiggede på ham i nogle gode sekunder, hans ansigtsudtryk ulæseligt.... Så et svagt, lille smil. "behøver du skam ikke. Jeg skylder hende mere end jeg nogensinde kunne give hende igen, så... Brug I den bare."

Minato brød sig overhovedet ikke om den der 'jeg skylder hende mere end jeg kan give tilbage.' Den mindede ham om visse personer der mente at barnet ikke var hans. Han klistrede alligevel et smil på. Kakashi havde jo ikke gjort noget som sådan, heller. "Okay. Fedt." Han tog sig sammen og smilet blev mere ægte. "Alle tiders. Jeg vil altså gerne betale."

"Behøver du virkelig ikke. I har brug for alle de penge I kan få fat i. Jeg betaler uanset hvad for den lejlighed, så kan der joligeså godt være nogen der bruger den mere regelmæssigt end jeg gør."

"Jaeh, men.." Han trak på skuldrene. "Vi. Eller jeg, vil heller ikke nasse på nogen. Jeg skal jo bevise jeg kan klare det." Nu hvor han først var kommet i gang føltes det okay at fortælle Kakashi lidt mere.

Han trak let på skuldrene. "Jamen hvis du insisterer, fint. Men giv aldrig mere end I har råd til."

"Nej, okay," et lidt hjælpeløst smil. "Jeg går ud fra børn er ret dyre at have. Bleer og.. og tøj og.. sådan." Måske skulle han have læst mere om hvad man som regel købte til babyer, men han var faldet i søvn ovenpå et billede af en placenta i går aftes. Han vidste ikke hvad det var. men den så klam ud.

Et svagt smil. "Ja... De er dyre... Og noget af et ansvar så snart de er der."

"...æh.. hvor ved du egentlig det fra?" Han stak hænderne i lommen og så skævt hen på Kakashi.

"En af mine venner, eller. Tidligere ven, snaker ikke så meget med ham mere. Han fik heller ikke helt sørget for beskyttelse og de fik en upser for et års tid siden. Så an var min alder da de fk ungen, og... Ja. Du skal i alt fald ikke regne med nattesøvn det første år. Og regne med at de er krævende. Han var så uheldig at det blev tvillinger."

Ingen nattesøvn. Tjek. Mulige tvillinger? Lig med dobbelt så mange bleer. Og mad. Nej, det gav moren jo. Og.. Minato blev langsomt blegere og blegere. "Jeg troede.. at hun brugte, noget. Du ved." Ja, det vidste Kakashi vel netop. "Så jeg ikke behøvede. Du ved. Men. Det skal. Jeg mener, jeg prøver at rette op på min fejl."