Hvad er der at gøre?

Kushina blev nu stille igen, så over på Lacus.

Hun kiggede lidt forvirret på ham "Hvad mener du helt præcis med det?" Hun forstod ikke rigtigt hvad han mente med det.

"FORTÆL HAM SANDHEDEN," sagde Jiraiya med overdrevne mundbevægelser. "Alt det der med hvad jeg skal sige og være og hvordan, det fungerer ikke, man skal bare være den man er og sige det man føler. Så finder man ud af om det fungerer .. eller ej. Og så må man tage den derfra." Nogle gange gjorde de det altså for komplekst for sig selv, de unge.

Oog Kushina vende tilbage til lektierne.

Hun kiggede ned i sit skød, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, så hun undlod at sige noget.

"Hey! Det var faktisk velmente visdomsord!!" Jiraiya fægtede med piben.

Lalala, ligninger. Hvad var det nu Minato havde sagt om dem i forgårs? Hmm.

Lacus mumlede lidt "D-det er altså ikke så nemt nogle gange, hvis man er bange for at miste en person man holder meget af. jeg er bange..." Hun kiggede stadig ned i sit skød og kunne mærke hun var lidt på bar bund.

"Men.. du mister ham vel først hvis du IKKE siger noget til ham, overhovedet? Eller... vil du bare lade ham bestemme over dig?" Jiraiya var ærligt talt mere vant til kvinder med nosser (i overført betydning!!). "Hey, Rødtop - bestemmer din filejs over dig?" Nej, Kushina fik ikke lov at lave lektier.

"Spørger du seriøst en der er kendt for at banke drenge der går imod hende?" spurgte hun med et løftet øjenbryn. "Gu gør han ej."

Lacus kunne ikke lade vær med at grine lidt, over deres samtale. Hmm...måske de har ret, jeg burde tage mig lidt sammen, og snakke med ham om det...det er ham der har lavet en fejl og han kom jo og fortalte mig det... så han må jo på en måde have det skidt over det. Jeg må vel sige hvad jeg mener omkring og få det her problem løst.

Hun satte sig ordentligt op og fik et smil frem.

"Ja.. men bestemmer du så over ham, Frk. Uzumaki?" Med det temperament kunne han godt forestille sig, hun gjorde. "Og er det fair? Eller handler et forhold om at man skal prøve at finde hinanden, og give plads til hinanden?" Det fortjente lige et par røgringe.

Hun rystede let på hovedet. "Ville ikke ligefrem sige at jeg bestemmer over ham. Jeg tvinger ham ikke til noget han ikke vil. Og omvendt."

Da hun hørte Kushina's svar fik det hende til at tænke. Sådan var det også med kira og hende. Der var ikke en af dem der bestemte over hinanden overhovedet og vi gjorde heller ikke noget den ikke vil bryde sig om at blive tvunget til. Hun kunne mærke lyst til at snakke med Kira om det hele. og hun ønskede inderligt at det ville blive godt igen. Hun fik lidt mere mod af at have snakket med jiraiya og besluttede sig for hun lige ville give ham lidt tid for sig selv, indtil han selv var klar til at snakke om det.

"Hmmm... men måske siger han ikke nej, fordi han elsker dig. Og måske tror han, at hvis han ikke gør som du vil have, så forlader du ham, og det kan han slet ikke bære..." Fem flotte røgringe i rap. "Og derfor er det vigtigt at snakke sammen.. ikke bare synes og tro og håbe."

"Tja... Jeg har da sagt til ham at han ikke skal holde noget tilbage, hvis det er.... Så stoler da på at han vil sige det hvis han synes jeg bestemmer for meget..." lektierne var nu gået over til at være små tegninger af Minato.

Alt det Jiraiya havde sagt, havde fået Lacus til at tænke meget. Det gjorde hende nok lidt mere forvirret, fordi folk ville nok mene hun skulle slå op, men det ville hun ikke selv. Så det ville hun ikke gøre. Hun har jo så kun muligheden at snakke med ham om det, men hvordan skulle hun sige det, når hun ikke engang selv vidste hvordan hun skulle udtrykke, hvordan hun havde det med det hele. Selvfølgelig er hun ked af det og skuffet over han havde været hende utro, men der var bare noget ved ham der gjorde at hun havde nemmere ved at tilgive ham. Hun vidste hun elskede ham og holdte så meget af ham. Men hun ville godt tilgive ham og give ham en chance til, fordi hun følte han var speciel i forhold til andre drenge. Hun følte at Kira var vær at samle på, og han bekymre sig jo også meget om hende, det vidste hun og det kunne hun se på ham. Ellers ville han jo ikke have fortalt hende det.

De kærester hun havde haft førhen fortalte hende jo ingenting, det var noget hun selv opdagede. Det sårede hende dybt, men følelserne var ikke helt det samme som dem hun havde for Kira. Det var noget specielt følte hun og derfor ville hun fortsat have ham i sit liv. Men hvad skulle hun gøre for at Kira ville acceptere hendes beslutning. Vil han ikke tilgives? Hun håbede inderligt at han ville accepterer det, men er det hende der skal gøre noget for ham eller er det omvendt, folk ville nok mene det var omvendt fordi det var ham der havde gjot noget forkert, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige han skulle gøre for at gøre det godt igen. Skulle han bevise han elskede hende? Men hvordan skulle han gøre det, selv det vidst hun ikke. Han kunne gøre det så godt han kunne, ved at gøre det han mener ville bevise sin kærlighed overfor hende. Og som ville overbevise hende om at han elskede hende, lige så højt som hun elskede ham.

Det var de tanker der gik løs i hovedet på Lacus. Hun havde en indre discussion med sig selv samtidig med at Jiraiya og Kushina sad og holdte en samtale kørende.