ny og nervøs

efter at havde flygtet fra de ældre elever på gangen kommer han ind til et tomt lokale hvor han sætter sig ved et bord bagers i lokalet.

Mizell sad ved bordet ved siden af, han kiggede kort på drengen og så så tilbage i sin bog, hans ører twitchede sig dog lidt.

efter at havde sat i et lille styk tid tager han en blok papir frem fra hans sorte taske og sætter sig til at tegne en lille sort dæmon

Sukkende lukkede Mizell sin bog og lænede sig tilbage, og skævede over på Chokan.

kiggede over kort over mod bordet men kigger stift ned i blokken da han får kort øjn kontakt. rødmede en smule og tegnede vidre

Mizell kiggede blot videre, opdagede drengens rødmen, men ignorede det og så på tegningen og han tænkte "Woow.." Men han viste ikke et andet udtryk i ansigtet.

han rømmede sig kort og sagde lavt " h-hvorfor kigger du s-sådan på mig ?" havde et nervøst ansigts udtryk.

Mizell rømmede sig kort og sagde så "Jeg beundre bare din lille tegning.." Han lavede en lille gestus imod tegningen.

rejste hovedet en smule og skævede imod ham "t-tak ... m-mit navn er c-chokan ragnerok ... hvad hedder d-du ?" prøvede at lade vær med at kigge væk

Mizell så på ham, og lænede hoved i hånden og sagde "Mizell.. Mizell Oliver Toussaint."
Han så drengen i øjnene for første gang.

da det gik op for chokan at der var øjnkontakt kigger han halv skræmt væk med røde kinder " u-undskyld ... jeg er bare i-ikke så godt til det her ..." havde en rystende og nervøs stemme

"Er jeg heller ikke.." Han kiggede stadig på drengen, men ikke på en stirrende måde og så spurgte han "Ville du have noget imod hvis jeg rykkede tættere på?"

vendte hovedet hurtig og lavede store næsten skræmte øjne " H-HVORFOR DET!? " hans stemme rystede og han lignede en der havde set et spøgelse

"Så vil det være nemmere at snakke, men jeg kan også blive her." Han så lettere undskyldende på Chokan.

chokan falde en smule ned og så nervøst på det uskyldige ansigt " jeg ved nu ikke ... men der kunne vel ikke ske noget ved det " han forsøgede sig med et forsigtigt smil men det blev mere en slags bævrene underlæbe

Han så på drengen og sagde så "Du behøver ikke tvinge dig selv til noget, bare tag det hele i dit eget tempo." Hans mundviger vendte meget lidt opad, ikke meget, så det kunne være svært at se.

"ja-men ... jo du må godt komme tættere på " kiggede ned i bordet og tegnede langsomt vidre

Han så overrasket på drengen og rykkede så lidt tættere på.

chokan kiggede nervøst men intrasseret på drengens ører " hmm... m-må jeg ... hmm prøve at røre dine øre ?" kiggede nervøst men med et lille smil

Mizell så på ham og sagde så, medens han bukkede hoved ned, så drengen kunne røre "Med glæde.."

kiggede let overrasket og rækte hånden ud og prikkede kort til det ene øre men tog den til sig igen. han tøvede kort og lagde så hele hånden bag det ende øre og lod håndne kære langsomt op og ned hvorefter han trak den til sig igen og smilte let " t-tak "

Da Chokan havde rørt hans øre, rødmede han lettere, men der kom kun lidt farve i hans kinder.
Og da han var færdig med at røre ved dem, twitchede de som han satte sig ordenligt op.
"De bløde ikke?" Spurgte han.

han rømmede sig lidt " jo ... meget " han kom med et forsigtigt smil og satte sig op i stolen. " hmmmm må jeg spørge om noget ..?" han kigger nervøst og spørgende imod mizell

Mizell så på Chokan, og han var virkelig glad indeni men viste det ikke udenpå og han svarede "Ja, kan du godt.."

chokan kiggede nervøst " okay hmm... to ... et: slås de store elever altid ??" han kiggede let ned i gulvet "og hmm.... hvorfor blev du så glad ...?" han skævede nervøst mod mizell