Udforskning af skolen

Mason havde fået stillet sine ting på sit nye værelse men havde ikke haft tålmodighed nok til at pakke ud. Han måtte bare undersøge alle lokalerne på skolen.
Efter at have været på biblioteket, i kantinen, i dojo'en (som han kun så ude fra, da der var nogle, der trænede) var han mere end imponeret. Skolen var ligeså storslået, som han havde forestillet sig.
Han gik smilende ned af en lang gang forbi en masse lokaler, der ikke virkede super interessante, indtil han nåede et lokale med et lille sølvfarvet skilt på døren med 'musiklokale' indgraveret.
Han smilede bredere og gik derind, og han blev kun endnu mere imponeret af synet af de mange højkvalitets instrumenter, der stod i lokalet.
Han var egentlig ikke sikker på, han måtte, men... nåh, der var alligevel ikke nogen. Han greb en guitar, satte sig på en skammel og begyndte så at tjekke, om den var stemt.

Teana der havde været ude og gå en tur kom gående ned af gangen. Hun havde sin lyserøde jakke med hvide pels kanter på og havde en hue på som matchede. Hun gik i sine egne tanker men blev vildledt af nogle toner fra musiklokalet. Hun stoppede op og kiggede derhen, var der nogen på skolen udover hende? Det var længe siden hun havde set nogen. Hun gik hen imod døren og og fortrød kort efter, da hendes gode opdragelse sagde det ikke var okay bare at brase ind på folk. Men nu var det ligesom for sent for hun stod i døren og kiggede på en ung fyr med rødt hår. Hun havde ikke set ham på skolen før han måtte være ny.
Hun bankede let på døren, og smilede venligt. "Hey. det ikke fordi jeg ville komme anmassende men hørte tonerne, og skolen har været ret tom de sidste par dage. Folk er vist ikke helt tilbage endnu. Ellers har de bare travlt med lektierne" hun grinte lidt over den sidste kommentar,der var trods alt en del der havde for vane at komme bagud.. "Er du ny her på skolen? Synes ikke jeg har set dig før?"

Mason begyndte at spille en stille og enkel melodi på guitaren, da han hørte en stemme i døråbningen og med det samme stoppede de stille toner. Han fik øje på en hvidhåret pige, og han hørte egentlig ikke helt, hvad hun sagde først, fordi han tænkte så meget over, hvordan han skulle snakke til hende.
Han tog sig dog sammen, da hun stillede ham et spørgsmål, "øhm, ja. Ja, det er jeg," han rejste sig klodset op, fordi han allerede havde glemt, han sad med guitaren, og fik hurtigt stillet den fra sig, gået hen til hende og givet hende hånden, "jeg hedder Mason. Mason Banks," han slap hendes hånd, så kort på et trommesæt til højre for sig og så på hende igen, "jeg beklager, hvis jeg virker lidt stresset. Du er den første på skolen, jeg snakker med, så jeg skal lige... ja, du ved. Det er sjovt, for jeg ved, her går mange elever, men her virker utrolig tomt," han mærkede pludselig følelsen af deja vú, og det gik op for ham, at han lige havde gentaget det, hun havde sagt, "jeg gentog lige det, du sagde. Det var akavet," røg det ud af ham med et lille, nærmest undskyldende grin.

Teana følte pludselig hun havde gjort ham forlegen og sendte ham et undskyldende blik "du må undskylde hvis jeg forstyrrede var ikke meningen.." hun nåede dog ikke at sige mere for i samme øjeblik var han ved at vælte guitaren der lå i hans skød og hun kunne ik lade være med at smile lidt, det var lidt sødt han var så nervøs, det fik hende til at tænke på hendes første dag på skolen. Yeah.. Det var bestemt ikke gået så godt.
Hun tog imod hans hånd og sendte ham et venligt smil "ohh ja. undskyld. Teana Moriko." Hun fulgte hans blik og kiggede så ud af vinduet, det var begyndt at sne det var vist godt hun kom ind. Hun tog sin hue af og stod med den i hånden og fik lige rystet sit hår på plads igen. Hun kiggede op på ham da han igen talte til hende. "Ohh det skal du ikke tænke på. Skolen er ret tom, tror måske vejret har forsinket folk lidt. Det har sneet en del de sidste dag, men jeg sikker på de snart kommer. Og tro mig så det svært og få alene tid." hun holdt en kort pause før hun fortsatte. "Bare slap lidt af. Skolen er et dejligt sted, og jeg synes personligt folk er søde her. Jeg sikker på du nok skal falde til."

