En tur i det blå

Lacus gik udenfor og satte sig på en bænk, hun kiggede op på himlen og smilte lidt for sig selv.

Kort tid efter kom Kakashi stille og roligt slentrende, musik i det ene øre som han stille og roligt sang til. "... What if I just pulled myself together? Would it matter at all? What if I just tried not to remember, would it matter at all? All the chances that have passed me by, would it matter if I gave it one more try? Would it matter at all..?"

Lacus så kakashi komme slentrende og begyndte at grine lidt. Hun vinkede til ham og klappede på bænken for at inviterer ham over ved siden af hende

Et let grin, og han slentrede hen til hende. "Jamen dog, hej Lacus. Hvad laver du så herude på den her tid af dagen?" han smilede skævt og satte sig ned ved siden af hende.

Hun smilte til ham "tjaa jeg nyden såmen bare vejret, det er jo dejligt vejr idag" hun fjernede en tot hår fra hendes ansigt og kiggede på ham " hva så med dig, skal du nå noget specielt?"

"Tja, kun at jeg skal over til musiklokalet og øve." han strakte sig let. "Endnu et gig på lørdag," han grinede.

Hun smilte til ham "nå for søren, så forstyrrede jeg dig vist, det må du undskylde,tænkte bare at selvskab var godt" hun rettede sit hår og lod det falde.

"Arj, det er sgu fint nok. Vi har haft den her setliste et par måneder, jeg kan skam godt det jeg skal kunne på guitar og det på keyboardet til det ene nummer," han grinede.

Hun smilte til ham "det er da altid noget, du kan det. Ellers ville det ikke have været så godt" hun satte sig ordentligt og kiggede på ham

"Hvis jeg ikke kunne ville vi jo slet ikke være ude at optræde." han smilede skævt. "Jeg er jo trods alt front figuren for bandet. Forsanger og lead guitarist."

Hun smilte til ham "det må da være fedt" hun kiggede til siden hurtigt og kiggede derefter på kakashi igen.

"Tjo. Vi har da fået nogle fans efterhånden." han grinede. "det er lidt en speciel følelse at uddele sin første autograf."

Hun grinte lidt "det kan jeg forestille mig" hun kiggede på ham og smilte.

"Tja, hvis alt går som vi håber ender jeg da nok med at blive vandt til det." han smilede let og lænede sig tilbage på bænken.

Hun kiggede lige du "Det er vel altid godt, så kommer man ind i rytmen"

"Jo... Jeg burde vel nok komme ind i en rytme før eller senere." han smilede let. "For tiden håber vi bare på at der snart er et plade selskab der lægger mærke til os."