Samtale på 3. sal

Kira lå i sengen og kiggede op i loftet. Han var ikke klar over om han havde en roommate på nuværende tidspunkt, men der var ikke nogen her og så ikke ud til der boede noget. Han lå og tænkte lidt, og overvejede hvad han skulle. Han rejste sig og gik ud af døren og ned af gangen. Han havde fået snuset sig frem til hvor Lacus boede, og at hun delte værelse med en anden. Han stoppede foran døren og bankede på. Han havde sin hvide skjorte på som stod halvt åben som altid og et par cowboybukser på, som sad en smule til omkring røven og var så mere løse.

Lacus hørte nogle banke på døren. Hun spekulerede over hvem det kunne være og gik over og åbnede døren. Kira stod i døren og så enormt lækker ud. Hun rødmede lidt og sagde "Oh hej Kira, hva så?"

Han sendte hende et smil og kiggede på hende med sine blå øjne. "Må jeg komme ind?"

Lacus smilede til ham og sagde "Ja selvfølgelig må du det" Hun rødmede lidt og lukkede døren efter Kira og satte sig derefter på sengen og kiggede på ham.

Kira smilte til hende da han gik ind og kiggede lidt rundt i værelset, det lignede hans mere eller mindre.. De måtte være ens værelserne bortset fra de eventuelle dekorationer der var. Han gik roligt hen ved siden af hende og satte sig på sengen og kiggede på hende "Ham Tyson der, han virker lidt som om han mener i er sammen.. Er det tilfældet?" han snakkede med en blid og rolig stemme og hans smil var lige så blidt

Hun kiggede på ham og smilet forsvandt stille og roligt, hun kiggede ned på sine lår og sagde "Det virker underligt, for han sagde direkte til mig at det ikke ville ske fordi han ikke ville sårer mig. Jeg tiggede ham om at vi skulle være sammen. Men han virkede lige glad og tænkte kun på at flirte med andre piger. Han kyssede mig dog, men det var sikkert også nogle tricks han havde oppe i sit ærme. For at scorer en hver pige. Det gjorde og ondt. Men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om ham mere. Jeg er ligesom begyndt at komme over det. Da jeg ligesom har mødt en der er sødere end ham."

Han kiggede roligt på hende og lod hende snakke færdig og så lagde han roligt sin hånd på hendes hage og drejede hendes ansigt så han kunne se på hende og sendte hende et kærligt smil "Du skal ikke lade fyrene behandle dig sådan.. Du fortjener bedre" han slap med hånden og holdt øjenkontakten

HUn smilede til ham og sagde "Tak tænk at jeg endelig har mødt en der er så venlig som dig. Det havde jeg aldrig troet jeg ville gøre" Hun kiggede intenst på ham og og rettede nogle af hans hårtotter på plads. Hun kiggede derfor ned på gulvet, da hun kunne mærke nervøsiteten vokse.

Han smilte lidt over hendes søde ord, og at hun rettede på hans hår.. Han fandt det charmerende at hun både var genert, og alligevel virkede som om hun vidste hvad hun ville ha, og ikke var bange for at indrømme det. Han kiggede over imod vinduet kort og så imod hende "Lacus der noget jeg tænkte på. Jeg har set der er et bal i morgen aften, og jeg ved jeg sent ude" han sendte hende et smil "Kunne du tænke dig at følges med mig til bal? Har jo sagt jeg gerne ville lærer dig bedre at kende og synes det en perfekt lejlighed"

Lacus blev overrasket over Kira's tilbud, hun kiggede op på ham, og vidste ikke rigtigt hvad hun ville sige "øhm...eh...hmm...J-jo det vil jeg rigtig gerne. Troede ikke jeg skulle med, men du ændrede lige planerne for mig" Hun gfik røde kinder og tog hænderne op til ansigtet. Hun prøvede at skjule hendes røde kinder.

Han smilte til hende og tog blidt fat i hendes hænder og fjernede dem "Hvorfor gemmer du dig?"

Lacus grinede lidt og kiggede væk "Fordi jeg ligner en rød tomat lige nu. Jeg har det med at blushe meget nemt, og det er mega pinligt overfor en dreng" Hun prøvede at undgå at kigge på ham, fordi hun var bange for hans reaktion.

Han kunne ikke lade være at grine lidt og slap hende hænder og kiggede på hende "Du skal ikke gemme dig for min skyld, jeg synes det vidunderligt og kært.." han smilte stadig "Jeg glad for du vil følges med mig"

Lacus kiggede på ham og sagde "Jeg er bare glad for det var dig der spurgte mig og ikke alle de andre drenge der kun er ude efter en ting." Hun smilede til ham og man kunne tydelig se at hun nød hans selvskab. Hun sagde til ham "Jeg nyder dit selvskab, du gør mig så glad indeni. Det lyder nok lidt underligt når jeg siger det til dig, men jeg har det også med at sige nogle ting jeg ikke burde sige" Hun rømmede sig lidt og kom til at sige noget hun ikke burde have sagt igen...

