kold snevejrsdag

Ray sad inde i loungen i den store hjørne sofa med et tæppe godt omkring sig og zappede lidt rundt på det store tv.. Kl ved at være mange om aften og han stoppede på en krimi serie som lige var begyndt.. Han tog sine ben op foran sig og holdte dem indtil sig og lagde sin hage på sine knæ med tæppet rundt om sig som en lille puppe..

Jayce gik og strakte sig søvnigt hen af gangen... Han havde besluttet sig for at få noget ro, og eftersom han ikke mente det var så smart at rende ind i Ray lige nu gik han imod loungen.. Det var ikke fordi han ikke ville være sammen med Ray, tværtimod faktisk. Det var forbandet svært for ham faktisk. Han skød hurtig tankerne væk og åbnede døren ind til loungen. Han lagde ikke mærke til Ray der fra hans vinkel ikke kunne ses. Han trak vejret dybt og afslappet en gang. Hvorfor var tvet tændt? Hmm nogle måtte have glemt og slukke det well. Han trak lidt på skuldrene og inden han fik kigget smed han sig ned i den store hjørnesofa og til hans overraskelse lå han lige ved siden af nogen. Det var tæt på han havde ramt dem.. Han kiggede op og fik øje på Ray.. Han satte sig hurtigt op og kiggede på ham.. "Ray?? Laver du her?" han så overrasket på ham. "Jeg så dig slet ikke."

Ray som havde været helt optaget af tv'et fik næsten et chok da nogen smed sig ned i sofaen og talte til ham. Han vendte hovedet og så Jayce og smilede til ham før han stak han finger frem og pegede mod tv'et "ser krimi og det er okay jeg er jo også lidt svær at se når jeg ikke fylder så meget.." Ray kikkede tilbage på tv'et "hvad laver du her?"

Jayce kiggede på tvet. Ja havde været et dumt spørgsmål og stille... "Jeg ville bare slappe lidt af, og jeg troede egentlig ikke her var nogen" han smilede lidt og satte sig så godt tilbage, og lå faktisk halvt ned. Han så op på tvet

"ah okay.. Men ud over mig er der vist heller ikke nogen så man kan vel godt sige der ikke er nogen.." et smil kom fra Ray da han vendte hovedet og kikkede på Jayce kort før han kikkede tilbage på tv'et.. "men jeg ser bare tv så vil ikke forstyre dig ret meget hvis du bare vil slappe af.." Ray sad igen og holdte om sine ben med hagen på knæene og med tæppet viklet rundt om sig.

Jayce smilede lidt.. "det var nu ikke det jeg mente.." han kunne godt hører han måske var blevet misforstået.. Han gabte søvnigt og strakte sig.. "Tror måske jeg ender med at falde i søvn.. Sov ikke ret meget i nat.." han kiggede ikke på Ray, han kiggede bare på tvet. Det var nemmest for ham sådan.. Han var nødt til at kontrollere sig selv lidt, han kunne jo ikke blive ved sådan

"hvorfor sov du ikke meget i nat? Og jeg skal nok vække dig når jeg går hvis du sover" Ray kikkede kort på Jayce med et lille smil før han vendte hovedet.. Han så godt nok det på tv'et men han sad også og tænkte en del over hvorfor Jayce var blevet lidt underlig i de sidste par dage..

Han smilede og lagde sig på siden.. "Jeg sover uroligt.. for mange tanker, får ikke helt hvilet ud desværre" han smilede lidt og kiggede op på fjernsynet.. Han vidste ik helt hvad han skulle sige. han havde overvejet og gå men det gik ikke

Ray nikkede med hovedet men kikkede ikke væk fra skærmen "ah okay. Er det noget du vil snakke om? Altså hvorfor du ikke sover godt" Ray strakte sine ben ud foran sig og lænede sig tilbage i sofaen stadig med tæppet om sig dog man kunne skimte de bukser de havde på til deres skoleuniform..

Jayce kiggede kort på Ray og så op på tvet. Kunne han snakke med ham om det? Måske skulle han... Eller.. ville det være en dum ide? Han sad lidt og overvejede det og kiggede så over på Ray... "jeg bare lidt distraheret omkring dig.. Det lidt svært for mig efter det der skete, og eftersom jeg vist er den eneste, så det vist bedre jeg bare glemmer det" han sendte ham et roligt varmt smil..

Ray kikkede overrasket på Jayce og rødmede før han kikkede væk igen "du er ikke alene om det.." Ray trak benene op til sig og gemte sig ansigt i sine ben.. Ray selv blev distraheret når Jayce var tæt på men havde ikke tuder pige noget da han ikke var helt klar over om det var normalt..

Jayce der havde kigget tilbage på tv, han så igen overrasket op på Ray.... "Ray hvis du laver sjov så det bestemt ikke sjovt.." Han var virkelig i tvivl om det var en joke og derfor lød hans tone måske også lidt hårdere end det var meningen

Ray løftede hurtigt hovedet og kikkede på Jayce med et overrasket blik "hvorfor skulle jeg lave sjov om sådan noget?"
Han følte sig en smule såret over at Jayce troede at han ville lave sjov med sådan noget men lod det ligge til en anden gang..

