Frustrationer

Kira stod nede i gymnastiksalen i sine sorte træningsbukser og bar overkrop. Han havde smidt sin tanktop, da det blev for varmt. Han vidste ikke hvor længe han havde været der nu, men han var også ligeglad. Han havde fundet en boksepude, og havde øvet en masse spark og slag. Han kiggede på boksepuden og kunne mærke hans tanker gik i gang igen og han blev irriteret over det. Ham hamrede hånden ind i boksepuden igen. Forbandet lort... Hvordan kunne nogen tro han ville finde sig i det.

Tyson havde klædt om til træningstøj på sit værelse - en sort t-shirt og et par løse, grå bukser. Normalt ville pigerne have gloet efter ham, men denne her gang havde de bare stirret på hans tildækkede næse. Det var noget møg. Han var overhovedet ikke vant til den behandling. Han trådte ind i træningssalen, der var helt tom, bortset fra en enkelt person. Kira.
Alle tankerne om tilgivelse, skyldfølelse og had blev blandet sammen i et stort virvar, alt imens han bare stod stille og stirrede på ham.

Kira slog hånden imod boksepuden en gang mere og hørte i samme nu døren til gymnastiksalen.. Han kiggede over skulderen for at se hvem det var... Great.. som om hans liv ik var rodet nok lige nu... Pff.. han orkede ikke mere ballad,e og han håbede ikke det var Tysons plan.. Han lagde mærke til plasteret på hans næse og fik et snert af dårlig samvittighed blandet med alle de andre følelser og han kiggede på boksepuden igen "Salen er stor nok til os begge"... han fortsatte med at afreagere på boksepuden som om Tyson ikke var der

Tyson blev lidt overrasket da Kira sagde noget. Han fnyste fornærmet, "Det ved jeg sgu da godt...", hvorefter han gik hen og stillede sig ved en hvid streg, han altid brugte som startslinje. Han begyndte at løbe rundt i salen. En runde... To runder... tre runder...

Kira kiggede på ham som han løb rundt, han slog på puden imens og overvejede om han skulle sige noget. men han blev enig med sig selv om det nok ikke var smart... Han orkede ikke flere problemer som det var nu, og virkede ikke som om Tyson brød sig godt meget om ham

Tyson anstrengte sig for ikke at kigge på Kira, mens han løb. Han havde lyst til at sige noget til ham, men kunne ikke finde ud af, om han skulle nedgøres eller udspørges.
Tyve omgange senere stoppede Tyson op. Om det var fordi han var forpustet og ikke tænkte klart, eller bare fordi han ikke kunne holde det tilbage mere, vidste han ikke, men han snakkede endelig til Kira, "jeg hørte I havde et skænderi."

Kira stoppede med sine øvelser da han hørte Tyson snakke til ham. Først var han ikke sikker på om han havde hørt syner, måske havde han over anstrengt sig. Men da han så han havde stoppet op blev han enig med sig selv om det ikke passede.. "Der nogle der har været ude og fortælle dig ting kan jeg hører... passer dig vel fint" han snakkede med en rolig stemme og kiggede på ham med et blik der var lige så roligt

"Jeg er bare nysgerrig. Jeg vidste, hun ville såre dig på et tidspunkt, men gad vide hvordan. Der er jo mange muligheder," Tyson kiggede på Kira. Han prøvede at holde samme rolige tone som ham, men indså hurtigt, at der var en flabet undertone, der nægtede at forsvinde.

Kira ignorede hans tone, han orkede ikke mere ballade lige nu... "Såret mig og såret mig.... Vi vist bare ikke enige om nogle ting.." han kiggede på Tyson "du ved ligesom du mener det okay at flirte med en masse piger, og jeg ikke kan forholde mig til det. præcis som vi ik er enige om ting, så er der ting Lacus og jeg ik er enige om. Det meget normalt" han kunne ikke se hvorfor han skulle fortælle tyson præcis hvad der foregik, så han valgte en anden tilgang til sandheden

"Ikke er enige om...?" Tyson løftede et øjenbryn, "det lød på Grimmjow som om, det var mere alvorligt end det."
Hans puls var blevet normal igen, så han valgte at gå igang med træningen igen. Han gik lidt væk fra Kira, lagde en måtte frem og begyndte at lave mavebøjninger, "ikke fordi det rager mig. Jeg er også ligeglad med dig og den dumme tøs."

Kira stog og strakte lidt ud og kunne ik lade være og lyde en smule flabet "sjovt hvis du er så ligeglad at du alligevel vil snakke med mig om det" han kiggede ikke på ham "Og hvis du er så ligeglad hvorfor vil du så vide hvad der sker?"

Tyson stoppede. Sad nu bare på måtten med benene let bøjede, "jeg snakker kun med dig om det, fordi du er den eneste person i rummet. Det er normalt at snakke, mens man træner. Og du turde jo ikke sige noget. Og med hensyn til det andet er det bare... ren nysgerrighed."
Han kiggede på Kira men drejede hurtigt sit blik væk igen, fordi det føltes lidt underligt og akavet at kigge på ham, nu når han selv sad ned.

Kira vidste ikke helt om han troede på det han sagde.... Måske var det rigtigt måske ikke han var egentlig også ligeglad... Han gik næsten helt ned i split og strakte ud "Hvis du har det bedre med den historie så fint med mig.. snakkede ikke til dig fordi jeg ikke gider mere drama... Sq fået nok..." han kiggede op på Tyson "Og uanset om du gider hører på det eller ej, så jeg ked af det med din næse" det sidste sagde han så lavt at Tyson kun lige kunne hører det og han fortsatte med at strække ud

Tyson rejste sig, mens Kira snakkede, og skulle til at gå, da han troede, han havde snakket færdig, men blev stående, da han hørte den sidste sætning. Han kiggede på Kira med sin ene mundvige let løftet, "undskyld, jeg hørte ikke lige hvad du sagde. Gider du at gentage det...?" Det var første gang han "smilede" til Kira.

Kira kiggede bare op på ham med et flabet smil "lad være og spørger om noget du allerede ved"

"Pff, typisk. Kan ikke engang komme med en ordentlig undskyldning," Tyson rystede let på hovedet stadig med et lille smil. Han tog liggeunderlaget og hang det tilbage på sin plads.

"jeg har allerede givet dig en undskyldning, selvom jeg ik er sikker på du fortjente den sådan som du snakkede til Lacus. Uanset hvad hun har gjort er der ingen der fortjener det.. dig der ikke vil tage imod den" han skiftede stilling til en anden strækøvelse

"Hun pissede mig af. Jeg prøvede at pisse hende af. I stedet begynder hun bare at flæbe, og det pisser så dig af. Det er en ond cirkel, synes du ikke?" Tyson vidste, han ville få et flabet svar, så han valgte at gå, lige da han havde færdiggjort sætningen. Så slap han for det.

//Tyson ude//

Kira rystede opgivende på hovedet.. Måske passede Tyson og Lacus sammen... De var begge fulde af drama.. Han færdig gjorde sin udstrækning og gik ud af salen

//Kira er ude//