Hjemme ved Hr. Arkwright *PRIVAT*

Acher Arkwright som havde ferie, var hjemme i London igen. Han havde været hjemme i nogle dage, og skrevet sammen med Tyson over telefonen, deres forhold til hinanden stod stadig uklart, dog kendte de til hinandens følelser, selvom de kun havde været sagt få gange.
Den tredje dag hvor Acher havde været hjemme, havde han ligget en nat og kigget på sin telefon og fik en idé, så Acher skrev til Tyson og spurgte om han ikke ville komme på besøg i den næste ferie han havde.
Nu var dagen kommet hvor Tyson skulle ankomme, dog ikke i bil som han ville pleje at gøre, men fly, da Acher havde fortalt at der ikke var plads nogen steder i London, til Tysons bil, med mindre han ville have den ødelagt eller stjålet.
Acher havde taget sine hvide stramme jeans på, en rød skjorte, et løst siddende sort slips og en sort åben cardigan ud over, og var på vej imod lufthavnen for at hente Tyson. Han satte sig derfor ned i sin egen bil, der på trods af det var en helt normal bil, egentlig så meget trendy ud.

Tyson havde nydt ferien derhjemme og havde brugt det meste af tiden på at sole sig og tage til strandfester. Det var altid rart at være hjemme - især fordi hans mor puslede så meget om ham og William, nu hvor de ikke var hjemme så ofte.
Men selvom han nød at være sammen med sine venner, drikke sig fuld og slippe for alle de mange latterlige mennesker tilbage på skolen, havde han svært ved at undertrykke sin glæde, da Acher havde skrevet og spurgt, om han ville hjem til ham i ferien.
Bare tanken om at komme hjem til Acher og endelig kunne være rigtig alene med ham uden at blive forstyrret gav ham kuldegysninger... den gode slags, altså.
Han havde med det samme bestilt flybilletter på første klasse, selvom turen derhen kun tog lidt over en halv time, og stukket sine forældre en løgn om, at han ville tage på hotel i London i nogle dage for at shoppe. Han havde gjort det et par gange før, så de stillede ingen spørgsmål - faktisk satte de bare lidt ekstra penge ind på hans konto.
Tyson gik ud af flyet og gennem den lille tunnel, der førte ham ind i lufthavnen. Han havde været der mange gange og havde derfor let ved at finde vej. Han fik samlet sin baggage, der kun var en mellem rullekuffert, op fra båndet og gik videre. Nu begyndte han for alvor at kunne mærke spændingen efter at se Acher igen. Og rent faktisk at se ham ude for skolen.

Acher stod ved udenfor indgangen, og røg, mens han ventede på Tyson, han havde fundet sin mobil frem og så kort indenfor, hvor han så at der var begyndt at komme flere mennesker indenfor og fik slukket sin cigaret og skubbede sin mobil ned i i sin ene lomme og gik indefor for at tage imod Tyson.
Han stillede sig ved en af de søjler der stod i den store hal og kiggede ind i blandt folk. Der gik lidt tid, før at han fik øje på Tyson og han strøg en hånd igennem sit hår, som efterhånden trængte til en klipning, og gik med raske skridt i retningen af Tyson og han havde et halvt smil på læben, dog uden at virke for begejstret. Han åbnede munden for at sige hej til Tyson, i det der var en stor dame der gik , direkte ind i ham og han blev skubbet et godt stykke, han så på damen og sagde så "Undskyld mig, men kunne de ikke se dem for!" Hun vendte sig og så fornærmet på ham og begyndte så at gå væk igen, mens hun mumlede et eller andet. Han så igen hen imod Tyson og sagde "Hey, så ankom du endelig, hva'?"

Tyson gik mod udgangen men stoppede, da han gik forbi et spejl, der stod ude foran en lille forretning, der solgte souvenirs. Han rettede lidt på sit tøj; en lysegrå blazer med ærmerne smurt op udover en hvid t-shirt, samt mørkegrå bukser. Han fandt sine mørke mærkesolbriller frem, tog dem på, og overvejede så om det var for meget. Meh, nej. Desuden regnede han med, at tøjet skulle hives af snarest muligt alligevel, når han nu kom hjem til Acher.
Han greb sin kufferts håndtag og nåede lige at vende sig, da han hørte en bekendt stemme og med det samme fik øje på Acher, der skældte ud på en dame. Tyson løftede det ene øjenbryn, så det kunne ses bag solbrillerne og gik ham i møde, "endelig? Så du har ventet længe?" spurgte han og gav et lavt fnys fra sig, hvorefter han løftede den ene mundvige en smule "er det derfor, du er så sur?"

Acher så på Tyson og sagde hårdt "Nej, det var det fedelæs der gik ind i mig.." Han sukkede kort og spurgte så "Der er da én der har fået noget sol.." Tyson's hud var tydeligt mørkere end sidst Acher så den og han kunne ikke lade være med at tænke på om Tyson havde nogle tanlines, men det ville han nok få at se, på et eller andet tidspunkt, hvis han kendte Tyson ret. Han vendte sig i stedet og sagde "Kom, så kører jeg dig hjem til mig." Han smilede kort, da han så sig over skulderen og op på Tyson. Han begyndte så at gå imod udgangen i retning af hans bil.
Da de var nået ud på parkerings pladsen, låste Acher sin mercedes-benz op og åbnede bagagerummet så Tyson kunne få sin kuffert lagt derind. Hvor efter han satte sig ind bag rettet og tændte motoren.

"Mhm," mumlede Tyson som svar, nærmest stolt. Da de begyndte at gå, så han nærstuderende på Achers hud. Så bleg... gik den mand aldrig udenfor? Eller måske var han bare hemmeligt vild med vampyr-look'et.
Han fortsatte ud af lufthavnen og fulgte med Acher hen til bilen, hvor han blev glad for at have solbriller på, så Acher ikke kunne se hans imponerede ansigtsudtryk over bilen. Tyson havde af en eller anden grund regnet med, at han kørte rundt i sådan en møgbil, men det var det absolut ikke. Hm... så vidste han i hvert fald, at han ikke skulle bestikke ham med en ny bil mere.
Han smed sin kuffert i bagagerummet, lukkede det og satte sig ind. I et kort sekund kunne han mærke, det irriterede ham, at det var Acher, der kørte bilen, og ikke ham. Han følte sig som en lille dreng. Han gemte dog hurtigt den følelse væk og rullede vinduet ned for at få noget frisk luft ind, "nå... hvad har du så brugt ferien på indtil videre? Jeg ved godt, den kun har varet tre dage, men alligevel," spurgte han, mens han rettede på sine solbriller i sidespejlet.

Acher forlod parkeringspladsen og de kom ud på vejen, og mens han kørte svarede han kort "Været på besøg hos min søster og mødtes med én af mine venner." Han tjekkede sine spejle og forsatte et godt stykke og sagde "Men du har da været ude i solen, hva'?" Han så kort over på Tyson, og stoppede, da der blev rødt i det kryds de var nået til, han fandt hurtigt sine egne solbriller frem og tog dem på, solen skar sig ind i hans øjne og han nåede kun lige at tage dem på, inden at lyset blev grønt igen. De kørte ned at en vej og drejede af og kørte ned af den nye vej i noget tid og spurgte "Hvad har du selv brugt ferien på?"

Tysons ansigt blev en smule utilfreds over Achers svar. Været sammen med en ven... hvilken ven? Mand eller kvinde? Hvor tætte var de? Hvilken ven?!
Han forsøgte dog ihærdigt at beherske sin jalousi og kørte fingrene gennem den ene side af håret, idet han svarede, "jeg har bare festet. Og så hev mine forældre mig med til en eller anden latterlig konference her i forgårs. Men, ja... ellers har jeg bare slappet af og svømmet i poolen," det med Achers ven sad stadig og gnavede i baghovedet på ham, og han vidste, at hvis han ikke spurgte ind til det, ville det irritere ham resten af dagen. Han rømmede sig lavt og drejede hovedet mod Acher, "hvad er det for en ven, du har været sammen med? Jeg vidste ikke, du havde venner."

