Bøgerne der står tæt sammen på hylderne

"Det lyder godt." Conall smilede selv et stort smil. Det gjorde ham glad at hun ville låne den bog han havde anbefalet hende. Da hun spurgte til hans alder kom der et lidt overrasket udtryk i Conalls ansigt, for han var ikke just vant til at folk ville vide noget om ham som person. Alt de så var hans udseende. "J-jeg er 16 år." Hans stammen kom tilbage igen, da han begyndte at føle sig usikker igen.

Hun så på ham og smilede venligt og sagde "Jamen, så er du jo yngre end jeg troede, jeg havde faktisk troet du kun var et år yngre end mig, med mindre du ikke har haft fødselsdag endnu, selvfølgelig.." Hun sukkede så og sagde "Men nyd det at være 16 så længe du kan, det er ikke sjovt at være blevet 18.." Hun smliede lettere træt til ham og lagde bogen ned i sin taske og rettede på hendes taske så den sad mere behageligt på hendes skulder.

Han sendte hende et genert smil "jeg har fødselsdag i november" han kunne stadig mærke at han var usikker, men han havde i det mindste fået styr på sin stammen igen. Der var hellere ikke rigtig noget at sige til han følte sig lidt usikker, det var jo noget nyt noget han var ude for. Han kunne godt lide at der var nogen som gad vise lidt interesse for ham. "der er nu hellere ikke noget ved at være 16..." han fremmumlede det svagt som om at det ikke rigtig var mening det skulle høres, og det var da også først bagefter at det var blevet sagt, at det gik op for ham at han var kommet til at sige det højt.

Raku lænede sig frem med et smil på sine lettere lyserøde læber og sagde "Tro mig, det vil du ikke sige når du er 18.. " hun lænede sig op af den ene reol og hun hev igen ned i sin blazer, som var krøbet op igen, hun sukkede let over den og smilede så op til ham og spurgte "Hvad er det egentlig dine forældre beskæftiger sig med?" måske kendte hun dem, ligesom hun kendte William pg Tysons forældre fra de mange rigemands fester.

Conall trådte ubevidst et skridt tilbage, da Raku lænede sig frem mod ham. "Måske, nu får vi af se." han smilede let. Da hun begyndte at spørge ind til hans forældre, blev hans ansigt straks mørkt. Det var ikke just et emne han havde det så godt med og så han valgte med sit typiske svar, når folk spurgte "Det ved jeg ikke..." Han vidste det udmærket, men han havde ikke ligefrem lyst til at dele med alle og en hver, at hans far var alkoholiker og derfor ikke kunne fastholde et arbejde længe nok til at få løn, og at hans mor var stukket af med en eller anden rig dude som udnyttede hende. Moderen havde endda valgt at efterlade Conall hos sin far frem for at tage ham med sig.

Raku så på ham, hans udstråling falmede pludseligt og hun kunne se at han nok ikke ville snakke mere om det, så hun smilede bare og begyndte at fortælle omkring hendes forældre "Mine forældre styrer familie firmaet, Endo Inc., hvis du kender det firma? Vi har lidt af hvert, fabrikker hvor der bliver produceret alt mellem møbler, sko, tøj og biler, så der er store penge i det hele, og vi er jo en af verdenenes førende firma'er, ligesom Tale familien også er. Men jeg kender ikke mine forældre ordentligt, jeg var altid alene som barn, de eneste jeg kunne snakke med var vores butlere eller vores husholdersker, og noglegange min farmor også, når hun altså var i England.." Hun smilede lettere trist, men så op på ham. Ups, havde hun nu snakket for meget? Hun følte sig lidt dum at hører på, fordi hun bare plabrede løs om det hele, måske kede hun ham, eller skræmte ham væk?

Conall slappede synligt af da Raku begyndte at snakke om sine egne forældre i stedet for at udspørge ham om sine egne. Hun havde sikkert mærket at han ikke ville snakke om dem.
Da han blev spurgt om han kendte firmaet Endo Inc., nåede han kun lige at tænke at det ikke lød som et firma han kendte og ville da også have sagt, men fik det ikke gjort da Raku åbenbart ikke havde ventet på svar og bare var fortsat med at snakke. Han kunne dog ikke følge med i hendes talestrøm, men nåede dog at opfatte navnet Tale og undrede sig hvem det nu var. Han havde ikke gået længe nok på skolen til at han kendte så mange endnu. Da det endelig så ud til at hun var færdig med at snakke og han måske kunne få sagt det han ville, men kom til at tænke på at hun da egentlig havde set meget sød ud sådan som hun havde snakket løs og nu hvor en svag rødmen var ved at dukke op i hendes ansigt, så hun endnu mere sød ud. Han begyndte at smile igen og smilet havde et strejf af noget sexy over det, hvilket han dog ikke selv var klar over. Han faldt lidt i staver over sød hun egentlig så ud.

Hun så på ham et let undrende blik, kiggede på hans smil og smilede sødt tilbage og rettede let på sit pandehår. Hun ventede i lidt tid og sagde "Uhm.. Undskyld jeg bare fabler afsted.. Det er sikkert kedeligt eller irriterende at hører på." Hun smilede undskyldende til Conall og sendte han et blik der matchede.

"Nej, nej det skal du ikke undskylde for. For jeg synes du så, så sød ud sådan som du snakkede løs." Conall fik sagt det uden helt at tænke sig om. Da det gik op form hvad det var han havde sagt, begyndte en svag rødmen at komme til syne i hans ansigt.