Lacus Tamako & Raku's værelse

Lacus gik ind a døren, hvor hun derefter satte sig i sin seng.."Gad vide om han er sur på mig?"

Raku åbnede døren med sin nøgle og trådte ind. Da de var kommet ind og døren var lukket, tog hun straks sin våde nederdel og sin jakke af.

lacus kiggede på Raku og spurgte "tror du han er sur på mig? det håber jeg ikke han er"

Raku smilte til hende og sagde "Tror jeg ikke han er, det er meget sjældent at han bliver sur på nogen og hvis han endelig er det, så er det jo hurtigt ovre." Hun så på hende og tog sine jogging bukser på.

Lacus fandt sit nattøj frem og begyndte at tage sit tøj af, hvor hun derefter skiftede til nattøj "Men hvad er det du gør, som opfanger hans opmærksomhed, det er som om han ikke lægger mærke til mig"

Hun så ned og sagde "Jeg.. Ved det faktisk ikke rigtig.. Jeg er jo ikke rigtig interesseret i ham, så jeg behandler ham som jeg altid har behandlet ham.. Jeg ved ikke hvad det er jeg gør.." Hun så på hende med et lettere nervøst smil.

Lacus smilede og sagde "Jeg bliver jo nok nød til at tage mig sammen omkring ham så, jeg må koncentrere mig om at være mig selv. men ihvertfald smutter jeg i seng nu, vi ses imorgen" Hun lagde sig i sengen under dynen og lagde sig til at sove.

Raku smilte og så på hende, og da Lacus var faldet i søvn satte hun sig op i vinduet og så på himmelen.


//Går i Kantinen//

Sollyset ramte lacus i øjnene, så hun vågnede ad det skarpe lys. Hun satte sig op og kiggede rundt, hun undrede sig over hvor Raku befandt sig. Hun stod op og fandt noget tøj i skabet. Hun tog sin uniform på og satte sløjfen, så den var lige. Hun børstede sin lange bølgede hår og begyndte at putte noget make up i ansigtet. Da hun blev færdig børstede hun tænder og skyllede sin mund. Hun kiggede sig i spejlet en ekstra gang, hvor hun samtidig rettede lidt på alle sine øreringe. Hun tog i dørhåndtaget, hvor hun derefter gik ned i kantinen.

// kantinen //

// Andet tidspunkt //

Lacus og Tyson kom ind på hendes værelse og lacus satte sig på sengen.

"To sekunder, Lacus..." sagde Tyson og løb hurtigt ind på sit værelse og tog sin bærbar. Han bar den ind på hendes værelse, stillede den på skrivebordet og tændte for den.

Hun fandt 2 stole og satte dem ved skrivebordet, hun satte sig på en af stolene og ventede på at filmen blev sat på. Hun spurgte ham så "Har du noget imod mig?"

Tyson kiggede på hende. Han rettede sig lidt op og lagde armene over kors, "hvordan har du fået det indtryk."

Lacus kiggede på ham "Det...det er bare fordi, hver eneste gang jeg er der, er det eneste du har i hovedet, det er Raku...så jeg tænkte du nok havde noget imod mig, eftersom du hele tiden afviser mig" hun kiggede ned på sine lår og blushede lidt.

Tyson grinte kort, "så fordi jeg interesserer mig for tøsen med de største patter på skolen, betyder det, at jeg ikke bryder mig om dig?". Han satte sig ned ved siden af Lacus og kiggede alvorligt på hende med et lille smil, "kan du ikke selv høre, hvordan det lyder?".

Lacus smilte lidt og sagde "jo i dine øre måske, men det er nu sådan jeg opfatter det for det er dig, der behandler mig sådan. Hvad skal jeg gøre for at du får interresse i mig, jeg kan lide dig, er det så svært at se?"

Tyson lænede sig tilbage i stolen uden at tage øjnene fra Lacus, "det har jeg efterhånden forstået. Jeg forstår det bare ikke. Du ved hvordan jeg er. Hvordan jeg konstant flirter."

Lacus kiggede seriøst på ham "Det ved jeg og det piner mig, hver eneste gang, men du har vel det must... og det er der jo ikke noge at gøre ved...vil bare gerne have du kan interreserer dig mere for mig end nogle af de andre piger, vil bare gerne...om du overhovedet gider mig, bevis det..." hun kiggede hurtigt væk...og blushede meget.

"Jeg kunne sagtens interessere mig for dig. Du er sød, lækker, god at snakke med. Jeg kan bare ikke forsikre dig om, at vores venskab holder bagefter. Men hvis du vil ofre det for mig, så er det fint nok," sagde Tyson med et følelseskoldt ansigt.

Lacus blev overrasket over hans svar og sagde "Jeg vil mere end venskab, og jeg håber da ikke venskabet vil forsvinde begrund af det her, jeg vil jo bare gerne have dig og kun dig! Jeg ved bare ikke hvad jeg ville gøre hvis du lige pludselig var væk..." Lacus kiggede på Tyson og og fik tårer i øjenene, "Jeg gider bare heller ikke, at alt skal tvinges ud af dig, før du tager noget seriøst. Jeg ville jo bare hører om du har følelser for mig? For jeg kan lide dig, jeg er vild med dig. Det troede jeg ikke var så svært at se. Og jeg vil altså ikke tvinge dig til noget. Nu har jeg sagt det og jeg vil bare gerne vide...om det overhovedet betyder noget for dig eller jeg bare er en du spilder din tid med. Vær helt seriøs denne gang!. Er det fordi du er vild med raku, er det det? Jeg føler jeg kæmper for dig konstant og jeg kan ikke lade vær, så meget betyder du nemlig for mig. Det eneste jeg beder om er din ærlige mening, og den føler jeg ikke jeg får af dig!

Lige idet Lacus havde afsluttet sin sidste sætning, knaldede Tyson sin hånd ned i bordet foran hende og sendte hende et strengt og let irriteret blik, "hvad vil du have jeg skal sige? At jeg kan lide dig? Og så skal vi være kærester og leve lykkeligt?". Han sukkede og lod sin hånd glide ned fra bordet og ned på Lacus hånd, "jeg ville stadig glo på Raku. Og alle andre piger. Jeg vil ikke udsætte dig for det. Kan du ikke forstå det...?

Lacus så irreteret på ham "Fint.... så siger vi det.... jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at vinde dig over...men hvis du helst vil have raku er der jo intet jeg kan gøre ved det...det var bare det jeg ville vide... så må jeg jo bare prøve at glemme det..." Hun kiggede ned i gulvet og fællede en tårer. Men hvis det er det du ønsker, kan jeg jo ikke gøre ved, jeg kan jo ikke få dig til at lide mig...."

"Jeg kan godt lide dig. Det er derfor jeg afviser dig," Tyson sukkede og kiggede på Lacus med et venligere blik, "jeg forstår godt, du ikke forstår det. Men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det."

Lacus blev overrasket over Tyson's svar. Hun sagde "Eh??? mener du det?? det var da det dummeste og gøre, at afvise dem i kan lide. Er det det i drenge mener man skal gøre hvis der er en i kan lide." Hun kiggede på ham med en lettet følelse og tog hendes hånd på hans og rykkede tættere på " Jeg vil ikke have du afviser mig, det er det der gør mig ked af det"

"........." Tyson kiggede ned på deres hænder og op på Lacus igen. Han rystede let på hovedet, "du fatter ingenting". Han førte sin frie hånd op til hendes kind, rykkede sig det sidste stykke helt tæt på hende og kyssede hende ømt.