burde komme inden

Kenji sad ude på en bænk og så ud til at snakke til sig selv. det store smil ha altid havde var der selvfølgelig stadigvæk "du skal ikke bestemme... jeg må godt gå ind" sagde han med et lille grin og så lidt rundt på den hvide sne. han sad kun i en tynd sort skjorte, men han frøs ikke. det med at fryse havde han overbevist sin krop om han ikke kunne. han bukkede sig lidt og samlede noget sne om og formede det som en kugle. stille og rolig varmede han sneen lidt op med sine varme hænder og fik efter hånden snebolden til at blive mere is agtiig.

Lacus kom udenfor og folede lige den sidste del af forbindingen rundt plasteret hun havde sat på såret, for at holde det nogenlunde rent. Hun havde ikke fundet Kira i nu og det var nok også bedst at undgå problemet lige nu" Hun lukkede sin jakke og gik lidt rundt og kiggede. Det var lidt koldt men hvis hun bevægede sig skulle hun nok få varmen.

Kenji så Lacus komme ud "så ti stille..." sagde ha hurtigt og lagde is kuglen på bænken, hvorefter han samlede en klump sne op, formede den let så den ikke var hård og kastede den efter Lacus, men kun så den lige ramte og skulle ikke rigtig gøre ondt "hej Lacus" råbte han glad efter hende og smilte stort. han håbede ikke hun blev syr over sne bolden, for det var jo bare for at få hendes opmærksomhed. han ville vide om hun havde fået renset såret, for det var han lidt bekymret for hun ikke havde.

En snebold ramte Lacus og hun vågnede lidt fra sine egne tanker. "Eh??" Hun drejede lidt rundt og opdagede Kenji, Hun smilede og gik hen imod ham "Hvad laver du herude, i den her kulde, og hvis du søger en snebold kamp er det nok ikke mig du skal spørge" hun grinede akavet og kiggede smilende på ham.

Kenji grinte lidt og smilte til hende "jeg sidder bare og.. diskutere og ja nyder kulden... jeg kan godt lide kulde" sagde han med et lile skulder træk og smilte stort. hans blik søgte ned til såret på hendes arm og bed si lidt i løben "bare rolig jeg søger ingen sne boldt kamp... men har du fået renset såret" spurgte han så om og så lidt på forbindingen der dækkede såret "og har du snakket med din kæreste?" spurgte han så lidt mere alvorligt, men smilte stadig stort. han tog is kuglen i hænderne og prøvede at gøre den mere isset.

Hun kiggede på ham "Nej jeg har ikke fået det renset, men har tager et plaster på og en forbinding udover" og kiggede kort væk "Nej jeg har ikke fået snakket med ham, tænkte det nok var en god ide at vente lidt, desuden er han sikkert til træning, så vil ikke fostyrre ham, bare fordi der skete et lille uheld" hun smilede lidt akavet og kløede sig håret.

kenji rystede lidt opgivende på hovedet og sukkede "det er vigtigt du for det renset... det må du aktså forstå du kan ikke vente med at rense det meget længere" sagde han alvorligt og så lidt på is kuglen i sin hånd. det så ud til han tænkte mere en hvad sundt var. han så så op på hende igen med et smil "måske har jeg noget der kan bruges til at rense det?... det er ikke det bedste men meget bedre en ingen ting" sagde han så med et stort smil og rejste sig op.

Hun kiggede på Kenji med et lidt sørgeligt blik "Jeg ved godt det er vigtig, mén jeg venter til efter skole med at få det renset" Hun havde svært ved at tage imod hjælp, da hun mente at hvis folk begyndte at hjælpe hende, ville det give dem problemer. Det havde hun været ude for før, og det havde hun ikke lyst til skulle ske med ham her. Hun kunne godt lide ham, han var sød og ville gerne hjælpe hende, når han havde lavet en fejl. Men lige det her problem, ville hun klarer selv på en eller anden måde, og hun havde jo lovet Kira at sige det til ham, hvis der skete noget. Når hun selv tænkte over det, havde hun også svært ved at Kira hjalp hende så meget som han nu gør, hun var bange for det skabte problemer for ham og det var hun meget imod.

Hun kiggede lidt væk "Nah det går nok, jeg finder noget efter skole, du skal ikke gøre så meget for mig, jeg klarer mig, det har jeg altid gjort og hvis der så endelig går betændelse i, er det ikke det værste jeg har oplevet" Hun skar en grimasse og holdte lidt om såret, begrund af den smerte der var. Jakken var stram og slet godt på såret, ude på forbindingen, det var toilet papir hun havde sat på såret, så det ikke ville gøre forbindingen blodig.