Acher nikkede langsomt da han hørte Tysons svar, dog kom der en sprutende lyd fra ham, som om han fnøs og grinede lidt på samme tid, da han hørte Tysons spørgsmål og han svarede "En ven tilbage fra da jeg gik i folkeskole.. Men hvad, er du jaloux?" Han så kort på Tyson og grinede kort og lavt, dog tilføjede "Han havde bare nogle ting han skulle spørge mig om fordi hans kone er gravid." Han kunne ikke lade være med at side og have et lille smil på læben og han drejede ned i en parkerings kælder, hvor efter han parkerede bilen dernede og han lænede sig tilbage i sædet kort og tog solbrillerne af.

Tyson krummede øjenbrynene i en vred grimasse, "tro på det, gamle mand," sagde han hårdt og vendte ansigtet den anden vej igen. Urgh... bare Acher ikke var for meget i drillehumør, for så ville det ikke blive nogle særlig sjove dage, vidste Tyson.
Han lyttede videre til hans forklaring, dog uden at se på ham, og fnøs så bare som svar. Der var ikke noget løgnagtigt at spore i Achers stemme, så det var jo nok rigtigt. Men alligevel... det ville nu være til at foretrække, hvis han bare ikke havde nogle venner overhovedet.
Da bilen stoppede, skubbede han sine solbriller op i panden, rakte hånden indover Acher for at trykke på knappen, der åbnede bagagerummet og steg så ud af bilen efter hurtigt at have rullet vinduet op. Han fik hurtigt sin kuffert ud af bilen.

Acher trask nøglerne ud og steg ud af bilen og så på Tyson med et håbløst blik, dog ændrede det sig til det sædvanlige, irriterede blik igen og han gik hen og smækkede bagagerummet i og gik hen imod en trappe der første op i lejligheds komplekset. Han ventede ikke rigtig på Tyson og forsatte op på anden sal og låste sin dør op, hvorefter han kiggede hen imod Tyson og sagde "Velkommen indenfor." Og han gik ind ad døren og smed sine nøgler på en kommode der var lige indenfor døren. Hans gang var i en nogenlunde størrelse, og den førte ind til hvert et rum der var i lejligheden. Og han sagde "Forresten, så håber jeg ikke du har noget imod at skulle dele seng med mig, for ellers kan du sove på min sofa eller gulvet." Han stod lidt og sagde så, mens han pegede "Forresten så er soveværelset den vej, badeværelset dér og køkkenet og stuen den her vej. Og du kan bare stille din kuffert inde på mit værelse."

Tyson fulgte dovent med. Kufferten var ikke tung, så det var ikke hårdt at bære den op af trapperne, men han var alligevel en smule irriteret over, at der ikke var elevator. Sikke en møgbygning.
Da han trådte indenfor så han lidt rundt i gangen med et intetsigende ansigtsudtryk. Det føltes surrealistisk at stå i Achers lejlighed, selvom den ikke var ekstraordinær eller speciel overhovedet. En helt normal lejlighed. Men det hele duftede af Acher. Hans smøger og bare... ham.
Han så på manden foran sig og sukkede, "ad, skal vi sove i seng sammen?" spurgte han med en tydelig sarkasme. Hvad havde han regnet med? Uanset om der havde været ti værelser, ville Tyson alligevel havde lagt sig ind til ham.
Han sukkede igen, gik ind på værelset og fik stillet sin kuffert. Før han gik, fik han et hurtigt kig på sengen. Den var ikke kæmpestor, men det var bedre end skrivebordet på Achers kontor, det var helt sikkert. Han smuttede ud i gangen igen, gik forbi Acher, ind i stuen og tændte hurtigt en smøg. Han havde ikke røget i næsten tre timer og var derfor ekstremt rygetrængende.

Acher gik med ind i stuen og smed sig nærmest i sin sofa, han tog selv sine smøger frem igen og tændte den smøg hanhavde haft gang i i lufthavnen. Han så på Tyson og smed sine fødder op på sit sofabord og spurgte "Hvad kunne du tænke dig at lave mens du er her? Gætter på at du nok gerne vil ned i nogle af de dyre designer butikker? Men udover det?" Han sad i lidt tid og tilføjede "Og én af de næste dage skal vi nok passe Daniel. Så vær' lige lidt voksen den dag, ikke?" Han så på Tyson og lukkede kort øjnene, mens han nød sin cigaret.

Tyson gik hen til vinduet og kiggede ud. De var tæt på centrum. Der var proppet med biler, travle englændere og turister nede foran lejlighedskomplekset. Tyson var vant til at bo på en rolig villavej, så han ville sikkert få søvnproblemer med al den dytten og larm. Han pustede røgen ud i et langt suk.
"Jeg håbede på at blive opvartet af dig," sagde han og vendte opmærksomheden mod Acher med et lille drilsk smil, men han nåede ikke at glæde sig til den garanterede sure reaktion, før hans smil forsvandt igen, "... undskyld, hvad? Jeg kom ikke her for at passe en eller anden unge."

Acher så på Tyson med et vredt blik og sagde "Hør! Med mindre du vil sove på toilet gulvet, så hører du efter! Vi passe Daniel én enkelt dag, jeg ser ikke min nevø synderlig ofte og nu har jeg mulighed for at se ham og passe ham, så skal du fandeme ikke ødelægge den chance!" Han så på Tyson og han rejste sig og tilføjede "Plus jeg opvarter dig ikke syndelig meget, mad kan laves, ja, men ellers bliver der sgu ikke opvartet." Han gik hen imod Tyson og så op på ham med et fast blik og sagde med et gnist af forføring i stemmen "Men jo mere ordenligt du opfører dig, jo mere kan der komme dig til fordel."

Tyson blev kun mere vred af at blive råbt af på sådan en måde. Han skulle til at svare igen, idet Acher pludselig skiftede toneleje. Tyson svarede ikke med det samme - tog et langt hvæs af sin smøg og pustede røgen ud i hovedet på Acher, før han svarede, "så det, du prøver på at sige til mig på en lidt pænere måde, er, at jeg ikke får noget, hvis jeg ikke acceptere, at din dumme nevø tager en hel dag fra mig, hvor vi ellers kunne have været alene sammen?" han tog endnu et hvæs og lod røgen sive ud af næsen, mens han tilføjede, "det dér hedder afpresning," han lod ikke Acher svare, før han mopset spurgte, "hvorfor inviterede du mig så overhovedet, hvis du hellere vil være sammen med ham?"

Acher stod og så op på ham og svarede flat "Fordi at jeg gerne ville have at i kunne mødes. Han er ikke stor nok til at forstå alting endnu, desuden så ville han ikke tage en helt dag, kun et par timer." Han vendte sig og gik hen til sit askebæger og skodede sin smøg og vendte sig imod Tyson og sagde "Desuden så ville jeg ikke lade dig sove på badeværelses gulvet." Han smilede kort og gik ud i gangen, for at gå udi sit køkken, hvor han tog et glas og stillede det på sit køkken bord og derefter åbnede sit køleskab og hev en vandflaske ud og heldte op i sit glas. Han stod lidt og kiggede ud af vinduet i sit køkken og sukkede så lavt.

"At vi kunne m...?" var det eneste, Tyson kunne få ud. Vent, hvorfor ville Acher have, han skulle møde hans nevø? Det var sgu da noget mærkeligt noget. Man ville da kun introducere ens familie, hvis man var i et forhold med hinanden - og det var de ikke. Ikke engang tæt på. Og det kom aldrig til at ske.
Tyson så efter Acher, gav en blanding af et suk og et irriteret støn fra sig og skulle så til at kigge ud af ruden igen, da han opdagede, at al asken fra hans cigaret lå i vindueskarmen. Hov.
Han skyndte sig hen og skoddede smøgen i askebægret, før han puttede hænderne halvt ned i lommerne og gik ud og stillede sig, lænende op af dørkarmen til køkkenet, med blikket på Acher, "fint, jeg skal nok opføre mig ordentligt, når han er der," sagde han efter lidt tid og fortsatte, "men jeg gider ikke at lege med ham. Eller snakke med ham. Eller underholde ham. Jeg er ikke god til børn."

Acher så overrasket op og hen på Tyson og sagde med et halv trist smil "Er også helt fint, jeg skal nok tage mig af ham. Om ikke andet må han se en film eller to." Han tog fat i sit glas og løftede det og gik hen imod Tyson og tilføjede "Jeg skulle have skrevet noget, så havde vi undgået at skændes omkring det." Han smilede stift og gik forbi Tyson og ind imod stuen, hvor han satte sig i sin sofa og lukkede sine øjne og åndede tungt ud.