Jayce kiggede ned lidt skamfuldt.. "undskyld.. jeg.. jeg har bare prøvet det før.. er jeg ked af" han kiggede op og sendte ham et undskyldende smil... det var ikke helt fair

Ray fik et lidt forvirret udtryk i ansigtet for han rystede hovedet svagt og kom med et smil "det er okay Jayce.. Jeg viste bare ikke om jeg burde sige noget eller ej.." en svag rødmen kom frem på hans ansigt før han kort bed sig i underlæben "men jeg mener hvad jeg sagde før.. "

Jayce der kiggede på Ray i samme øjeblik han bed sig i underlæben sank en klump.. han kommenterede det dog ikke.. ikke denne gang.. "Og hvad skal vi så gøre ved det?" han så spørgende på Ray.. godt være han ikke var så erfaren og vidste en del, men noget måtte han da have tænkt over det, eller?

Ray kikkede væk med en rødmen i kinderne ja hvad skulle de gøre ved det.. Ray havde forladt tv'et og kikkede blot ned på sofaen imens han prøvede at formulere sig så Jayce kunne forstå bare noget af hvad han prøvede at sige "Ehm.. Du og jeg vi.. ehm.. altså vi os to.. Vi jeg..." Ray klappede hurtigt i og rødmede kun endnu mere da han ikke kunne få sagt det han ville sige.. Fedt hvorfor kunne han ikke bare sige hvad han ville sige.. Ray løftede hovedet og kikkede skævt på Jayce før han kikkede væk og bed sig i underlæben igen..

Jayce satte sig op og lagde en beroligende hånd på Rays skulder "Hey... ingen grund til at gå helt i spåner over det.. det var jo bare et spørgsmål" han smilede venligt til ham.. Godt være de var omtrent samme størrelse, men af en grund følte jayce stadig han var størst. Måske fordi Ray var så sød og uskyldig...

Ray sad og grublede over at han ikke bare kunne sige til Jayce hvad han gerne ville. Så før han faktisk var helt klar over hvad han gjorde vendte han sig mod Jayce og lod hans instinkt fortælle Jayce hvad han ikke kunne med ord. Ray lænede sig frem mod Jayce og placerede sine læber på hans og lukkede sine øjne..

Jayce kiggede undrende på Ray der lænede sig imod ham.. Hvad ville han? Han blev dog siddende uden at rykke sig og blev overrasket da Ray pludselig kyssede ham... Rent instinktivt lukkede han sine øjne og lagde blidt sin hånd på Rays baghoved og lod sine fingre forsvinde ind i hans hår... Hans hjerte hamrede instinktivt og han glemte lidt at de sad i Loungen... Han rykkede sig lidt væk og kiggede på Ray... Mente han det han troede? Måske var det bare nemmere for Ray at vise eller sige.. Han lod sin hånd der havde været i hans hår tage blidt fat i hans hage og kiggede på ham. "Betyder det det jeg tror, at du vil mere end det har været indtil de sidste dage?" han så spørgende på ham. Han var nødt til og være helt sikker. Hans stemme var blid og rolig

Ray rødmede men kunne ikke kikke væk så han nikkede blot med hovedet i stedet.. Han ville gerne mere med Jayce men kunne bare ikke få det sagt..

Jayce så stadig roligt på Ray... Han både så og mærkede at han nikkede og han smilede lidt, og nussede blidt ray med sin tommelfinger henover kinden.. "SÅ du nok nødt til og være i stand til at sige noget til mig, hvad du tænker og føler... Ellers vil jeg konstant være nervøs for at have gjort noget dumt.." han lænede sig ned og gav Ray et kys på kinden inden han slap ham og satte sig ret op igen og kiggede på ham

Han kikkede på Jayce med et lille smil og nikkede med hovedet "Jeg skal prøve.. Det er bare når jeg skal snakke om hvad jeg føler og vil og det er sammen med dig så kan jeg ikke får det sagt.." Han kikkede lidt forlegent på Jayce men ikke destog mindre glad..

Jayce smilede bare roligt til ham... "Du bare ikke vandt til det, men.." han drejede sig så han sad lænet imod sofaen igen med ryggen, men tættere på Ray... "Du kan sige alt til mig... Jeg nødt til og vide du siger fra, og fortæller mig de ting.." han så over på ham med et smil "hvordan ville du have det hvis du gjorde eller sagde noget som jeg ikke kunne lide eller gjorde mig ked af det, men jeg intet sagde til dig?"

Ray vendte sig om så han havde ryggen til tv'et og kikkede på Jayce "Jeg ville nok blive ked af at du ikke sagde noget.." Ray trak tæppet om sig og nikkede med hovedet "Jeg skal nok prøve at huske og sige til dig når der er noget som går mig på eller hvis jeg vil have du stopper.." ved det sidste rødmede Ray en smule dog..