Hun smilede en gang mere og kiggede rundt i rummet "er du så musiker?" Hun kiggede op og fangede hans øjne igen "Det var ikke fordi jeg ville smug lytte, men kunne ikke undgå at hører du spillede en melodi. Det lød smukt. Hvad var det for en? Det selvfølgelig helt i orden hvis du ikke vil svarer på det" hun grinede lidt.. "Og nu det mig der akavet og anmassende, hvor er mine manérer. Det må du undskylde, du behøver ikke svarer på det. ikke pænt og overrumple dig på den måde når du ny"

Mason smilede af det sidste, hun sagde. Det hjalp faktisk en smule. Afstressede ham en smule.
Da hun nævnte musikken, løftede han øjenbrynene, overrasket over det pludselige men meget belejlige emneskift, "njah, altså... jeg spiller bare lidt guitar og synger også en lille smule," han kørte fingrene gennem højre side af sit røde hår men så så direkte på hende, da hun selv begyndte at undskylde for sin akavethed. Han smilede, lettet over at hun i det mindste ikke var sådan en snobbet, kæphøj person, han havde forestillet sig, de fleste elever på skolen var, og svarede så hurtigt, "overhovedet ikke, det er sjældent, folk interesserer sig for min musik. Det er faktisk lidt rart," han smilede skævt og svarede så på hendes egentlige spørgsmål, "men altså, det var bare en melodi, jeg selv har fundet på. Jeg er rimelig kreativ med at finde på melodierne. Teksterne til gengæld..." han valgte ikke at forklare det. Satte sig i stedet for bare på skamlen igen med guitaren og begyndte at spille den samme melodi med en tekst, han lige hurtigt fandt på, "mødte hende i dag... denne her pige. Kunne ikke finde på noget... jeg ku' sige. Så i stedet satte jeg mig ned... og sang denne her sang. Hun troed' vist, jeg var skør... skør som..." han gik i stå, da han ikke kunne finde på noget godt, der rimede på 'sang' og så så spørgende på hende, "uhm... tang...? Ja, skør som tang."

Teana der havde stået pænt og lyttet imens han snakkede, kunne ikke lade være med at føle en lettelse over at han ikke  følte hun havde været anmassende eller upassende. Han virkede som en flink fyr og hun valgte og blive. Hun havde ellers beholdt sin jakke på, så hun kunne smutte hurtigt hvis nu han var weird eller en eller anden klam stodder. "Jeg elsker musik, men det er ikke noget jeg gør mig i. Jeg kan tegne, men det så også alt min kreativitet rækker til." Hun sendte ham et venligt smil og fulgte ham med blikket da han gik over og satte sig.
Hun hørte igen de blide toner fylde rummet og opdagede hun havde det varmt så hun tog sin jakke af og hang den på sin stol. Hun havde sine ynglings jeans på som var sorte, og en varm rullekrave trøje som sad pænt om hendes krop, den var rød som hendes øjne. I det han begyndte at synge satte hun sig ned på en stol tæt ved siden af og hun smilede lidt. Hun havde ikke helt forstået hvad han mente med teksten, men nu vidste hun godt hvad det var. Da han var færdig fniste hun lidt. "Jeg tror nu bare du skal have noget inspiration. Der nogle rigtig gode lærer her på skolen, mon ikke også musik læren er god. Der er også en del elever som skriver deres egen musik. Mener der en ung fyr som hedder Kakashi som gør, og en lille pige. Kan ikke huske hvad hun hedder kun storesøsteren Lotus, men hey. Tror ikke der nogen her på skolen ikke går her der ikke kender hende og den gruppe hun render i." Hun trak sit hår om på den ene side. "Men jeg vil stadig takke for sangen. Var en sød tanke. Og nej. jeg synes ikke du skør som 'tang'" hun smilte varmt og oprigtigt til ham, og et lille grin faldt over hendes læber. "Hvor har du lært at spille? Jeg kunne ikke lade være med at føle en ro da jeg hørte tonerne."

