Bøgerne der står tæt sammen på hylderne

Raku, som efterhånden brugte det meste af sin tid på biblioteket, var igen på biblioteket, hun stod på førstesalen og kiggede efter en bestemt bog, denne gang var det blot en som hun kunne læse i sin fritid, istedet for de andre skole relaterede bøger hun ellers brugte al sin tid på, skønt hun ikke behøvede dette.
Mens hun stod og ledte efter den, mumlede hun en stille tekst fra en af hendes ynglings sange.
Og en gang i mellem rettede hun også på sin blazer, da den også var ved at blive for lille, hun sukkede og tænkte at hun virkelig måtte få sig en større en, desværre havde hun bare glemt det, hver eneste gang, hun havde chancen.
Da hun pludselig var nået til enden af den række hun var igang med at lede på, valgte hun rækken nedenunder og gik let i knæ og hendes lange gyldne hestehale faldt med over hendes ene skulder, mens hun ledte koncentreret videre.

Conall som endnu en gang var flygtet ved synet af en af skolens sædvanlige ballademager, kom forpustet ind på biblioteket. Han begyndte at gå ned langs midtergangen og nåede endelig trappen op til førstesalen. Her var meget stille, så han regnede ikke med at der befandt sig andre end ham på biblioteket lige nu. Han gik ned langs de mange reoler med bøger og stoppede op ud for hans ynglings reol og gik straks i gang med at rækkerne af bøger igennem for at finde en bog, han kunne læse mens han gemte sig på biblioteket. Conall havde slet ikke lagt mærke til at der allerede var en anden person som også var i gang med at lede efter en bog, da han var alt for travlt optaget af at finde en bog.

Som Raku var på vej hen ad hylden, og heller ikke havde lagt mærke til at der var en anden person, ramte pludselig ind i ham og hun faldt, dog kom hun til at hive ham med i faldet og hun slog hoved ned i gulvet med et ordentligt KLONK og hun tog sig lidt til hoved som hun satte sig op og sagde "Av.." Og hun opdagede så den anden person og lagde sig ned i et dybt traditionelt japansk buk og sagde "Det må du meget undskylde, kom du noget til?" Hun så bekymret op på ham, ingen anelse om at han var den såkaldte ballademager.

Conall fik sig noget af et chok, da der pludselig var et eller andet som ramlede ind i ham. Han landede på sin røv i faldet og var et øjeblik forvirret over hvad der egentlig var sket. Han hørte pludselig en stemme som først sagde av, for derefter begynde at undskylde og han fokuserede på stemmens ejermand eller rettere ejerkvinde. "Eh?! D-det er vidst mere mig d-der skal sige undskyld, eftersom j-jeg først lige er k-kommet og burde derfor have lagt mærke til at du var her." han klørede sig forlegent og genert i håret. Det var først at han havde talt at han kom i tanke om at der var blevet spurgt om han var okay. "J-jeg okay, måske l-lidt øm i bagdelen efter det bratte fald. D-det er vidst mere dig det er gået udover." han sendte hende et lille genert smil. Han følte sig ikke særligt tryg i nærheden af pigerne på skolen, for han vidste aldrig hvem der var vilde med ham eller ikke.

Hun så op på ham med et forsigtigt smil og sagde "Jeg har det helt fint, er lidt vant til at falde, det bare godt jeg ikke får blå mærker så let." og hun klukkede let og så så på ham og tilføjede "Nu er det ikke for at være uhøflig, men hvem er det helt præcist du er?" Siden hun holdte sig med hoved i bøgerne og stortset ikke så sine venner mere, da de stortset alle samme havde fået travlt med kampsport eller kærester, vidste hun ikke rigtig hvem nogle af de yngre elever var mere, hun så nysgerrigt på ham og kom med et til at tænke på William, ikke fordi de mindede om hinanden, nej, måske mere fordi hun savnede ham lidt, men lige meget med det hun tilføjede en sidste ting inden hun ventede på hans svar "Jeg er Raku Endo, fra 3. årgang." Og hun smilede let til ham.

"Det var da godt. Altså ikke det med at falde, det ikke godt.." han besvarede hendes smil med et usikkert et. Denne gang fik han svaret hende uden at stamme som han altid gjorde når han blev nervøs, især omkring piger. Men da det viste sig at pigen foran ham ikke rigtig vidste hvem han var, i hvert fald ikke af udseendet. Da pigen fortalte hvad hun hed smilte han bare usikkert igen. Inden han præsenteret sig selv, valgte han at rejse sig op, så han i det mindste havde en chance for at løbe sin vej, hvis der var behov for det efterfølgende. "Mit navn er Conall Duncan, fra 2. årgang." Han havde med vilje valgt ikke at række hende en hjælpende hånd, da han ikke ligefrem havde lyst til at blive holdt tilbage, hvis det nu viste sig at hun rent faktisk var en af de piger som var vilde med ham. Han havde efterhånden lært at de var villige til at gøre stort set hvad som helst for at komme tæt på ham.

