Mountain High RPG
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Gintoki Sakata

2 deltagere

Go down

Gintoki Sakata Empty Gintoki Sakata

Indlæg  ZeEmo Søn 16 Mar - 10:48

Gintoki Sakata 2d7yjrr

Navn: Gintoki Sakata
Alder: 17
Køn: Mand
Klasse: 2.G

-Udseende-
Øjenfarve: Røde (ganske naturligt - han er albino)
Hårfarve: Hvidt - NATURLIGT bølget
Ar/skønhedspletter/tatoveringer el.: Han har nogle få ar hist og her på sine arme og sin brystkasse som følge af hans træning. De er dog efterhånden ved at være svære at se.
Kropsbygning: 1.77 høj og vejer 72 kg. Han er forholdsvis muskuløs grundet hvor længe han har trænet kendo (og til trods for hvor meget sukker han indtager).

-Personlighed-
Gintoki er i sandhed en klovn, hvad enten det så er frivilligt eller ej. Hans barnlighed og sarkasme får ham til at virke komplet useriøs og han er da også ekstremt doven - der er en grund til at han dumper sine eksamener så ofte. Han orker bare ikke at studere.

Han hader at slås (medmindre han kæmper for sine venners skyld) og kommer gerne med undskyldninger - rigtig dårlige undskyldninger - for at slippe ud af risikable situationer. Han er dog ganske stolt over sine evner med et sværd (grundet hans kendo-træning) og det er da også takket være dette at han overhovedet er kommet ind på skolen. Han er tilbøjelig til at flippe fuldkommen ud hvis han endelig står i en situation han ikke kan håndtere. Så skal panikken nok få taget overhånd.

Er der noget Gintoki ikke kan klare sig uden, så er det sukker og især sin jordbærmælk. Han er afhængig af det stads og er klar til at gå langt for at få stillet sit daglige behov og konsekvenserne af hans handlinger ligger ham fjernt indtil han har fået sit sukker. Dog foretrækker han generelt at holde sig inden for skolens regler, ingen tvivl. Han magter ikke al den ballade der ville være konsekvensen af at bryde dem.

Han har en forkærlighed for tegneserier og han gemmer gerne blade i sine skolebøger så han kan læse dem i timerne. Hans tilbøjelighed til ikke at kunne holde kæft omkring hvad han læser gør dog at han alt for ofte bliver taget i at smuglæse dem.

Gintoki er alt andet end interesseret i kæresteforhold og han er glad for at være single... og så forsøger han at undgå at tiltrække sig opmærksomhed fra andre fyre, da han føler at han har oplevet rigeligt af den slags gennem tiden. Damerne lader til at vise mindre interesse for ham - han skyder gerne skylden på sit naturligt bølgede hår.

Han har desuden en utrolig dårlig vane med at pille næse og er rimelig ligeglad med hvad folk tænker om det - det er jo alligevel noget de fleste gør alligevel.


-Historie-
Gintoki blev som helt lille overladt til sig selv og måtte i en tidlig alder lære at kæmpe med næb og kløer for at overleve. Senere blev han dog reddet fra gadelivet af Shouyou, som tog ham under sin vinge sammen med andre forældreløse børn. De blev alle undervist i almene færdigheder samt kendo, som Gintoki havde et særligt talent for.

I sine teenageår fandt Gintoki hurtigt ud af at det dér med skolen ikke var hans stærke side og han droppede ud for at begynde at arbejde som altmuligmand - han sagde ikke nej til selv de særeste jobs. Dog fortsatte han med at træne kendo på højt niveau og eventuelt lod han sig overtale til at modtage et stipendium til Mountain High hvor han yderligere kunne udvikle sine færdigheder... selvom han dog selv mener at det blot er tidsfordriv indtil han kan blive anset som værende 'voksen'.
ZeEmo
ZeEmo

Antal indlæg : 72
Tilmeldt : 08/05/13
Alder : 30
Geografisk sted : Hedehusene~

Tilbage til toppen Go down

Gintoki Sakata Empty Sv: Gintoki Sakata

Indlæg  Felixnyuu Søn 16 Mar - 19:27

Læst og godkendt af admin Smile
Felixnyuu
Felixnyuu

Antal indlæg : 2263
Tilmeldt : 31/07/12
Alder : 37
Geografisk sted : Mountain High

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum