Kapløbet!

Tyson gik udenfor. Det var lidt køligt, men det var sådan, han bedst kunne lide det, når han skulle løbetræne.
Han stoppede op midt på en stor, grøn, nyklippet plæne, strakte sine arme og vendte sig om mod Acher, der var gået efter ham. Hvis den lille mide ville løbe om kap, var Tyson klar. For han vidste, han kunne vinde. Han havde gjort utrolig mange dumme ting lige siden, han kom tilbage til skolen, og alt var generelt gået nedad for ham. Derfor ville en sejr over Acher ikke være dårlig overhovedet.

Acher så på ham og strakte ud, kort og hurtigt, men nok.
Og spurgte så "Hvad er ruten så? Rundt om skolen indtil vi ikke kan mere?" Han var besluttet på at slå den unge irriterende arrogante møgunge.

"Hm... bare en enkelt omgang rundt om. Det er trods alt en stor skole..." Tyson gik hen til et stort egetræ få meter fra dem og lagde sin hånd på stammen, "det her er mållinjen. Den der rører stammen først vinder."
Han vendte sit blik mod Acher og smilede, kæphøj som han var, "taberen skal gøre alt hvad vinderen siger resten af dagen."

Han smilede og sagde "Jamen fint nok.. Den er jeg med på." Han smilede og stilede sig klar, og var målrettet i at ville vinde, han havde bare at vinde, han gad da ikke at gøre alt hvad Tyson sagde, desuden denne løbe tur omkring skolen, var jo ingenting, han plejede jo at løbe rundt om skolen hver morgen og aften, mere end en gang.

Tyson kiggede på Acher med et lettere overrasket smil. Tænk at han gik med til det. Tyson tænkte allerede på alle de ting, han vill få Acher til, mens han stillede sig parat ved siden af ham.
Han bøjede sig lidt forover og talte ned, "vi løber om 5... 4... 3...," og med en hurtig bevægelse skubbede han Acher bagud, satte af og spurtede afsted med et stort smil. Han havde jo ikke nævnt noget om, at der ikke måtte skubbes.

Acher var ikke rigtig overrasket over at Tyson skubbede ham bagud, men han satte dog bare af i spurt efter ham og nåede let op på siden af Tyson og sagde blot "Well, skal vi se hvem der kan løbe hurtigst?" Og han spændte ben for Tyson, hvilket heller ikke var sagt at man ikke måtte, og han fortsatte i en spurt.

Tyson blev overrasket over at høre Achers stemme så hurtigt og endnu mere overrasket, da han mærkede hans fod foran sin. Han var utrolig tæt på at snuble, men fandt balancen, og spurtede hurtigt videre.
Han var mange meter bag Acher og kunne mærke irritation vende og dreje indeni sig, lige indtil han fik øje på hovedindgangen.
Ind løb han. Gennem gange, skubbede de andre elever til side, væltede flere ting og så ud af skolens bagindgang. Han løb videre og så sig tilbage - han var langt foran Acher!

Acher opdagede Tyson, tsk, sikke en idiot at løbe igennem skolen, hvilken.. "KUJON!" det sidste ord råbte Acher højt nok til at man også ville kunne hører det indenfor, og han satte yderligere farten op og tænkte kort på at løbeind ad bagindgangen og være lige så snydepelsagtig som Tyson havde været, men nej, han ville ikke nedgøre sig selv på den måde, og han kunne se at han begyndte at vinde mere og mere ind på Tyson og han tænkte kort at det måske ikke var så dårligt at være gammel atlet, som det kunne have været. Og da han endelig kom op på siden af Tyson, havde han et smil på læben.

Tysons smil blegnede straks, da han igen fik øje på Acher, der var kommet op på ham. Var den mand på speed eller hvad?!
Han kneb tænderne sammen og spurtede endnu hurtigere, hvilket resulterede i at det brændte lidt i hans side. Men han ville ikke give op...

Acher's vejrtrækning var hurtig, men ikke forpustet, han skævede til Tyson og så at de nu var nærmere målstregen og han mærkede hvordan hjertet sad oppe i halsen på ham, han ville virkelig ikke tabe, tænk hvad Tyson ville kunne finde på at gøre, men vent, de havde ikke givet hånd på det, så det var jo på sin måde ikke en aftale? Men Tale familien betalte jo en stor del af de penge, der betalte Acher's løn og han mærkede hvordan hans krop begyndte at svigte og han saggede let bagud og begyndte at gispe efter vejret, med et forpint ansigtsudtryk og smerterne i hans højre side begyndte langsomt at opstå og blive værre og værre. Det her var ikke godt, det vidste han og han så på Tyson der nu var forrest, han kunne lige så godt give op, det gjorde for ondt at fortsætte.