Hun så undrende på ham, hvilken anderledes adfærd han havde.. Gad vide hvorfor at han havde det? Og selvfølgelig kunne hun ikke holde spørgsmålet tilbage "Hvorfor så nervøs?" Hun smilede op til ham og tilføjede "Nåh ja, det er rart at møde dig Conall." hun så så på reolen og spurgte "Hvilken bog ledte du efter?" hendes blik var længselsfuldt som hun så på bøgerne og hun lod fingrene løbe ned over nogle af bøgernes ryg og hun havde et lille bitte smil på læben.

Conall begyndte straks at rødme let, da Raku spurgte han om hvorfor han var så nervøs. Han var dog glad for at hun ikke opførte sig som en af de mange piger som var vilde med ham og det fik ham til at række sin hånd til hende, så hun også kunne komme op at stå. Det gav ham dog ikke synderligt meget lyst til at fortælle hvad grunden til hans nervøsitet var. Han følte at det var mega pinligt at indrømme han rent faktisk var en smule bange for piger, især til Raku som jo meget tydeligt var en pige. Dog følte han at han skyldte hende et svar og kiggede beklemt væk "Det er bare fordi... Jeg ved ikke... Nej, det kan være lige meget hvorfor.. Du ender alligevel bare med at grine.." Tænkte han det ikke nok?! Han var alligevel en for stor bangebuks til at indrømme det og han havde hellere ikke ligefrem lyst til at blive grint af. Så da Raku begyndte at snakke om bøger, greb han chancen til at snakke om noget andet. "jeg ledte ikke efter nogen bestemt bog, bare en som jeg kunne fordrive tiden herinde med." Han smilede genert og begyndte selv at kigge bøgerne igennem igen.

Hun tog hans varme hånd og kom op at stå og sagde smilende "Mange tak." Og hun kunne fornæmme at han ikke ville snakke om hvorfor han var så nærvøs og hun rettede igen lettere irriteret på sin blazer og gik hen til reolen og sagde "Ja, det kender jeg selv alt for godt.. Jeg elsker at være her, men desværre er der ikke så mange bøger jeg mangler at læse.." Hun klukkede let og fandt sin bog og sagde "Jeg syntes virkelig du burde prøve at læse den her, jeg tror jeg snart jeg har læst den tusinde gang." Hun rakte ham bogen med et smil.

"Så lidt" kom det smilende fra ham, dog var det stadig det generte smil. Han kunne godt mærke hendes irritation, men han havde ingen anelse om hvorfor hun lige pludselig var blevet irriteret. Var det hans skyld? Udanset hvad så brød han sig ikke om at hun irriteret, da det ofte i hans verden betød at der ville komme en konfrontation på et senere tidspunkt og det ville han gerne undgå. Han skulle til at fortsætte sin tankegang, men blev afbrudt af overraskelsen over det hun fortalte. "Har du virkelig læst næsten alle bøgerne herinde?" han kiggede på hende med et overrasket blik og havde for et øjeblik glemt sin generthed. "Men.. Men biblioteket her er jo enormt?!" han havde ubevidst taget imod den bog hun rakte ham, men havde ikke rigtig registreret det hun havde sagt om den pga han stadig var meget overrasket.

Hun smilede til ham og sagde "Ja, derhjemme har vi næsten dem alle sammen, og brugte al min tid da jeg var mindre på at læse, fordi jeg ikke havde nogen venner og altid var alene hjemme, selvfølgelig var der stuepigerne og tjenerne, men de havde travlt med alt andet." Hun opdagede så at hun havde plabret om nogle ting der ikke var så relavante og hun så undskyldende på ham og sagde "Du må undskylde at jeg bare plabrede løs omkring hvorfor, men altså jeg læste mange af bøgerne ti lbage i England.." Hun kløede sig lidt i håret med et lettere akavet smil.