Kenji så lidt tid på hende og rystede lidt på hovede "det der går altså ikke... hvor er din kæreste så siger jeg det til ham så han kan hjælpe dig... hvis jeg ikke må så skal han have lov til at hjælpe dig nu... du skal ikke have betændelse i det om du så har prøves noget være... du kan risikere at få blod forgiftning hvis betændelsen for lov til at udvikle sig..." sagde han bestemt og smilet var forsvundet.. han kunne ikke tilgive sig selv sin handling hvis ikke hun fik hjælp med det samme, dette virkede hverfaldt ikke for ham. han smed is kuglen væ fra sig og så på hende igen "jeg vil ikke tvinge dig til noget.. men du skal ikke vente med at rense det til skolen er omme..."

Hun kiggede på ham med et lidt overrasket men bestemt blik "Jeg aner ikke hvor han er lige, det var derfor jeg ville vente til efter skole med at fange ham, så jeg ikke forstyrrede ham midt i noget, og hvad havde du tænkt dig at sige til ham, hvis du endelig fangede ham?" Hun kikkede lidt rundt i gården og kikkede derefter på Kenji igen "Så slemt er det heller ikke tror jeg, så tror sagtens det kan vente, har skyllet det med noget vand og sat noget papir på udover såret, det går nok" Hun forstod ikke hvorfor han gik så meget op i det, det var jo kun et lidt halv stort sår.

Kenji s¨ildt ned og så ud til at tænke. ja hvad skulle han overhovede sige? hej jeg har bidt din kæreste i armen så vil du ikke lige sørge for at hun for det renset? det fungede ikke rigtig. han sukkede og tog sig lidt til hovedet "shh" mumlede han stille og satte sig ned på bænken igen "det plager mig bare at dit sår ikke er blevet renset fordi det er min skyld... han plager mig..." sagde han opgivende og kiggede op på hende igen "godt du har skyldet det.. det er vel bedre en ingenting" sagde han og så lidt ned i jorden. han havde hovedpine. stemmen ville ikke lade ham være.

Hun kiggede ned på ham "Det kan jeg godt forstå, men lad vær med at tænke så meget over det, jeg overlever og desuden det er kun et sår, har prøvet det der var værre, og du har sagt undskyld, så du er tilgivet, jeg skal bare lige finde ud af hvad jeg gør når min kæreste finderud af det, tror jeg har lidt svært ved at undgå ham, når vi har en del klasser sammen" Selvom hun indrømmede hun nok ville have svært ved at undgå ham fordi hun elskede ham så højt og han ville jo nok blive bekymret, hvis hun gjorde det og misforståelser ville komme op og det ville hun helst undgå. "Op med humøret, jeg mener det, når jeg siger det er okay, desuden er du en mega sød person, så jeg vil jo heller ikke have der ser díg noget" Hun smilede til ham og satte sin hånd på sin hofte og kiggede op på himlen.

Kanji så lidt op på hende og smilte svagt. han ville gerne tænke på andet, men han fik ikke lov "jeg ville ønske jeg kunne gøre hvad du vil have... men jeg bliver mindet om det hele tiden.. han lader mig ikke være nu.." sagde han med et lille suk og et trist smil. Kenji havde mistet en del kontrol over sig selv og det måtte han nødt til at indrømme over for sig selv. det blev kun værre og værre og han ville sikkert ende med at blive farlig at være i bland. han så lidt op p hende og kløede sig i nakken "håber du finder din kæreste snart og han opdager dette for så kan du få hjælp... og det er selvom du måske ikke slev vil have hjælp..." sagde han med et lille smil "og jeg takker.. du er virkelig også sød jeg er bare ked af vores venskab starter sådan her" sagde han med et lille grin og smilte tænksomt.

Hun kiggede på hamog lyttede til han var færdig med at snakke "Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig, men du har vidst et problem, som kun du kan løse. Ser det ud til..." Hun kiggede ned i jorden "Jeg er ikke meget for folk hjælper mig, fordi jeg er bange for at være en byrde for folk, så jeg har meget svært ved at tage imod hjælpen når den kommer, også fordi jeg er så uheldig og klodset...så føler jeg bliver problematisk at være sammen med hvis folk konstant skal hjælpe mig" Hun sukkede lidt, hun hadede at indrømme det, men han skulle jo vide hun havde det sådan.

Kenji lyttede til hende og nikkede stille "ja.. jeg må håbe det er noget jeg kan få kontrol over igen" sagde han med et lille skulder træk og så lidt tid p åhende, imen hun snakkede.. "se det havde jeg næsten regnet ud... men dette er jp ikke fordi du har været uheldig eller klodset... det her er min skyld og så må du vænner dig til at man vil hjælpe dig og det er ikke problimatisk... det er problematsik hvis du ikke tager imod hjælp når du har brug for det" sagde han med et lille smil. han forstod hende godt, hankunne heller ikke selv lide at skulle have hjælp for så virkede det bare som om man var til besvær, men ha havde vænnet sig til at man må nødt til at tage imod hjælp når man har brug for det.

