Samtale på værelset

Lacus sad på værelset og kiggede ud i luften mene hun tænkte på slt hvad kira havde sagt til. Han har vidst ret, jeg havde vidst kørt mig selv op i er hjørne var jeg bare ikke kunne komme væk. Hvad skal jeg gøre, jeg er sikker på mit valg. Jeg vil det med kira. Jeg lod mig rive med Tyson, så nu tror folk jeg stadig kan lide ham. Men jeg troede folk kendte mig nok til at jeg forelsker mig hurtigt. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke. Hvad kan jeg gøre så han tror på mig. Jeg har virkelig dummet mig denne gang. Jeg vente og se hvad han vælger og tage det som det kommer. Og jeg må sørge for at blive mig selv igen. SÅ folk ikke har taget fejl af mig. Jeg har bare ikke været mig selv siden. Jeg må tage mig sammen og vente på kira. Og jeg må tænke det hele igennem.

Kira kom gående hen af gangen.. Han havde brugt et par dage med at træne og være på sit værelse.. Han havde haft brug for bare at tænke.. Få lidt ro på det hele, og han følte sig endelig klar i hovedet.. Det hele havde været en smule overvældende.. Ny skole, og så mødte han Lacus, og så alt det med hende, og så Tyson og den ballade.. Han sukkede lidt lettet. Godt det i det mindste var faldet til ro.. Han stoppede udenfor Lacus dør og bankede på.. Han overvejede lidt sine ord og håbede på hun var hjemme

Lacus hørte banken på døren og undrede sig over hvem det kunne være. Hun gik hen til døren og åbnede den. Kira stod i døren og hun kiggede på ham. Hjn kom frem med et lille smil, for ikke at være uhøflig. Hun åbnede døren helt. "kom indenfor" hun rykkede sig så han kunne komme forbi.

Kira smilte til hende da hun åbnede døren og gik ind da hun rykkede sig "tak.. det vist på tide vi to får talt ud nu synes du ik?" han kiggede på hende med et blidt smil og stod lidt ved siden af sengen "er det okay jeg sætter mig ned?"

Hun smilede til ham "det syntes jeg lyder som en god ide" hun satte sig ned på stolen og kiggede på ham "du sætter dig bare Kira"

Han satte sig på sengen så han var tættest på hende.. "Hør her Lacus.. Jeg kan godt lide dig, faktisk kan jeg rigtig godt lide dig... Og jeg ønsker virkelig det her kan kører. Men det kan ikke kører som det har de sidste dage.. Jeg beder dig ikke ændre dig, for jeg kan lide dig for den du er.. Også din mere "mørke" side, vi har dem alle sammen.. og hvis jeg ikke ville have dig på grund af det, så fortjente jeg dig ikke.."

Han sad lidt og samlede ordene i sit hoved før han fortsatte. "Jeg har ikke brug for at være nummer 2, det vil jeg ikke. Jeg ville aldrig sætte dig nummer 2.. Jeg ved du siger du har valgt men jeg nødt til at være sikker. Jeg vil kun være kærester med en jeg ved jeg kan stole 100% på..."
Han trak vejret dybt et par gang og kiggede hende i øjnene "Jeg orker ikke du nedgør dig selv hele tiden, det du for vidunderlig til. og for dyrebar overfor mig.. Jeg bliver ked af det hver gang du gør det. Du må da kunne forstå at når jeg siger du smuk, eller dejlig eller vidunderlig, så det fordi jeg rent faktisk mener det." Han havde hele tiden talt i en rolig tone, han havde fremstod afslappet og afklaret... "Jeg har truffet mit valg, men jeg vil gerne have dit svar på alt det her" Han smilte sødt til hende og afventede hendes reaktion

Hun kiggede overrasket på Kira " kira jeg har tænkt en del også efter vires lille møde. Og jeg vil sige at, jo jeg har været forvirret. Men har dog fået det løst igen. Jeg holder rigtig meget af dig og for mig er du altså ikke nr 2, du er den 1 og eneste jeg holder så meget af. Jeg er ked af at der går dig så meget på fordi jeg nedgjorde mig selv. Men jeg vil så ogsÅ sige jeg føler mig smukkere fra hver gang du har sagt det og det gør mig glad. Og du skal vide at mit valg er dig." hun smilede til ham

Han tog hendes hånd og sad og kiggede lidt på deres hænder før han kiggede op på hende med et smil... "det jeg glad for..." han lænede sig op og gav hende et kys før han satte sig tilbage og tog den anden hånd op til hendes hår og fjernede en tot der sad ned i ansigtet og satte den bag øret "Du må lærer og se det jeg gør"

Hun klemte hans hÅnd og smilede til ham "ja det må jeg nok hellere, se at lærer" hun blushede lidt.

Han trak hende roligt over imod sig "kom her"

Hun blev trukket imod Kira og hun smilede til "hva så" hun grinte lidt og kiggede på ham.

Han fik hende til at sidde på sit skød og lagde armene om hende og trak hende ind til sig i et kram "Bare savnet dig lidt, men havde brug for at tænke"

Hun smilede til ham "du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig" hun kiggede ham dybt i øjnene og lagde sit hoved på hans skulder.

Han holdt stadig om hende og nussede hende blidt på ryggen "Nogle gange er det sundt.. og tror ærligt vi begge havde brug for ro til at tænke.. det hele gik så hurtigt"

Hun tog sine arme rundt om hans hals og kiggede på ham "det var vidst også en god ide, og jeg har virkelig savnet dig" hun smilede til ham og kyssede ham på kinden

"Kindkys? er det alt jeg får når du har savnet mig?" han kiggede på hende med et flabet og drilsk smil

Lacus begyndte at grine lidt "nå så du vil have mere hva?" hun kyssede ham på munden og nussede ham i nakken

Han lukkede øjnene og smilte tilfreds imens hun nussede ham og lod dem falde bagover imens han stadig holdt fat i hende og grinte

Hun faldt med og grinte lidt "du er lusker og jeg elsker det" hun blushede lidt og lagde sig oven på ham.

Han lå afslappet med hende på sig og nussede hende blidt "Jeg syntes det var smart.. dejlig afslappende"

Hu smilede til ham "det er dejlig afslappende at ligge ovenpå dig" hun smilede lumsk til ham.

Han kiggede på hende med et løfte øjenbryn "Hvad har du lige i tankerne?" og sendte hende et skævt smil

Hun kiggede overrasket på ham og begyndte at blushe "i-ik det du tror" hun lagde sit hoved ned på hans bryst, fordi hun blev flov.

Han grinte lidt "Var så ikke det jeg troede.. jeg tænkte du havde lavet en eller anden tosset plan" han smilte til hende og nussede hende imens han trak vejret roligt og kiggede op i loftet

Hun kiggede på ham " hvad troede du jeg mente" hun nussede ham på kinden og kyssede ham på hagen