Øvese, øvelse, øvelse...

Lyden af en enkelt akkustisk guitar lød i musiklokalet.

Det var Kakashi, der sad på en stol ovre i hjørnet, nær vinduet. Hans notesblok med noder lå i vindueskarmen, slået op på siden med den af sine sange som han nu spillede. Han så dog mere ud af vnduet end han så ned i blokken. Det var jo trods alt ham selv der havde fundet på det, og derfor var det som sådan ikke så svært at huske. Han nynnede blidt, i den rytme han vdste hans tekster dertil skulle gå i men han havde ikke fundet på teksterne endnu.

Så det blev ved guitarspillet og den svage nynnen der knap kunne høres for guitaren.

// Sangen; [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link] //

Tyson havde fået skæld ud af sin lærer og var nu blevet sat til at rydde og og gøre rent i musiklokalet. Han havde ikke engang været der før. Hvordan skulle han så vide, hvordan der skulle gøres rent? Latterlige lærer...
Med et gab trådte han ind i lokalet og vendte med det samme sin opmærksomhed mod den ene person, der sad derinde. En dreng der spillede guitar.

Og Kakashi vendte sit hoved da han hørte en anden komme ind i lokalet. Smilede svagt, men fortsatte med at spille. Stoppede med at nynne. Gav et lille nik som hilsen.

Tyson gav også et lille nik mod den bekendte dreng og kiggede så rundt i lokalet, indtil hans blik faldt på den sædvanelige hvide dør, som førte ind til et lille rum med rengøringsting.
Med et lavt suk gik Tyson derind, tog nogle forskellige ting og så ind i lokalet ind igen. Han begyndte modvilligt at støvsuge gulvet.

"... Hvad har man så lavet, siden man har fået den tjans?" spurgte han i et stille og roligt toneleje, mens han stadig spillede, måske bare lidt 'blidere' så man rent faktisk kunne høre hvad hinanden sagde.

Tyson kiggede lidt på drengen med en blanding af irritation og overraskelse, "jeg røg indenfor."
Hvorfor spurgte han ham overhovedet? For at være flabet eller for at være flink?

"Ah. Min sidste straf var latterlig... Skrive sætninger. I mean, c'mon." han grinede. "Og så bare fordi at jeg lige nogle gode timer var væk fra skolens grund for at få min fødselsdagsgave."

"Hm... det er da også lidt underligt at tage væk fra skolens grund for en fødselsdagsgave. Det må godt nok have været en stor gave så," sagde Tyson, lige inden han trak maven ind for at komme ind bag trommesættet, så han kunne støvsuge hjørnet.

"Min nye tattoo." han smilede skævt. "Det krævede lige at komme til den nærmeste større by med en ordenlig tatovør." Sangen var nu slut, så der var nu kun lyden af støvsugeren og dem.

"Oh," Tyson vidste ikke, hvorfor de blev ved med at snakke sammen, men stoppede alligevel ikke af ren høflighed, "jeg fik lavet min her på skolen på mit første år af en 3.g'er. Han blev så også smidt ud for det."

Han trak på skuldrene. "Det er jo så det. Han har jo godt vidst der ville komme konsekvenser af det." han observerede drengen lidt mere, før han talte igen. "Duh, jeg fik vist aldrig dit navn."

"Tyson," sagde han kort og støvsugede det sidste, før han slukkede maskinen, sukkede udmattet og kiggede på drengen, "hvad med dig? Lige nu er du bare 'drengen med det mærkelige udseende, hvis kæreste, jeg lagde an på' for mig, så... giv mig dit navn."
De ville alligevel ikke blive venner, og Tyson var ikke ligefrem i godt humør, så han gad ikke spille sød og rar mere.

Det eneste han fik ud af det, var et kort grin fra ham. "Kakashi." svarede han så.

Tyson blev lidt overrasket over Kakashis reaktion men viste det ikke.
"Okay," mumlede han bare lavt, tog en klud og begyndte at tørre instrumenterne af.

Han begyndte igen at spille, en stille og rolig sang. "Spiller du nogen instrumenter?"

"Nej. Og personligt tror jeg dem, der gør det, enten gør det, fordi de har for meget fritid eller for at score. For alle ved, det er en uskreven regel. At musikere scorer..." sagde Tyson og gik igang med at køre kluden hen over panelerne, lige inden han kiggede på Kakashi, "men det ved du vel alt om."

Han trak let på skuldrene. "Tja, jeg vil da ikke afvise at den her fætter har skaffet mig en del." han klappede let på guitaren. "Men nu ikke derfor jeg begyndte at spille. Mine adoptiv forældre ment ejeg manglede en hobby, ser du. Og siden jeg allerede sad og skrev egne sangtekster så mente de jeg ligeså godt kunne lære at spille på guitar."

"Det er så her, hvor jeg fortæller dig den triste sandhed om, hvordan dine forældre allerede dengang anede uråd om, at du ville ende alene, og derfor gav dig guitaren, så de kunne være sikre for at få nogle børnebørn. Eller... halvbørnebørn. Adoptivbørnebørn? Nej, jeg ved ikke, hvad det hedder..." Tyson mumlede det sidste og begyndte nu at rydde rummet basalt op.

"Pfft. Jeg er fandme ikke intereseret i nogensinde at få børn." han fnøs. "Alt for meget arbejde hvis du spørger mig."

"Det siger du nu. Det kan være, du tænker anderledes, når du bliver ældre," sagde Tyson og gabte endnu engang, hvorefter han indså, at han lige havde lydet som en bedrevidende, gammel kone, og tilføjede med en let rømmen, "selvom jeg godt forstår, hvad du siger. Jeg er sgu heller ikke vild med børn."

Et skævt smil. "Men hvad har du så af hobbyer, nu du ikke spiller et instrument? Eventuelt noget kampsport du intereserer dig for?" måske var tonen lettere håbefuld. Det ville i alt fald give en del at snakke om hvis det var.

"Jeg løber, knalder og ryger. Min egen lille kombination," sagde Tyson, idet han lagde trommestikkerne i orden.

"Tja. Det lyder da som en plan." han trak let på skuldrene. "Så har du da idet mndste også noget at lave."