Ridder Adrian

//Fortsat fra skolegangene, 'forvirret og faret vild'//

Adrian kunne med det samme mærke selvtilliden falde, da han kom udenfor. Sneen lå tykt som et tæppe på hele skolens grund, og vinden var ekstra slem. Han fik kuldegysninger, så snart han trådte ud, men fik hurtigt taget sig sammen til at tage fat i det iskolde dørhåndtag for at holde døren åben for den nye elev, Chika. Med et lettere falsk smil fik han fremsagt, "sikke et vejr, huh?"

Chika lagde godt mærke til hans stolthed og det fandt hun egentlig bare sødt, men lige som ham da hun så han beragtede hende kiggede hun hurtigt væk og fugle hurtigt med ham. hun sagde ikke rigtig noget, så sig bare lidt omkring. hun så lidt på Adrian igen og betragtede ham igen, bare mere diskret. han havde virkelig noget flot hår, den røde farve fangede virkelig hendes opmærksomhed. hun fulgte med ham ud af døren og sagde et lille generet "tak.." og smilte lidt nervøst og så sig rundt og smilte lidt mere "ja.. det er lidt koldt" sagde hun og så på ham igen. han kiggede ikke på hende? havde hun gjort noget forkert?


//så fatter jeg alting hehe okay jeg skal lige spise, svare så snart jeg kan ^^ //

Hvis Adrians kinder var røde, kunne det ligeså godt være pga. den kolde vind. Derfor valgte han, efter at have lukket døren efter hende, at kigge på hende igen.
Han blev en smule foragret over hendes svar. Lidt koldt?! Han var ved at dø! Alligevel tvang han sig selv til at tage trøjen, han havde på ude over sin skjorte, af og lagde den omkring Chikas skuldre, så hun (forhåbentligt) frøs en smule mindre. Suk... hvad man ikke gjorde for at være venlig, tænke Adrian.
Han sendte hende endnu et stort smil og trådte så de to trin ned, der var. Det nederste af hans bukser blev med det samme gennemblødt, og han havde mest af alt lyst til at skynde sig indenfor igen. Men selvfølgelig spurgte han i stedet bare lystigt og med lettere klaprende tænder, "hvilken årgang går du på? Første? Anden?"

//Den er bare fjong owo//

Chika blev helt lettet da han kiggede på hende igen og det fik et lille smil frem. hvor sødt. hun smilte sødt til ham og så derefter lidt rundt, imens hun fulgte med ham ned af de to trin. hun fik et lille chok da hun mærkede den varme trøje om sine skuldre og hendes kinder blev utrolig røde. det fik hende til at se ned for at skjule det "oh.. ta-tak skal du have" sagde han lidt genert og så lidt op på ham med et lille smil. hun håbede han ikke lagde mærke til at hendes kinder blev så røde. hun kørte nervøst en hånd gennem håret og prøvede at tage sig lidt sammen for at svare på hans spørgsmål "1 årgang..uhm hvad med dig" sagde hun med et lille smil og betragtede ham lidt igen. hun kunne godt se han frøs og hun havde hørt hans tænder klappede. det fik hende til at se lidt på trøjen, så hun træk den lidt bedre om sig og kiggede så på Adrian igen "fryser du ikke nu?" spurgte hun små bekymret. han skulle jo ikke blive syg på grund af hende.

"Samme her," svarede Adrian med et smil og løftede sin hånd op for at placere den på sit baghoved, hvilket gav vinden fri indgang ind i hans ærme og ind på hans armhule. Brrrrrh!
Han sænkede armen igen, idet hun spurgte ind til, om han frøs, og svarede så overbevisende, han kunne, "nej nej nej, jeg har det fint. Alt er godt. Koldt vejr og mig, ikke? Vi er bare super gode venner!"
Og med de ord, gik han videre gennem sneen. Man kunne ikke se stierne, der førte hen til de forskellige bygninger, men heldigvis havde han et rimelig godt tag på, hvor netop sovesalene befandt sig, og snart efter stod han der; foran pigernes sovesal.

Chika med næsten helt lykkelig over de gik på samme overgang så kunne det være de kunne fælges og med det samme begyndte hun at planlæg alt mulig om de kunne følges til timer og hjælpe hinanden, hun forsvand helt væk i sine egne tanker indtil hun hørte hans stemmer igen. hun så lidt tid på ham imens hun fulgte efter ham. det var jo ikke sandt? sikke en gendelmand tænkte hun bare og smilte for sig selv "hvis du siger det" sagde hun med et lille grin efter. efter de havde gået lidt så hun husene til pigernes sovesal. det ellers så glade smil blegnede lidt. nu skal han jo videre. et lille suk forlod Chikas læber og så lidt ned "så er vi her vel?" sagde hun stille og så lidt op på Adrian. oh hvor var han altså smuk... hun tvang et suk tilbage og så på sovesalen.

Adrian kiggede fascineret på sovesalen. Det var første gang, han havde været så tæt på pigernes sovesal.
"Førsteårseleverne sover på første sal, andenårseleverne på anden og så videre," han så på Chika og smilede en smule bedrøvet, "men jeg må ikke gå derind, så... ja, det var vist det."
Det var lidt trist at sige farvel til hende, men det måtte jo ske. Og desuden skulle han altså til time.