Han lænede sig tilbage i sengen og hvilede albuerne i sengen så han stadig var holdt lidt oppe "Hvis det hvad man tænker bør man sige det.. Det min holdning.." han kiggede op på hende og smilte "Jeg nyder også dit selskab. Ellers havde jeg jo ikke inviteret dig til bal"

Lacus grinede lidt og sagde "De er jo altid noget du nyder det" Hun kiggede ned i sit skød "Du må undskylde hvis jeg blev lidt deprimeret tidligere, er bare efterhånden ved at blive vand til afviser mig for andre piger, jeg er nok blevet lidt desperat."

Han satte sig op og kiggede på hende med et undrende blik "desperat? pff.. Du bestemt ikke desperat... Tro mig.. Har set nogle desperat tøser, det ynkeligt.." han sukkede lidt "Forstår dem ikke, og tro mig.. Er du ikke."

Lacus smilede til ham "Så har jeg taget fejl af mig selv, Det er bare her forleden dag, belv jeg næsten voldtaget af nogle fordbold drenge, fordi de havde noget imod min veninde, så deet gik udover os begge to" Hun fællede en tårer. "Det er ikke noget jeg fortæller til alle, men kun til folk jeg stoler på, da de tog på mig op af muren, troede jeg det var slut, jeg gik ind i mig selv og ligesom bare lod det gå. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, lige meget hvad vi gjorde fortsatte de og de ville være gået videre, hvis det ikke var for de andre." Der løb en masse tårer ned af kinderne på hende og hun kiggede ned i sit skød.

Han sad lidt og kiggede rundt men da han hørte hende snakke om hun næsten blev voldtaget kiggede han meget overrasket op på hende "De gjorde hvad?" han kunne mærke hans temperament i ham begyndte at boble og han trak vejret roligt "Jeg fatter simpelthen ikke sådanne typer, det er lavt og latterligt. De giver et dårligt billede på mænd, fordi de skal opfører sig som latterlige hulemænd" han sukkede og kiggede på hende og tog blidt fat i hendes hage og løftede hende hoved så han kunne se på hende, han lagde mærke til tåerne og slap med hånden og tørrede dem af den ene kind "Hør her, de dumme og ikke værd at spilde dine tårer på. Du heldig du har nogle gode venner der passede på dig. Jeg gætter på det dem der var der.." han sendte hende et beroligende smil. Han kunne mærke han bestemt ikke var rolig inden i han var tosset over at hører det. hvordan kunne man gøre det og imod så sød en pige. Han var på en måde glad for han ikke vidste hvem det var, da han nok ville give dem mere tæsk end hvad godt var.

Hun prøvede at smile lidt, men det var lidt svært. hun rykkede sig tættere på ham og lænede sig op af hans bryst, hun lukkede øjnene og trykkede sig ind til ham. Hun´sagde lavt til ham "Du må undskylde hvis du syntes dette er irreterende, har bare ikke rigtig kunne blive trøstet som sånen..." Hun kiggede op på ham, med sine våde øjne og håbede på det bedste. Hun vidste ikke om hun skulle smile eller græde, så hun gjorde begge dele.

Han kiggede på hende da hun lagde hovedet på hans bryst, og han lagde en arm om hende og gav hende et kærligt klem "det gør ikke noget.. Er det mindste jeg kan gøre" Han kiggede ned på hende og sendte hende et smil. Han begyndte roligt at nusse hende i håret.

Hun så smilende på ham og sagde "Det føles dejligt..." Hun blushede lidt og strak sin hals så hun kom højere op. Hun tog hans hånd som rodet hende i håret og kleme den lidt, hvor hun derefter førte den hen på hendes lår.

Han flyttede sin hånd i et roligt tempo og lagde den på hendes kind imens han smilte til hende. "Ville have det dårligt med det i nuværende situation" han sendte hende et undskyldende blik "Har dog intet med dig og gøre, men mine principper" han lænede sig ned og gav hende et kys på kinden

Hun blev overrasket over han gav hende et kys og sagde " Jeg forstår ikke hvad du mener præcist med dine principper" Hun kiggede afventende på ham og lagde hendes hånd på hans kind.

"Jeg mener bare at jeg er lidt langsom med nogle ting, skal du ikke tænke på" han smilte stadig en smule urolig for om han sagde noget dumt