Forvirret og faret vild

Chika sukkede dybt og smed sin taske på gangen. hun så sig rundt, ingen i synes. typisk situation hun kunne ikke finde rundt på denne skole. med et bumb satte hun sig ned på sin taske og styttede sin hage mod sine hænder "så må jeg jo sidde her og vente til der kommer nogen" mumlede hun træt og lettere irriteret for sig selv. hun rettede sig lidt op og rundt på alle skabene, imens hun bed sig let i læben. gad vide om der ikke skulle være en der skulle hjælpe hende med at finde rundt et sted? igen sukkede hun dybt og begyndte at flette en lille del af sit hår imens hun ventede. Chika håbede på der bare ville komme en forbi så hun kunne få noget hjælp, for hun gad virkelig ikke gå rundt mere med den dumme taske. hun havde allerede gået rundt i en times tid. hun sukkede igen og fik pillet en ny tot hår fra alt det andet og begyndte at flette det.

Biologitimen var allerede startet (de skulle vidst dissekere et eller andet dyr. Bwadr!), og Adrian var som sædvanelig for sent på den. Han spurtede ned af de mange tomme gange, forbi det uendelige antal af skabe.
Kun 10 minutter for sent, tænkte han. Det skulle nok gå.
Han var lige ved at være der, da han så en pige sidde alene på gulvet. Han stoppede, stadig prustende og forpustet, op et par meter fra hende. Kom vidst til at stirre en smule, før han fik fremsagt, "øhm... er der noget galt?"
Hun så noget utilfreds ud. Var det dumt at spørge ind til det? Han kunne jo ikke bare gå, når hun sad der helt alene.

fodtrin? en der løber? Chika kiggede op g fik øje på en fremmed dreng der virkede som om han havde løbet meget hurtigt. hun fniste mget lavt for sig selv, men rømmede sig diskret, da drengen sagde noget. hun rejste sig stille op og negede høfligt "uhm.. nej... jeg er ny.. og ja jeg kan ikke finde rundt" sagde hun en smule genert og fik et venligt smil på de lyserøde læber "har.. har du travlt?" spurgte hun så og prøvede at spørge lidt mindre genert en hun ellers ville havde gjort. hun pillede lidt ved den ene tot hår hun havde flettet imens hun betragtede ham lidt. han så ud til at have travlt, måske ikke den bedste at bede om hjælpe. Chika så lidt ned og sank en klump i halsen. hun har det lidt svært med fremmede mennesker, men hun prøvede at skjule det.

Adrian blev først lidt overrasket pga. nejet, men valgte bare at tage det som ekstrem høflighed. Da hun sagde, at hun ikke kunne finde vej, og spurgte om han havde travlt, regnede han ud, at hun ville spørge om hans hjælp. En varme bredte sig indeni ham bare ved tanken om at hjælpe en dame i nød. Han smilede stort og skulle til at sige, at han hellere end gerne ville hjælpe hende, indtil han kom i tanke om biologitimen. Møg... han ville så gerne hjælpe hende. Måske kunne de endda blive venner. Møg, møg, møg...
Tanken om en ny ven og at kunne hjælpe nogen, overtalte ham selvfølgelig hurtigt, og med det samme store, smørrede smil, fik han hurtigt sagt, "overhovedet ikke. Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde rundt. Det er ikke sjovt at være ny, og... og jeg vil gerne give dig et godt førsteindtryk af skolens elever."

Chika stirrede på ham i lidt tid, det virkede lidt som om han havde en lille bitte krig med sig selv. da han så pludselig sagde noget og virkede så glad begyndte hun at fnise "jamen.. okay mange tak skal du have, der er bare jeg skal finde mit værelse også... ja jeg ved ikke... jeg aner ikke hvad jeg ellers skal?" sagde hun lidt genert og så ned i gulvet. hun rystede svagt på hovedet og tog sin taske op fra gulvet og svang den over skulderen, hvorefter hun kig med et lidt nervøst skridt tættere på den fremmede "du må gerne hjælpe med at finde mit værelse.. og så er det fint, vil ikke bruge alt for meget af din tid" sagde hun venligt. hun ville ikke være til besvær og selvom han sagde han ikke havde travlt virkede det nu sådan, så hun ville ikke spilde hans tid.

Adrian ville gerne hjælpe pigen så meget som muligt, men nikkede alligevel af hendes sidste kommentar om kun at hjælpe hende til hendes værelse. Hvis han ikke snart dukkede op til time, ville han nemlig få en skideballe på størrelse med Rusland.
"Yup, så følger jeg dig bare hen til pigernes sovesal. Med mindre du hellere vil være på drengenes," Adrian grinede af sin egen bemærkning men stoppede, da han fandt ud af, at den egentlig ikke var morsom. Han kløede sig i nakken og tænkte så det knagede efter noget kløgtigt at sige. Det blev bare til, "uhm... skal jeg holde din taske eller noget...?"

den lidt akavede kommentar fik Chika til at stirre lidt underligt på den fremmede dreng, men s lyste hun bare op i et smil "pigernes sovesal er helt fint" sagde hun med et lille grin og smilte glad til ham "jo hvis du vil må du da godt holde min taske" sagde hun glad og tog sin taske ned fra skuldren og rakte den fram til ham med et venligt smil "uhm jeg hedder iøvrigt Chika.. og undskyld for besværet... og tak fordi du vil hjælpe mig" sagde hun lidt genert og smilte til ham igen. hun håbede de kunne blive venner for han virkede rigtig flink og hun følte sig ja nærmest tryg ved ham. hun kørte en hånd igennem håret og betragtede drengen lidt.

Adrian tog imod tasken med et smil og svang den selv over skulderen. Wow... Han bar en piges taske og hjalp hende. Han følte sig utrolig sej, som han rettede lidt på remmen, og sagde så med stolthed i stemmen, "jeg hedder Adrian. Og det var så lidt. Jeg er glad for at hjælpe."
Adrian lagde mærke til, at hun betragtede ham, og kunne ikke lade være med også at betragte hende lidt. Det var først der, han lagde mærke til, hvor køn hun egentlig var. Det lange hår og den utrolig søde højde. Han kunne mærke, han blev lidt varm i kinderne og vendte sig derfor hurtigt om. Ikke på vilkår, at han ville rødme foran hende!
"Det ligger i en bygning for sig. Overfor drengenes sovesal. Kom, så følger jeg dig derhen," sagde han, stadig uden at kigge på hende, og gik så ned af et par gange og ud af skolens hovedbagindgang.

//rykker til udendørsområdet //