Så er man næsten klar igen <3

Hun sukkede lidt... Uanset hvad Lacus sagde følte hun sig stadig ubrugelig... "Burde jeg sige det til ham?" hun så spørgende op på hende. Hun håbede desperat på at Lacus havde svaret

Lacus lyttede til Lily og kiggede på hende "Jeg syntes du skal tænke lidt over det, om det virkelig er det du føler for, for lige så snart du har sagt. kan stemningen blive ændret og enten bliver den god eller det omvendte.. Så du skal være helt sikker på at det er det du vil." Hun kiggede ned på sine lår "Jeg har ikke svaret, men havde det været mig havde jeg sagt det. Men hvad jeg gør, er ikke altid det bedste" hun grinede lidt akavet.

Hun grinede lidt... "jeg heller ikke den bedste til at gøre det folk finder rigtigt.... Jeg kommer altid galt afsted og ender altid med en masse underlige ting" hun sukkede lidt... "jeg må vel bare finde ud af det selv, selvom det ikke er så nemt.."

Lacus smilede "Ja det er noget værre noget med os to, jeg er bare glad for jeg har en kæreste der accepterer mig som jeg er, selvom jeg dummer mig" Hun grinede lidt akavet og kiggede på hende "Det er ikke nemt nej, men det er kun dig der ved om du skal gøre det eller lade vær"

Hun trak benene op til sig og lagde armene om knæene.. Hun hvilede hovedet på sine knæ... "jeg tror bare ikke jeg nogensinde får nogen.." hun sukkede lidt.. "jeg ikke god nok, når jeg ser på alle de andre, så.." hun tøvede lidt... hvorfor sagde hun det? "Så jeg ikke god nok, jeg ikke så pæn som dem, og jeg..." hun stoppede og kunne mærke tårene pressede på.. Hvordan skulle nogen nogensinde ville have hende når hun så sådan ud? Hun var jo ikke god nok.

Lacus kiggede ned i gulvet, da Lily begyndte at nedgøre sig selv. Lily mindede hende om hende selv, hun havde selv haft det på den måde og Kira havde måttet banke ind i hovedet på hende at der ikke var noget galt. Hun rejste sig op og tog fat i Lily's hænder og trak hende op. Hun tørrede tårerne væk og kiggede på hende med et smil "Du minder mig og mig selv, så derfor siger jeg til dig som min kæreste har banket ind i hovedet på mig, jeg tænker det samme som dig, bare om mig selv. Lily du er perfekt som du er, du skal ikke lave om på dig selv. Du er pæn og meget sød. Du skal ikke tænke sådan om dig selv, det er ikke godt for dig, du får overbevist dig om noget der ikke passer. Du skal blive ved med at fortælle dig selv, at du er god nok og der ikke skal laves om på noget. Du er dig og det er perfekt. Hvis fyrerne eller bare generelt mennesker ikke kan lide som du er, så er det dem der taber" Hun nussede hende på kinden. Tænk at det kom ud fra Lacus som havde tænk langt værre ting end Lily gjorde, Kira havde gjort det godt, for at Lacus fattede det. "Så du skal ikke være trist, jeg kan lide dig som du er"

Lily så overrasket op på hende. Hun stod nærmest lamslået og kiggede på hende... Det var rigtig sødt af hende at sige det. Men Lily havde stadig svært ved at tro på det, selvom det gav hende et lille håb.. Måske skulle hun sige det til ham.. Hun vidste godt hun ikke var noget særligt, men det var måske rart at vide om han havde det samme for hende... Hun smilede lidt "tak.. Det rigtig pænt af dig.." hun gav hende et forsigtigt men oprigtigt smil.

Lacus smilede til hende "Jeg mener det jeg siger, bare du er klar over det" Hun kiggede til siden da hun hørte nogen komme gående. "Der må da være snart være frikvarter, kan se folk begynder at komme ud fra klasserne." Hun kiggede på Lily, "Hvad var det egentlig du skulle?"

Lily rødmede lidt igen og mumlede et halvt lavt tak.. Hun kiggede da folk kom ud fra klasserne... "SHIT! Jeg skal til musik time.." hun skyndte sig at samle sine bøger op.. "Undskyld jeg.. jeg nødt til og løbe.. og tak" hun sendte hende et hurtigt sødt smil og lød ned af gangen...

//Lily er ude//