Han betragtede hende fascineret mens hun talte, dog gjorde tanken om at hun ingen venner havde haft da hun var mindre ham lidt beklemt, men han viste det ikke. Han havde selv haft venner da han var mindre, men det havde hurtigt ændret sig efter at han var kommet i puberteten. "Du behøver ikke og undskylde over for mig." han var begyndt at slappe mere af, det hjalp virkelig at Raku behandlede ham som enhver anden fyr og ikke som den der populære, lækre fyr som stort alle de andre piger behandlede ham som. Der var dog stadig en smule generthed over ham, så han tog sig genert til håret med den ene hånd og fortsatte med at snakke før hun fik sagt noget mere "Er du fra England? Jeg er fra Skotland." han smilede genert, men oprigtigt.

Hun smilede og nikkede "Ja, jeg er født og opvokset i England, dog har jeg boet i Japan i nogle år. Og så vendte jeg tilbage til England og nu, ja så er skolen mit hjem og som du ved ligger den jo her i Frankrig." Hun smiledd lidt og klukkede over det åbentlyse i at skolen lå i Frankrig og hun spurgte "Men har du det ellers godt her på skolen?" Hun strammede sin hestehale op og hev igen ned i sin blazer og overvejede at tage den af, men hendes skjorte var jo også spændt ud til bræste punktet, hun sukkede ved tanken og hendes bryster der næsten ikke kunne være i hendes skjorte eller blazer.

Han nikkede og lyttede med stor interesse "Ja, jeg er jo så født og opvokset i Skotland, men efter at jeg blev optaget her på Mountain High rykkede jeg mere eller mindre teltpælene op og flyttede til Frankrig med det samme. Jeg har en lille lejligheden inde i byen, som jeg benytter når vi bliver sendt hjem på ferie. Så nu tager jeg kun til Skotland på de obligatoriske familie besøg." Conall smilede og klukkede med, han holdte dog hurtigt op da hun spurgte til hvordan det gik på skolen. Han kunne ikke ligefrem påstå de gik fantastisk, men det gik okay eftersom han trods alt ikke var blevet smidt ud endnu. "Det går fantastisk." Man kunne tydeligt høre at det var meget langt fra sandheden. Han prøvede at kigge alle andre steder hen end ind i hendes ansigt, men der hvor hans blik først faldt var ned på hendes bryster og det fik ham straks til at kigge op igen og blev straks rød i hovedet over det. Han vidste muligvis ikke særligt meget om piger, men han vidste at det var meget, MEGET uhøfligt at stirre deres bryster.

Hun smilede til ham, hun var efterhånden vant til at drenge stirrede på hendes bryster og hun var egentlig lige glad med det, hun kunne alligevel ikke få gjort noget ved det, endnu altså. Men hun regnede ikke med at gøre noget ved dem.
Hun sagde så, med en spørgende tone og blik "Hvad med sproget? Der er jo ikke mange der kan enfelsk her i Frankrig?" Hun så nærmest bekymret ud, for det måtte da være svært at købe nødvendige ting som mad eller sæbe, hvis man ikke kunne sproget.

Han smilede venligt og genert til hende, "Faktisk er franskmændene meget bedre til engelsk end vi egentlig giver dem credit for. Jeg var nemlig selv bange for at jeg ikke havde en jordisk chance for at kunne kommunikere med dem, men jeg blev glædeligt overrasket over hvor gode og villige de egentlig er til at snakke engelsk med en. Det er faktisk kun de ældre som er svære at kommunikere med. Desuden så er jeg i gang med at lære fransk også. Så jeg klarer den nok, skal du se." han skulle til at klø sig forlegent i håret, for det var vidst den længste sætning han nogensinde havde sagt til en anden her på skolen, men i det han tog hånden op, opdagede han bogen som han indtil da havde glemt alt om. Han kiggede undrende på den, for han kunne ikke mindes at have taget nogen former for bøger ud af reolen overhovedet.

Raku nikkede så langsomt og smilede op til ham og svarede "Hmm.. Det har du vel ret i, siden du jo bor her." Hun klukkede let og så så på bogen i hans hånd og spurgte, uden at lægge mærke til hans undren "Ville du gerne læse den? Den er rigtig god." Hun smilede stort og så nærmest forelsket, men sultent på bogen, det var i sandhed hendes ynglings, men desværre var det en af dem som hun ikke selv havde derhjemme og hun havde ikke været i stand til at finde den nogen steder, ikke engang på internettet.

"Huh?" Conall kiggede op på Raku med et stort spørgsmålstegn malet i hele ansigtet. Hvad snakkede hun dog om? Men tænkte at han måtte hellere svare hende. "øhmm det ved jeg ikke." han smilede et forlegent smil. Han lagde mærke til det sultne blik hun sendte bogen og blev en smule bange og nervøs lige pludselig.