Hun smilede lidt imens han snakkede " Jeg tror på du kan, få det under kontrol" Hun lagde armene over kors og kunne ikke gøre andet end at indrømme han nok havde lidt ret i hvad han sagde "Yeah...jeg ved det...det er bare svært...." Hun kiggede ned i jorden og legede lidt med sneen, med den ene fod.

Kenji smilte lidt skævt og håbede virkelig hun havde ret "jeg vil hvertfald gøre mit bedste" sagde han med et lille grin og rejste sig op, imens han så på hende med et skævt smil "det er svært.. men ja jeg tror på at du kan" sagde han med et drilsk smil og grinte lidt. han mente det han sagde men han sagde det lidt på samme måde som hun havde for at lette stemningen lidt mere. han havde fået sit store smil på læben igen.

Lacus nikkede og svarede "Det lyder godt" Hun tog noget sne op i hånden og formede det til en snebold og kiggede på den "Jeg må se tiden an og se om jeg kan, lave om på min måde at tænke på..." Hun kiggede kort rundt og smilede og kastéde hurtigt snebolden på kenji's jakke. Hun grinede lidt "Det var for den du smed på mig"

Kenji nikkede lidt af det hun sagde "det kan du jo nok godt" sagde han med et lille smil, men fik et chok da hun smed snebolden og begyndte at grine "når når, troede ellers ikke du var til sneboldt kamp.. så du må hellere passe på" sagde han med et lille grin og smilte skævt til hende, imens han samlede en ny sneboldt op og formede den let.

Hun grinede let og samlede noget mere sne op "Nah lidt sjovt kunne det vel godt blive" Hun formede sneen til en snebold og kastede den efter ham. Hun grinede og og nogle skridt bagud.

Kenji flyttede sig hurtigt for at undgå snebolden og grinte glad "når når, jamen så skal vi da have det lidt sjovt" sagde han imens han grinte og kastede sne bolden efter hende, hvorefter han skyndte sig at samle mere sne oop, formede den og var hele tide opmærksom på hende.

Kira der havde været ude og gå en tur kom gående ned imod skolen igen. han fik øje på nogen udenfor. Han gik roligt tættere på og fik øje på Lacus og en eller anden ny fyr.. Han smilede lidt.. Det gjorde ham bestemt ikke noget han rendte ind i hende nu.. Han så hun gik baglæns og blev først nervøs men indså så det var fordi de havde sneboldkamp. Han grinede lidt lavt for sig selv.
Han bukkede sig ned og tog noget sne op imens han roligt gik videre. Han gemte sig bagved et træ og da de var kommet tæt nok på smed han snebolden så den ramte hendes jakke bagpå.. "Hvaaa smukke, du vist ikke så god til at holde øje med bag angreb" han smilede flabet og stod lænet op imod træet. Han sendte hende et charmerende smil

Hun grinede lidt og samlede noget sne op, da hun pludselig mærkede en der kastede en snebold på hende bagfra, hun vendte sig om og så Kira. Hun fik lidt røde kinder da hun så ham og smilede blot. "Jeg havde ikke regnet med at der ville komme nogen og kaste sne på mig bag fra" hun kastede sin sne bold efter ham og mærkede at det gjorde lidt ondt i armem begrund af forbindingen. Hun samlede noget nyt op klar til at kaste det efter Kenji.

Kenji fik øje på den fremmede dreng og kunne ret hurtigt regne ud at det nok var hendes kæreste. det fik en lille nervøsitet frem i ham, men han skjuldte det fuldstændig. han grinte lidt og smed så snebolden efer Lacus. godt nok var hendes kæreste der, men derfor kunne han vel godt lege lidt videre også fordi han så Lacus samle mere sne op. han så lidt på hendes kæreste igen for at se om han så stærk ud og det hjalp ikke på hans nervøsitet, men han ville havde Lacus fortalte på såret.

Kira nåede lige med et skridt uden at se stresset ud at undgå snebolden... Han samlede hurtigt noget sne op som han kastede efter Kenji og så en snebold efter Lacus. Han lagde ikke mærke til forbindingen på hendes hånd lige nu. Han grinte let og sørgede for at holde en okay afstand til de andre så han kunne nå og undgå dem.. "Ohhh... altid være forberedt på det uventede skat" han sendte Kenji et venligt smil før han igen samlede noget sne op