"Forhåbentligt har du ret," Mason smilede varmt. Han spillede ikke på guitaren mere, men beholdte den på sine ben som armstøtte. Han lyttede, oprigtigt interesseret i hvad hun havde at sige, med et roligt ansigtsudtryk og nikkede så. Det var godt at vide, der var andre, der interesserede sig for musik. Ikke at det fyldte super meget i hans liv, men det var altid hyggeligt at sidde og jamme og finde på fjollede tekster med andre mennesker. Måske burde han tale med ham Kakashi og pigen.
Han rettede sig lidt op, da hun takkede og smilede igen, "tak, jeg har ellers bare fået at vide mange gange, at jeg er lidt tang-agtig," sagde han drillende og svarede så på hendes spørgsmål med blikket på guitaren, "min storebror lærte mig et par toner, da jeg var lille. Jeg kan huske, jeg blev så skuffet, da han begyndte på mekanikeruddannelsen, fordi jeg var overbevist om, at han ville blive musiker. Du ved... børn," tilføjede han til sidst med et smil og et lille klap på den blanke, mørke guitar.

Teana kunne ikke lade være at grine "tang-agtig.. Og hvordan er man så det?? Fordi du ikke grøn, du lugter ikke.. I hvert fald ikke af hvad jeg har opdaget indtil nu, og du.. well. jeg kan bare ikke se det.." hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde grint sådan.
Hun nikkede fordi hun var enig med ham.. "jep børn har altid en anden tanke om hvordan verden er, men det er vel også okay. Jeg mener når vi vokser op så ender vi med at være så seriøse og det som om den uskyld bare forsvinder." hun kiggede på guitaren han lige havde klappet på.
Den guitar, det fik hende til at tænke på en aften, en aften med Mina. Hun havde spillet guitar. Hun tog sig selv i at lade sine tanker flyve og rødmede lidt.. "undskyld jeg.. Jeg forsvandt vist ind i min egen verden" Hun sendte ham et undskyldende smil. "Må man så spørger hvor du kommer fra? jeg mener, der folk lidt fra hele verden her."

"Præcis!" svarede Mason hurtigt, lidt for ivrigt, "jeg var også sikker på, jeg ville blive hemmelig agent. Men så fandt jeg ud af, jeg var rimelig klodset, og så røg den idé ligesom," et kort grin forlod hans læber, hvorefter han lagde mærke til, hun rødmede. Han var millisekunder fra nærmest at råbe ind i hovedet på hende, at hun rødmede, men hun sagde heldigvis noget før ham. Det ville bare have været akavet, hvis han havde sagt det - 'hey, du rødmer! Er jeg så lækker?!'. Nej tak, han havde været pinlig nok i forvejen. I stedet smilede han bare og sagde lystigt, "det er helt i orden, sådan bliver jeg også, efter jeg har røget," han grinede kort, inden det gik op for ham, at det var virkelig upassende at sige. Han rømmede sig lavt og svarede hurtigt på hendes spørgsmål, tiggende indeni om, at hun ville tilgive ham for at have været så så upassende, "øhm, Mississippi. Jeg er fra Mississippi. Hvad med dig?"

Teana der stadig smilede kigge bare roligt på ham, også da han sagde det med at ryge. Hvis hun blev overrasket lod hun sig ikke mærke af det.. "Ryge som i hash?" hun kløede sig let i håret. "Må indrømme det ret langt uden for mit felt, men hey. Hver sin fornøjelse" Hun sendte ham et varmt smil.

Hun rettede lidt på måden hun sad på, før hun kiggede rundt i rummet og så over på ham "Missisipi. det langt væk. Jeg mener, det da noget af en tur at tage for en skole" hun så en smule overrasket ud men rystede så let på hovedet. "Well.. Der jo også folk fra hele verden her, det jo en ret populær og anerkendt skole. Jeg bare glad for jeg kunne få lov at gå her."

Mason kunne ikke skjule sit pinligt berørte ansigtsudtryk, da hun kommenterede det, han sagde med at ryge. Han mente det sådan set mest for sjov. Han havde måske røget hash 3-4 gange i sit liv. Men nu troede hun sikkert, at han var et rigtig bonghoved, der bare sad og røg sig skæv hver weekend. Han orkede bare ikke at forklare det, for det ville helt sikkert bare ende med at lyde som om, han kom med undskyldninger og løj overfor hende. Så hellere bare... holde mund.
Han forsøgte at få sit glade ansigt på igen, da han svarede, "jep, det er en lang tur. Det er faktisk første gang, jeg er i Europa, så... det er en vild oplevelse for mig i hvert fald," han nikkede let af det, han selv sagde, og fortsatte, "men hvor er du fra?"

