Et velfortjent tjek

Acher klukkede megetlavt og sagde "Tro mig, jeg kender alt til det der." Han rystede let på hoved og og så så på Kira og sagde "Du ved, sket er sket og der er ikke noget at gøre ved det, så du skal ikke lade det gå dig på." Han prøvede så godt han kunne på at hjælpe og opmuntre Kira, men vidste at det nok ikke rigtig hjalp.

Han kiggede op på Archer. Det var en sød tanke, at han prøvede og opmuntere ham "det pænt af dig, men jeg fortjener lidt at have det dårligt... Har gjort noget der ikke var så pænt" han lænede sig tilbage i stolen med et suk. "Har du nogensinde gjort noget, du ikke kunne forklarer, og bagefter havde du det af lort med det. og det hele blev bare værre af du ikke kunne forstå det?"

Acher så på ham og nikkede og sagde "Utrolig mange gange.. især her på det seneste, der har jeg lavet den fejl omkring tre gange.." Han så på ham og sagde så "Men jeg håber på at det ændre sig snart." Han vendte så kort over imod vinduet og så tilbage på Kira og sagde "Der er utrolig mange der har det sådan.."

Kira fulgte ham med blikket "Jeg føler jeg den eneste i verden..." han sukkede lidt og kunne mærke han havde fået det bedre "jeg må hellere komme op inden jeg bliver helt dårlig igen" han ville også væk hurtigt inden han kom til at sige noget dumt han ville fortryde.

Acher nikkede og sagde "Det godt du kan tænke selv." Han smilede venligt og sagde "Jeg går også udfra at du ikke vil følges over til dormet?" Han rejste sig og vendte sig imod skrivebordet efter et par mapper der lå derovre.

Han smilede da han rejste sig "det okay.. jeg vil gå forbi kantinen og finde noget mad, måske jeg heldig og kan få noget ned" han trak lidt på skuldrene.. "ellers må jeg jo vente.. tak igen" han sendte ham et venligt smil før han gik ud af lokalet

//Kira er ude//