På to mands hold...

Raku hev ham med udenfor og stoppede først da de var nået om på siden af skolen.

Gwaine fulgte efter Raku så hurtigt han kunne.
Han spekulerede stadig på hvad der kunne være sket som havde ledt til porstyret i kantinen.

Hun stoppede og så på ham "Gwa-chan.. Jeg.. Jeg har noget meget vigtigt at fortælle dig.."

Gwaine kiggede undersøgende på Raku.
"jeg lytter... og skal nok lade være med at sige det videre..."

Hun smilte mildt og så på ham og sagde "Da jeg gik på første årgang, var jeg meget ensom, jeg havde ikke så mange venner, men så mødte jeg dem, altså alle de andre. Men det var stadig ikke nok, for før jeg begyndte her, var jeg altid alene, og ingen var der for mig.. Så den eneste måde jeg kunne få de ting jeg længdes efter, var via drengene, de kram jeg gerne ville have, fik jeg, de kys jeg ville have fik jeg.. Dog var der en enkelt ting som jeg også fik, som jeg ikke ønskede i starten, men som jeg senere gerne ville have.. Sådan fortsatte det, indtil slutningen af andet år, der begyndte jeg at sige fra, selvom jeg kun gjorde det hvis jeg også selv havde lyst.. Men jeg gør det ikke mere.. Eller jeg prøver.. Nu vil jeg bare gerne finde den eneste ene.." Hun så ned og sagde så "Så ham der holdt mig fast, var jeg i seng med, og nu vil han gerne igen."

Gwaine rystede på hovedet.
"han er en idiot hvis han prøver at få dig til at gøre det selv om du ikke vil..."
Gwaine lagde hovedet let på skrå.
"tak fordi du fortalte mig det..."

Hun så på ham og spurgte så "Dit syn på mig ændre sig ikke nu, vel?"

gwaine smilede.
"NOPE! overhovedet ikke! fortid er fortid, og udover det forstår jeg det godt... har været gemmen mine egne... episoder..."
Gwaines smil blev en smule trist men kort efter lyste han op igen.
"det plejer at løse sig!"

Raku så på ham, og fik tårer i øjnene, men da hun opdagede det så hun ned i jorden og et par tårer faldt ned i den kolde sne som smeltede stille og roligt.

Gwaine opdagede lettere forskrækket at Raku begyndte at græde.
Han rødmede forvirret usikker på hvad han skulle gøre.
Han gik forsigtigt over og gav hende et stort kram.
"uhhm... jeg er ikke så god til at trøste folk men... kram plejer at hjælpe...?"

Raku snøftede og begyndte kun at græde mere, da hun mærkede krammet og sagde "Jeg.. Jeg tror måske jeg burde gå tilbage ti-" mere nåede hun ikke før at hun begyndte at hulke. Dog fik hun fremkvalt "Gwaine, hvad syntes du egentlig om mig?"

Gwaine strøg forsigtigt Raku over håret da hun begyndte og hulke.
"hvad jeg synes om dig? du er en god ven... du er sjov at snakke med og kan godt lide at være i nærheden af dig."
Gwaine smilede forsigtigt.

Raku nikkede snøftende og sagde til ham, med et trist smil på læben "Det tænkte jeg nok. Og i lige måde.. Sådan da.."
Hun så ned da hun var færdig med at tale.

Gwaine lagde hovedet let på skrå.
"uhhm... hvis du stadig er trist... uhhm... jeg kan lave noget krydret mad til dig senere?"
Gwaine forsøgte lettere akavet at muntre sin ven op.

Hun så på ham og sagde "Du fattede det ikke, vel? Jeg har lige tilstået at jeg godt kunne lide dig, men det kan være lige meget nu.. Men ja, du må godt lave noget stærkt mad til mig.." Hun så væk og tørrede sine øjne.

Gwaine spærrede øjnene op da han forstod hvad Raku mente.
"uhhm... jeg... altså... uhhm..."
Gwaine stammede forvirret. Han vidste ikke om han følte noget for Raku - i hvert tilfælde ikke på den måde. Hun var smuk, sød og sjov... men Gwaine kendte hende stadig ikke godt nok til at være sikker på om han havde følelser for hende eller ej.

Hun så på ham og spurgte "Ja?" Hun var lidt forvirret, og hun så forvirret på ham.

"jeg... uhhm... jo ser du... er virkelig ikk vant til at folk kan lide mig... er ikke engang vant til venner så... jeg... uhhm..."
Gwaine rødmede stadig usikker på hvad han skulle gøre eller sige.

Hun så på ham og smilte "Det er okay, du skal bare tage dig den tid du har brug for." Hun så så på himmelen og så på ham igen med et lille smil.

Gwaine kiggede forlegent ned i jorden.
"undskyld..."
han håbede ikke Raku ville hade ham for det her...

Hun smilte og sagde "Jeg giver ikke op så let!" Hun smilte og rakte tunge af ham og samlede lidt sne op og formede det som en snebold og spurgte "Var det noget med en snebold kamp, inden vi går indenfor igen og for at løsne lidt op i stemningen?"

Gwaine lyste op i et smil og samlede lynhurtigt en håndfuld sne op.
"JAAH!!! JEG ELSKER SNEEEEEEEEEE!!!!!!!!!!!!!!!"
Gwaine grinede og kastede snebolden efter sin ven.

Hun grinte og undgik den elegant, mens hun selv kastede sin imod ham.

Gwaine var lidt mere uheldig end sin ven.
hvor det havde lykkedes hende at undgå hans snebold uden problemer ramte hendes ham lige i ansigtet.
"HEY!!! ikke fair!!!"
Gwaine grinede og børstede sne ud af håret mens han forsøgte at lave en nu snebold.

Hun smilte og rakte tunge af ham, og sagde med en latter lille "Jamen, så må du sigte noget bedre og ramme!" Hun grinte og gik igang med at tage noget nyt sne op for at lave en snebold.