Tyson blev overrasket over Achers reaktion. Han havde regnet med, han ville blive glad over, at han gav sig på den måde - noget, han ellers ikke gjorde så tit -, men der var ingen glæde at spore i hans øjne eller toneleje overhovedet. Samtidig virkede det som om, han ikke ville være i samme rum som ham, så det var jo perfekt. God start, tænkte Tyson, og kørte sin pegefinger rundt i nogle små cirkler i sin tinding, mens han desperat tænke på en måde, hvorpå han kunne gøre Acher glad igen, men det virkede bare som en umulighed.
I hvert fald indtil han kom i tanke om noget, han havde købt henne i lufthavnen, før han tog af sted. En fin, lille boks med chokolade i. Han havde købt den for at give den til Acher, men havde så fortrudt, fordi det nok ville føles mærkeligt at give ham en gave, især sådan noget romantisk pis som chokolade, så han havde egentlig tænkt sig at smide pakken ud, uden han så det. Men måske... skulle det prøves alligevel.
Han fandt chokoladen frem fra sin kuffert, rettede lidt på det røde bånd, der sad på fra starten af og gik ind i stuen, hvor han satte sig ved siden af Acher og akavet smed boksen i skødet på ham uden at se på ham, "her, gave..." mumlede han bare og kunne ikke lade være med at finde hele situationen pinlig.

Da Acher mærkede boksen der ramte ham spærrede han øjnene op og så på den og samlede den op og så lidt på den og så op på Tyson og spurgte ".... Hvorfor?" Han trak lidt på det, dog blev han siddende og uden at vente på svar smilede han lidt og sagde "Tak, men hey, kom lige herned.." Han så op på Tyson, som ikke så på ham, og han lagde chokoladen ved siden af sig og ventede på at Tyson skulle komme ned i hans højde.

Hvorfor, spurgte han? Fordi det var bare noget, man gjorde! Eller... nogen gjorde. Noget man kunne gøre. Hvis man havde lyst. Og Tyson havde bare lyst, så han skulle ikke virke så overrasket! Det skulle jo bare muntre ham en lille smule op, så ville han være tilfredsstillet.
Men han sagde ikke noget, for selvom det hele lød klogt i hans hoved, ville det lyde dumt, hvis han sagde det højt.
I stedet kløede han sig bare i nakken og satte sig i sofaen med chokoladen mellem dem, med ansigtet mod Acher, men øjnene et helt andet sted.

Acher så på ham og rettede sig op og lagde chokoladen over på bordet og smilede let til Tyson, og kravlede nærmest tættere på og han var nu kun få centimeter fra Tyson, dog uden at røre ham overhoved og han hviskede "Der er nu noget jeg hellere vil have end chokolade.." Han så forførende på Tyson og smilede til ham og han lænede sig tættere på og lod sine læber strejfe Tysons, stille og roligt, efterfulgt af et lille slik på Tysons underlæbe.

Tyson kunne slet ikke fange, om Acher overhovedet var glad for chokoladen. Overrasket, det var tydeligt. Men måske havde det været en dum idé at give ham det alligevel. Det virkede ikke til at have gjort det store indtryk eller havde gjort hans humør bedre.
Men alle de negative tanker forsvandt, da Acher rykkede sig tæt på ham og pludselig lagde an på ham i sådan en grad, at en 7-årig ville kunne opfange det. Hvad skete der? Var han ikke lige helt trist?! Og nu var han... bare sådan lige pludselig... han forstod ham ikke!
Men der var ikke andet at gøre end at opfylde hans lille ønske, så efter et par sekunders stilhed, greb Tyson fat i kraven på Achers røde skjorte og hev hans ansigt helt ind til sit i et ømt kys.

Acher smilede let da han blev hevet ind i det ømme kys, Acher gengældte kysset, dog mens de kyssede kravlede han tættere på og han gled op og sad med et ben på hver side at Tysons ben, mens han greb fat i Tysons cardigan og begyndte at hive den af ham, mens han gjorde deres kys mere intimt.