Hun så bare roligt på ham med et smil på læberne. Hun lagde dog hurtigt mærke til han blev en smule utryg. Hun havde nok sagt noget hun ikke skulle. Hun fik det lidt skidt med det, men valgte at skubbe det væk. Han sagde jo ik mere, så var nok bedst.
Hun lænede sig tilbage i stolen og rettede på sit hår så hun ikke rev i det når hun lænede imod det. "well jeg fra sverige. Så jeg har ikke så langt. Jeg kommer fra en lille ny midt i det hele. Der ikke rigtig så mange derude, men det nu hyggeligt nok." Hun kiggede ud af vinduet. Sneen faldt stadig "Hvad med dig? Fra en storby eller en lille pis by ude i ingen ting?" hun sendte ham et halvt grin/smil

Mason løftede nysgerrigt et øjenbryn, da hun nævnte, hvor hun var fra, men blev spurgt om et nyt spørgsmål, før han kunne nå at spørge ind til det, "storby - jeg bor midt inde i Jackson," svarede han og skiftede hurtigt emne, "men Sverige... er der ikke vildt koldt der?" han lænede sig uden at tænke over det en smule ind over guitaren, hen mod hende, nysgerrig som han var.

Teana kunne ikke helt lade være og smile over hans reaktion over hvor hun var fra. Det var ikke just noget hun var vandt til. Folk der var nysgerrige om lige det.. "well... Nogle gange, men ikke altid da. Du ved.. Du kan sagtens bo i en koldere del end Sverige end min familie gør. Men kan selvfølgelig også være fordi jeg bare er vand til det.?" Hun blev siddende uden at rykke sig, det var jo ik fordi det virkede truende at han rykkede sig fremad. "hvorfor så interesseret i lige Sverige?" hun så nysgerrigt på ham

Mason rykkede sig med det samme lidt tilbage med et kort grin, da hun spurgte om det sidste, da det gik op for ham, at nok virkede en smule mærkeligt, at han var så nysgerrig omkring det. Han smilede og forklarede, "nåh, jamen, det er fordi, jeg lavede en projektopgave om Sverige, da jeg gik i niende, og så kunne jeg ikke lade være med at finde landet lidt interessant og, ja... jeg har aldrig snakket med en svensker før," han så lidt på hende, før han så ned på guitaren, satte sine fingre til rette og begyndte at spille en glad melodi, "uåååh, en rigtig svensker. Bliv ikke sur over denne her sang. Uåååh, en rigtig svensker. De spiser fisk dagen lang. Uåååh, en rigtig svensker. Drikker øl på gaden dér. Uåååh, en rigtig svensker. Dåner når det ikke sneeeeer," han afsluttede sangen med en lang tone og et par hurtige og lidt højere toner på guitaren. Da han var færdig, så han på hende, "... jeg håber ikke, du slår mig med en fisk, fordi jeg synger og stereotyper."

Og nu gjorde han det igen. De der tekster hun ikke helt vidste hvad hun skulle svarer på. Hun smilede bare, hun kunne ikke andet. De var lidt komiske og om ikke andet fik de hende til at grine.. Og hun grinte lidt da han var færdig og sendte ham et stort smil "Dig og de sange der.. Igen utrolig smuk melodi, men dine tekster.. well jeg har ikke tænkt mig at slå dig med en fisk over dem i hvert fald" Hun sendte ham et drilsk smil. "Men... I min familie spiste vi ikke så meget fisk. vi bor i en stor skov hytte oppe i nogle bjerge. Sådan en gammel træhytte. Med pejs and all. Og ærligt, så har jeg aldrig været den store drikker." hun grinte lidt igen.