Hun så på ham med et spørgende blik "Var det ikke den bog jeg rakte dig?" hun så lettere forvirret på ham og blev bange for at hun havde skræmt ham eller gjort ham nervøs og hun mumlede "Undskyld.. Jeg er ikke så vant til at snakke om bøger med andre endnu.. Så det må du undskylde.." Hun så ned i gulvet og så undskyldende op på ham.

Conall klørede sig en gang i håret med den hånd der ikke holdte bogen og prøvede at tænke tilbage, men kunne ikke huske noget om at Raku havde givet ham bogen. "Det er det sikkert, men kan ærlig talt ikke huske det, så det kan være at jeg har taget ubevidst imod den." Han smilede forlegent til hende og blev opmærksom på at han faktisk stadig stod og klørede sig håret, så han skyndte sig at tage sin hånd ned igen. "Det skal du ikke undskylde for. Jeg er hellere ikke vant til at snakke om bøger med andre."

Hun smilede forsigtigt til ham og sagde "Jeg har kun snakket bøger med én enkelt person udover dig.." Ak, der tæntke hun igen på William, så længe siden de sidst havde snakket sammen, eller at hun bare havde set ham på gangen eller på biblioteket, og hun kunne ikke lade være med at udbryde et lavt suk, dog indså hun hurtigt dette og skyndte sig så akavet at se på reolen og sige "Hvad er din ynglings bog så?"

"Der har også kun været en i mit liv som jeg har kunnet snakket bøger med, men ham kan jeg ikke snakke med mere...." Conall så bedrøvet ned i gulvet ved tanken om hans morfar som var død året inden han begyndte på Mountain High. Hans morfar havde været den eneste person i hans familie som rent faktisk havde holdt af ham og det havde virkelig været et stort slag for Conall, da hans morfar døde. Han kunne mærke han var tæt på at græde, som han altid var hver gang han kom til at tænke på sin morfar og det var derfor han valgte ikke at tænke på ham så meget.
Han fik dog hurtigt taget sig sammen da Raku spurgte om hans ynglings bog "Det er faktisk....." Han fandt den hurtigt frem fra den hylde havde stået på "den her: Prinsessen i tårnet af Sharon Stewart." Han rakte den til hende inden han fortsatte "Det er en fiktiv fortælling om Marie Thérèse Charlotte, prinsessen af Frankrig eller hun er nok mere kendt som datteren af kong Louis XVI og dronning Marie Antoinette. Den er godt nok del af en serie, men fandt jeg først ud af bagefter at jeg var begyndte på den. Du kan dog sagtens læse den, da de andre bøger handler om nogle helt andre personer. " Han smilede forlegent, da han udmærket vidste at den nok ville blive betragtet som en tøsebog, hvis det havde været en fyr han stod og snakkede med. Hell han betragtede den selv som lidt af en tøsebog.

Hun så lettere urolig på ham og skulle til at undskylde og sige.. Ja hvad ville hun egentlig sige? Hun vidste jo ikke hvorfor han så så knust ud? Hun så ned i gulvet og da han så fortalte om sin ynglings bog, så hun på den og sagde med et lille varmt smil "Måske jeg burde prøve at læse den så.. Den har jeg ikke læst før, har set den, men troede det var noget fantasy-romantisk og det har jeg aldrig rigtig læst." Hun smilede så så op på ham med et stort og varmt smil.

Han var lidt glad for at hun ikke spurgte ind til hvorfor han var blevet trist, for han følte sig stadig ikke helt parat til at snakke om det endnu. Han begyndte ivrigt at snakke videre om sin ynglings bog "Hehe, ja måske du prøve det. Det kan jo være at du finder den lige så spændende som jeg gør." han smilede ivrigt til hende, væk var det generte udtryk. "Nej, nej det er mere en historisk fortælling da den beskriver hvordan prinsessen havde det under den franske revolution og hvordan hun oplevede det hele på nært hold." Han sagde det henvendt til det hun havde sagt om at det var en fantasy-romantisk bog. Da hun smilede til ham med et stort og varmt smil, besvarede han det med et næsten lige så stort og varmt et.

Raku smilede stort til ham og nikkede så forstående, "Så tror jeg at jeg vil låne den nu så.. Den lyder meget god." Hun tog bogen og smilede let, og stod lidt med den i sine hænder og vendte den mens hun nærmest studerede den og hun spurgte så "Hmm... Hvor gammel er du så, Conall?"