Chika stod og stirrede på huset imen hun bed sig lidt i læben. hun svarede ham ikke rigtig først udover et lille nok. hun kørte en hånd igennem sit lang hår og sukkede stille. det var nærmest trist. hvem ved, måske vil hun ikke komme til at snakke med ham igen?.. Chika så på Adrian "a...Adrian.. uhm... jeg vil ikke trænge mig på men... ser du... jeg.. uhm altså.. orh" hun kunne ikke finde de rigtige ord og hun blev en smule nervøs. hun så ned i jorden og puttede sig godt ind i hans trøje. den duftede godt.. og var dejlig varm orh den ville hun egentlig ikke af med. men hun måtte tage sig lidt sammen og derfor så hun på ham igen og stilte sig foran ham og tog trøjen af sine skulder, meget modvilligt rakte hun trøjen lidt frem, men valgte at stille sig lidt tættere på Adrian "okay jeg prøver lige igen... ser du jeg er sådan... meget gernert og har det meget svært med nye steder... så jeg tænkte på.. hvis du vil om.. ja altså... om du måske vil hjælpe mig med at falde til?.. det vil være så dejligt hvis du ville hjælpe mig godt fra start for.. du virker, ja utrolig sød" hun fik endelig lukket det ud og fik et lille smil frem på læberne.

Adrian så tænkende på hende. Var hun trist over, at han skulle gå? Kunne hun rent faktisk lide ham? Havde han fået en ny ven på skolen?!
Han blev nysgerrig, da hun pludselig lød som om, hun ville bede ham om en tjeneste. Hun skulle bare sige det - han ville hjælpe ligemeget hvad!!
Han tog, stadig utrolig nysgerrig, imod sin trøje og tog den på udover skjorten, da hun endelig fik stillet spørgsmålet, som han selvfølgelig svarede på med et kæmpe tandpastasmil, "jamen... selvfølgelig vil jeg det! Orh, jeg skal nok vise dig hele skolen! Og... og du skal møde min bedste ven, Gwaine! Ja! Og vi kan også tage i svømmehallen! Og følges til time! Og spille kortspil til sent ud på natten! Og tage ned og besøge byen! Og! Og--"
Han stoppede sig selv og trådte undskyldende et skridt tilbage, stadig smilende, "ahaha, undskyld. Jeg blev vidst lidt overgearet der. Men... jo, selvfølgelig. Jeg vil supergerne hjælpe dig med at falde til."

Chika stirrede på Adrian der plaprede løs og da han endelig var stille igen, begyndte hun bare at grine af glæde og selvom han gik tilbage, gik hun bare tæt på igen og krammede sig ind til ham "Tuside mange tak søde Adrian, det betyder rigtig meget for mig heh.. og jeg vil virkelig gerne møde din bedste ven og se ehele skolen med dig og tage i svømmehal med dig og.. ja tage til timer med dig og spille kort hele natten og alle de andre ting, det vil gøre mig så utrolig glad" sagde hun med en nærmest lykkelig stemme og trykkede sig tættere på ham. det var måske mærkeligt hun krammede ham sådan, men dette gjorde hende så glad. hun havde fået sin første ven på denne skole og nu var der faktisk en chance for hun ville kunne falde til. hun så op på Adrian imens hun krammede ham og smilte med et kæmpe glad smil til ham.

Adrian blev så overrasket over det pludselige kram fra Chika, at han helt glemte også at gengælde krammet. Med armene hængende løst ned langs siderne, og kinder så røde som jordbær, nærmest hviskede han, "C-Chika... du..." han gengældte det store smil og svang også sine arme om hende, "hvor er du søøøøøød!! Orv, vi bliver bare superduper gode venner!"

Chika så godt de jordbær røde kinder og derefter kiggede hun ham i øjnene. så smukke øjne, ha var nu i det hele taget smuk. hun smilte stort "det er dig der er sød Adrian... du hjælper en helt fremmed pige selvom du tydeligvis havde travlt.. og du rødmer... det er sødt" sagde hun efterfulgt af et lille fnis. dette var nok den bedste måde at starte på en ny skole på "jeg håber virkelig du har ret" sagde hun glad og betragtede de smukke øjne der sad på denne utrolig søde dreng. hendes kinder fik en fin rød farve da hun mærkede hans arme om sig, han var dejlig varm. det fik hende til at se ned, stadig smilene. hun lænede sit hovede mod hans bryst og trykkede sig tæt på ham.

Hun komplimenterede ham... hun så ham i øjnene... hun trykkede sig ind til ham... Åh nej, åh nej, åh nej, han måtte være en tomat i hovedet!
Og ganske rigtigt, havde rødmen taget fuldstændig over i hele hans ansigt. Han vidste slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Syntes selvfølgelig det var rart, men... puha, det blev pludselig varmt! Han slap hende hurtigt og så distraheret rundt på det snefyldte landskab, som om det var noget af det mest interessante, han nogensinde havde set, "tja, øhm... ahaha... virkelig, det var godt at snakke med dig. Men jeg skal til time. Ses. Hej hej."
Han skyndte sig afsted mod døren, knaldrød i hovedet, og gik så til time.

//Ude af tråd//

pludselig skiftede han helt humør og det forvirrede hende utrolig meget... blev hun for meget? hun blev helt nervøs da han slap og så forvirret på ham "jamen.. ja jo.. altså uhm okay hej hej" sagde hun lige så forvirret som hun så ud. Chika bed sig lidt i læben og sank en klump... hun havde gjort noget forkert. hun holdte lidt om sig selv og sank en klump imens hun så efter ham. lidt nervøs og forvirret tog hun sin taske og gik ind i sove salen med en meget fortvivlet minde.


//ude af tråd//