Han tabte... hvis Acher kunne nå op på ham så let og hurtigt, ville han nemt kunne nå målstregen før ham. Fuck...
Men lige som alt håb syntes at være ude, begyndte Acher at sakke bagud. Tyson mærkede presset og skammen lette fra sit bryst, og før han vidste af det, lå hans hånd fladt på stammen. Han trak vejret hurtigt og var utrolig forpustet, som han stod foroverbøjet ved siden af træet med næsten lukkede øjne.

Acher så på ham og smed sig ned på jorden, og trak hurtigt vejret og gispede "Du var heldig denne gang.. Hvis ikke det havde været for min gammel skade, så ... Av.. Havde du ikke vundet.." Han lukkede øjnene og prøvede at få styr på sin vejrtrækning mens han lå på den kolde jord.

Tyson rettede sig efter lidt tid op, da hans vejrtrækning var blevet normal. Han drejede sit hoved, så på Acher og smilede bredt, "elendig undskyldning. Klokken er lidt i elleve. Jeg ejer dig i 13 timer."
Han nikkede stille og fortsatte, "frem med rengøringsmidlerne. Min værelse trænger til en kærlig omgang."

Acher så vredt på Tyson, men klukkede kort efter let og rullede om på maven "Hmm, så det gør den? Vi gav aldrig nogensinde hånd på det, så det er en ligegyldig aftale." Han smilede hånligt af Tyson og rakte tunge, i det han rejste sig elegant op.

Tyson løftede et øjenbryn og havde stadig et lille triumferende smil på læben, "eftersom jeg ikke har lyst til at røre ved din fedtede, lille hånd, er ord nok. Hvilket er godt, for..."
Tyson tog sig på skulderen og ømmede sig med vilje falsk, "mine skuldre gør godt nok ondt. Jeg tror jeg har brug for en god, lang massage af min lille slave."

Han så på ham og sagde blot "Glem det, jeg har ikke indgået i en aftale uden et håndtryk, især ikke med sådan en som dig."

Tyson fjernede sin hånd fra sin skulder og så nedværdigende på Acher, "jeg bryder mig ikke om dig, men jeg troede ikke, at du var så ynkelig. Indse dog at du har tabt og tag din straf som en mand i stedet for at stå der og pive. Er du virkelig så bange for at få lidt sved på panden og hjælpe mig?"

"Pf... Hjælpe? Vil du kalde det at skulle være en andens slave, for hjælp?" Han rystede på hoved af Tyson og sagde "Du ville have brugt samme undskyldning som jeg for at slippe." Han så på ham med et irriteret blik, Acher var ihvertfald ikke barnlig.

"Det har du ikke noget bevis for, eftersom jeg vandt, Arkwright" sagde Tyson hårdt og tilføjede, "jeg kan jo ikke tvinge dig til det. Men jeg har det her på dig for evigt. Acher Arkwright - kyllingen, der ikke kan tage straffen efter at have tabt et væddemål, han selv gik med til."

Acher så irriteret på ham og sagde "Hvad med Tyson Tale - den lille dreng der sagde han var straight men alligevel kneppede en anden mand? Men fint! Så er jeg din slave de næste 13 timer." Han så meget irriteret på Tyson.

Tysons øjne blev smalle og hans ansigt fyldt med had, "min første befaling er, at du ikke skal nævne det der. Forbandede løgner."
Han kiggede væk og så på Acher igen, "og nu er jeg så sød, at jeg giver dig forskellige muligheder. Foretrækker du oprydning eller massage først?"
Han løftede flabet sit øjenbryn.

Acher sukkede og sagde "Fint fint, så må det være oprydning først." Han så på ham og sukkede og spurgte så "Skal vi så gå?" Hans blik var irriteret og nærmest hadefuldt.

"Ja, lad os. Der er arbejde til flere timer derinde. Og på badeværelset," Tyson smilede flabet og strakte sine arme, "nåh ja, hent mig lige en juice fra kantinen."
Tyson rodede Acher i håret, før han gik.

//Ude af tråd ^^//

Acher sukkede og gik op og gjorde rent og fik hentet Tyson i kantinen, givet ham massage og ordnede en masse andre ting som Tyson havde sat ham til og dagen var hurtigt gået..


//Tråd slut//