Om nom nom mad.

Minato sad og var i gang med noget så spændende som at spise frokost, mens han læste kemi.

Phew. Frokost tid. Larissa gned på en meget genstridig plet blå maling, der havde fundet sig vej til hendes ene kind i billedkunst timen, men den nægtede pure at komme af. Nå. Hun måtte bare prøve igen i aften. Da hun nåede hen til kantinen og fik set på maden, sukkede hun og kiggede meget grundigt efter med de forskellige ting der var - aah, salatbar for enden. Hun gik med det samme derhen og tog sig en stor skål salat(uden noget som helst kød i, naturligvis), tilføjede nødder dertil for at få et skud proteiner og sundt fedt. Et glas sojamælk og en flaske vand, og så var hun klar, og gik ud i lokalet for at finde sig en plads at sidde ved.

Lacus kom gående ind i kantinen, hun havde ikke spist noget hele dagen, fordi hun havde haft for travlt. Hun gik hen til disken og tog noget mad, hvor hun derefter kiggede rundt i kantinen efter et sted at sidde. Hun tog sin med den ene hånd, da hendes arm med forbinding på, stadig gjorde en del ondt, så hun undgik mest muligt at bruge den. Hun fik øje på Minato og gik hen og satte sin mad på bordet. Hun kiggede på ham "Gør det noget jeg sætter mig her?" Hun smilede til ham og holdte sin forbundet arm op til hendes bryst.

Ray stod lidt med sin bakke og kikkede rundt i kantinen og viste ikke helt hvor han skulle sætte sig.. Han prøvede at finde nogen han kendte eller at finde et sted der var tomt.. Omsider fik han øje på Minato og gik hen mod han da han så en høj pinkhåret pige som gik hen til ham. Underligt hvem er hun?.. Han rystede hovedet og gik helt hen til Minato og kikkede venligt på ham "Hey.. Kan jeg sidde sammen med dig Minato?"

"Hej, ja selvfølgelig," sagde han til Lacus igennem en mundfuld mad. "Hej Ray, bare sid ned." Var han blevet populær lige med et? Det føltes godt nok sådan.. Han smækkede kemibogen i, så han kunne snakke med de andre i stedet. "Hvad har du lavet med armen?" spurgte han nysgerrigt Lacus. Han mente ikke at hun trænede noget.

Hmm. Nogen hun kendte, overhovedet? Oh. En enkelt, der... Men han var sammen med nogle andre... Hun sank en klump og gik alligevel derhen. "... Undskyld, men.. Kunne jeg... Også sidde her...?" spurgte hun i en stille, forsigtig tone. Det føltes som om hendes hjerte sad og bankede helt oppe i hendes hals.

Lacus satte sig ned og placerede sin mad foran sig. Hun kiggede på Minato da han spurgte ind til sin arm "Ø-øhm når det her, jeg har bare været lidt uheldig..." Hun smilede lidt akavet og kiggede på den nye pige der kom hen til dem, hun smilede til hende og rykkede sig lidt så der var plads til drengen og pigen.

Ray stod lidt og vaklede imellem hvor han skulle sætte sig før han gik om på den anden side af bordet og satte sig ved siden af Minato.. Det virkede som den bedste idé i hans hovedet lige nu.. Han satte sin mad foran sig og åbnede sin vandflaske og tog en tår.. Han kendte ikke rigtig nogen af de andre så han ville ikke blande sig i deres samtale..

Minato kunne godt kende generthed når han så det, så han smilede venligt til Larissa. "Hej Larissa. Du må gerne sidde her." Til Lacus sagde han, "Okay.. det ser lidt vildt ud." Det var en ret stor bandage hun havde, alligevel.

Hun nikkede, smilede. "Tak." og satte sig overfor ham med sin salat, ved siden af Lacus. Hun startede så med en tår af sin sojamælk.