Hun så lidt på ham og rettede på sit hår der generede hende nu hun lænede sig op af det, så hun delte det ud så der var noget på hver siden af hende og ryggen var fri. "Men nu har du snakket med en svensker, bare ikke lige sådan en type du havde regnet med?" hendes tone var drilsk, men stadig meget respektfuld

"Nej, undskyld. Mig og stereotyper, altså," grinede Mason og stillede endelig guitaren fra sig. Han var glad for, hun kunne grine af hans tekster, men nu skulle han også passe på med ikke at overdrive det.
Han så på, hvordan hun rettede på sit hår, og smilede så skævt, "tja, altså, jeg havde regnet med, du ville svare på alt med Abba's tekster, men der tog jeg vist fejl," han grinede igen men stoppede hurtigt, "nej, virkelig. Jeg har læst svenskere er søde og, ja, du opfylder i hvert fald dét krav."

Hun havde lagt sine hænder pænt i skødet og sad total lady like. En dårlig vane hun havde fået hjemme fra. Man kunne vel kalde det at være miljøskadet. Hun smilte "well.. jeg kender abba, men er nu ikke den type musik jeg mest hører må jeg indrømme" hun sendte ham et skævt smil tilbage, og det blev da lidt større da han komplimenterede hende. "Det var sødt sagt, især når du kun lige har mødt mig for hva 45min siden?" hun grinte lidt og lænede sig let frem "men tak for det meget fine kompliment, og kan da kun sige i lige måde. Du virker mere fornuftig end så mange andre her på skolen".. Hun kiggede op på uret på væggen "vi burde måske finde vej til kantinen. Det snart aftensmads tid, og medmindre du vil have kold mad, så det en god ide at komme inden for det første kvarter når vi er så få på skolen lige nu."

"Nærmere 30," sagde han med et stort smil og rettede lidt på sin millitærgrønne T-shirt, hvilket han dog stoppede med, da han hørte, hvad hun sagde, og han så mistænksomt på hende, fordi han ikke var sikkert på, om hun mente det eller drillede. Fornuftig? Ham? Virkelig? Okay, hun havde godt nok et specielt syn på mennesker, den pige, men han kunne godt lide det.
Han fiskede en tynd hårelastik frem fra lommen og samlede sit nakkehår til en lillebitte hestehale, mens han lyttede til hende, "tak for rådet," sagde han til sidst og rejste sig. Han rakte hånden hen til hende med et svagt smil for at hjælpe hende op at stå med ordene, "jeg fornemmer, at du er en god person at kende på skolen, når man er ny."

"30 så" hun sendte ham et varmt smil, imens hun stille sad og kiggede på ham som han rettede sin trøje og sit hår. Well fyrer der gik op i sig selv var der en del på skolen af, det var nu rart nok selvom hun på ingen måde havde interesse i dem som andet end venner, så var det da altid noget at de kunne finde ud af at være anstændige.
Hun tog imod hans hånd da han tilbøde hende den og kom op at stå. "Så galant, mange tak" hun bukkede kort hovedet lidt før hun gik over til sin jakke og tørklæde og smed det over den ene arm "om jeg god at kende, skal jeg ikke kunne sige. Det må være andre folk der vurdere det" Hun smilede imens hun gik over til ham igen "Nååh.. jeg også blevet sulten, vil du med over at have noget mad?" hun så på ham med et interesseret blik. han virkede utrolig flink, hun havde intet imod at spise aftensmad med ham.

"Yep, jeg er sikker på maden her er fantastisk," sagde Mason, der havde været i kantinen tidligere og godt nok ikke set maden, men han havde duftet den, og det havde ikke skuffet ham. Han smilede let ned til hende og sagde så med en falsk fornemhed i sin stemme, "den dame, det ville være mig en ære at eskortere Dem," og med de ord gik han hen til døren, åbnede den på vidt gab og så tilbage på hende.

Teana der bare så på ham da han begyndte på sin fornemhed, og sin galante væremåde kunne ikke lade være med at grine.. "Jamen sikke galant du er." hun gik hen forbi ham og ud af døren og ventede så på ham "Nååh kommer du? tror de har lavet noget suppe i dag og vist også nogle karbonader. Syntes jeg jeg hørte noget om. Og ærligt så virker det suppe der ret tillokkende" Hun grinte let

"Jeps, der er ikke noget bedre end vand med smag," drillede Mason, gik selv ud af døren efter Teana og lukkede døren eftersig.

//ude af tråd//

Hun kiggede på ham da han lukkede døren og gik med ham hen til kantinen

//Teana er ude //