Gad vide om skolebiblioteket har "Faderskab for Dummies"?

"Hehe.. ja, det lyder godt nok som hende. Sagde hun at det var kedeligt at tegne vaser?"

"Mindst ti tusind gange indenfor de første ti minutter." et let grin og hun rensede stregerne på hendes skitse en smule op, det hun nu havde nået.

"Jep.. det er hende," grinede han kærligt. "Hun vil hellere tegne mennesker eller andre ting der bevæger sig." Nå, hende her var vist slet ikke så tosset. "Jeg hedder Minato, hvis du ikke fik fat i det," han rakte hånden høfligt frem.

Et stille, stadig let genert smil, og hun trykkede igeså stille hans hånd. "Larissa... Hvis du ikke hørte det lige før."

"Nah.. hørte vist ikke så meget lige før," grinede han flovt. Trykkede kort hendes hånd.

Hun vendte halvt om halvt tilbage mod sin tegning, smilede let. ".. Vil umiddelbart gætte på dig og din kæreste er fra Asien, med de navne... Har jeg ret, eller vil du helst holde det for dig selv?"

"Nej, det er ikke noget problem. Jeg er halvt asiat, min mor var japaner," forklarede han. "Kushina er..." Hov. Det anede han egentlig ikke. "Øh. Jeg tror hun.. Hun er i hvert fald opvokset i Korea." Flot idiot. Hvor meget vidste han egentlig om den pige han skulle have barn med?

Et let nik, svagt smil. "Min hudfarve giver nok en smule væk, men jeg er så brasiliansk." informerede hun.

"Ja okay. Hvorfor er du så her på skolen?"

"Mine forældre hørte om den, og de har noget med at intet er godt nok til mig end det bedste... Især indenfor skoler."

Fantastisk. Alle på den her skole havde rige forældre, bortset fra ham.
"Okay. Ja, den er ret god. Du går ikke til kampsport, vel?"

...hvad snakkede man egentlig med piger om? Piger der ikke var Kushina, altså.

Hun rystede let på hovedet. "Hverken mine led eller knogler ville kunne tåle det i længden. Min læge har stærkt påpeget det. Problemet ved at vokse lidt for hurtigt." et skævt smil. "Familie svaghed."

"Ja, okay. Du er også rimeligt høj." Hun var MEGET høj, faktisk.. flot, idiot, det er der nok aldrig nogen der har fortalt hende før.

En svag nikken. "Jah... Lægen forventer jeg først stopper nær de to meter." hun sukkede. "Nu ikke fordi jeg ligefrem har lyst til at være så høj."

"Nej okay." Han rømmede sig lidt og vidste ikke lige hvad han skulle sige. "Øh, der er da nogle der er så høje. Altså, ikke mange, men du er nok ikke den eneste. Jeg ville godt være lidt højere selv."
...HVORDAN snakkede man med piger!??! Argh!

Et lille smil. "Ja, er der, en ikke lige det bedste når man gerne vil gøre sig ubemærket. Du måtte hjertens gerne nappe nogle af mine centimeter," hun tilføjede det sidste med et lille grin.

Pyh, helt klodsede han da ikke i det. "Det kan vist ikke lade sig gøre, helt. Jeg må bare drikke noget mere mælk eller noget," han grinede igen.

"Ja, det kan da være det hjælper lidt." hendes smil blev en smule større.

"Har det ikke gjort indtil videre," han sukkede lidt. Pillede ved bogen som han ikke rigtig gad læse.

Hun trak let på skuldrene. "Tjah. Man kan jo ikke rigtigt gøre noget når det nu engang er generne der bestemmer det."

"Nah.. kan man vel ikke." Gad vide hvordan et barn med hans og Kushinas gener kom til at se ud? Han håbede det fik hendes hår, og ikke hans..