Lacus smilede lidt akavet "Det kan man også sige det indenunder, men det går nok, det er styr på det" Hun begyndte at spise sin mad og hun kunne godt mærke hun ikke havde fået noget at spise hele dagen, men hun tog det med ro. Hun kiggede rundt på de andre og smilede til dem. De så lidt nervøse ud, og det kunne man ikke sige lacus var, hun var glad for at møde nye mennesker.

Ray sad og gloede ned på sin mad lidt før han tog sin gafle og begyndte at spise sin salat først.. Han sad og fidlede med sin jakke med den anden hånd og viste ikke om han burde sige noget eller ej..

"Såeh. Har I haft en god ferie?" Minato var ikke så god til pinlig tavshed og sådan. Folk måtte da kunne snakke lidt om deres ferie i det mindste. "Fået nogle gode gaver?"

"... Fik et nyt staffeli, lærreder, nye måhårs pensler..." sagde Larissa, igen i en stille tone, men med et lille smil. I refleks prøvede hun igen at gnubbe den blå plet maling af kinden.

Lacus kiggede ned i sin mad "Man kan ikke rigtig kalde det ferie, hvis ens søster er hjemme...så det har været som det plejede" Hun tog noget mad i munden og ville helst undgå at snakke om det.

Ray trak lidt på skulderne "Fik en ny bærbar og en ny bankkonto.. Men vil give ret i at jeg heller ikke vil kalde det ferie.. Har enten arbejdet eller skændes med min far.." Han kikkede ned på sin mad kort før han smilte svagt til Minato "Hvordan var din ferie?" Han stak lidt til sin salat før han skubbede den væk og begyndte på sin fisk..

Måske var det ikke alle andre der havde en fantastisk familie. Selv om de var rige. Minato trak på skulderen. "Det var okay. Jeg fik ikke så mange gaver eller noget. Stille og roligt. Jeg - jeg var sammen med Kushina i noget af den. Det var godt."

Oh. Så skulle hun vist... Ikke rigtig snakke om sin. Hun forblev tavs og begyndte at spise sin salat.

Lacus kunne mærke stemningen var lidt intens, Hvad skulle de snakke om? Hun tog noget brød ind i munden og tog en tår mælk. Hun kiggede rundt på dem alle sammen og sad og tænkte på et samtale emne, som ikke ødelagde stemningen.

Kushina... "Det er hende den rødhåret pige fra klassen ikke?.. " Ray som var blevet træt af sin mad skubbede det helt fra sig og tog sin vandflaske for at tage en tår.. "Åh når ja her Minato jeg fik skrevet det vi har for i historie færdigt.. Jeg ved jo du er meget bagud så hvis det kunne hjælpe dig må du godt kikke på hvad jeg har skrevet.." Ray smilte venligt til Minato og pillede nogle papire ud af sin skuldertaske og rakte dem til ham..

"Jo, det er hende den rødhårede. Min kæreste." De to ord blev han aldrig træt af at sige. "Tak," han tog historietingene. "Jeg er ikke så meget bagud mere, men har ikke lige fået lavet det her endnu.. Har du lavet det Larissa?"

Hun nkkede. "Laver tingene samme dag vi får dem for..." sagde hun stille, måske med en let rødmen, men hun vidste ikke selv helt hvorfor. "Så... Hvis... Hvis du har brug for hjælp i, biologi, kemi eller samfundsfag... Eller hvis du har billedkunst, så... Ja... Det er dem jeg er bedst til." og så røg endnu en mundfuld salat ned.

Lacus sad bare og lyttede til deres samtale. Tjaaa lektier havde Lacus ikke problemer med, hun fik endda ekstra opgaver fordi hun kunne finde ud af sine ting. Hun fulgte nysgerrigt med samtidig med hun spiste sin mad og tog en tår mælk.

"Så længe jeg får papirene igen inden historie næste gang kan du godt låne dem.." et lille smil kom fra Ray og han tog en tår af sin vand..

Det var fristende, men.. "Ellers tak," MInato sukkede. "Jeg lærer jo ikke noget ved at skrive af, og hvis det bliver opdaget får jeg bare endnu mere ballade."