Er lille Tyson Tale blevet syg? +PRIVAT+

Archer var vred.
Han gad ikke skulle se til den møgunge til Tyson Tale! Han gad det virkelig ikke!
Da han nåede til døren til værelset, gad han ikke engang banke på, men åbnede bare døren.
Og trådte ind og sagde "Så er jeg her for dit check up. og for at overvåge dig, siden du siger at du har det så dårligt."

Tyson havde stukket lærerne en løgn om, at han var syg. Han orkede ikke timer den dag. Han ville bare sidde på sit værelse, i sin seng, og ryge en smøg eller to. Han var allerede godt igang med en, som han sad der i vindueskarmen og kiggede ud på de mange store træer udenfor.
Pludselig gik døren op, og lige da Tyson havde pustet røgen ud af sin mund og smidt smøgen ud af vinduet, hørte han en velkendt stemme.
Han drejede sit hoved en kvart omgang og kiggede på Acher, der så ualmindelig sur ud. Tyson sukkede irriteret, "nå, det er bare dig... jeg troede det var en vigtig lærer."
Han fiskede sin cigeratpakke op af lommen og tændte en ny smøg, hvorefter han kiggede på Acher igen. Nøj, hvor var hans ansigt irriterende at se på. Stod rigtig dér og spillede voksen og moden. Tsk...

Acher så på Tyson og sagde "Du ved vel at rygning er forbudt på værelserne, ikke Tale? Og forresten hvad skete der med at man skulle være syg?"
Han vendte smækkede døren efter sig og satte sig ned på en af stolene der var på værelset.
Han så så rundt i værelset og tænkte på hvordan Grimmjow og Tyson havde plads til demselv på det lille værelse.

"Jo, det ved jeg. Og jeg er syg," svarede Tyson kort og tog et langt hvæs af sin smøg og kiggede igen ud af vinduet.
Han gad ikke at glo på Acher. Han var så... lille og irriterende og... Acher-agtig.
Alligevel vendte han sit hoved mod ham efter at have lavet et par røgringe, "du siger du skal overvåge mig? Det er ikke nødvendigt."

Acher så ualmindeligt irriteret på ham og sagde "Jo, det er skam nødvendigt, hvis du er så syg som du siger. Du ved, med over 40 i feber, hosten, mavekramper, konstant hovedpine.." Han lænede sig tilbage og så dømmende på ham, den lille irriterende Tale.

Tyson havde mest af alt lyst til at skubbe Acher ud fra værelset og lukke døren, men det ville langt fra være det smarteste, vidste han. I stedet rullede han bare med øjnene og kiggede væk fra ham, "klart... du overvåger bare løs, Arkwright. Lad os se hvor lang tid du orker det."

Acher så bare rundt i værelset og sagde "Der er umuligt mindre at lave her end på mit kontor.." Han så hen imod Grimmjows seng og sukkede let, så hen på Tysons seng og spurgte "Hvorfor gjorde du det?" Han så hen på Tyson igen.

"Meldte mig syg? Fordi jeg er træt idag. Så simpelt er det," sagde Tyson og indhalerede endnu en gang. Han kunne mærke, hans øjne var ved at falde i. Han ville bare have fred, så han kunne sove...

Acher så på ham og sagde "Jamen hvorfor ligger du dig så ikke ned og sover?" han så fortsat irriteret på Tyson. Han gad ikke se på Tyson, hører på ham eller bare være i rum med ham, men alligevel, hvorfor gik han ikke bare..? Han forstod det ikke.

"Jeg vil ikke sove, når du er her. Jeg vil nødig voldtages igen," Tysons hjerte sad oppe i halsen på ham, da han sagde den sidste sætning, men alligevel holdte han samme rolige toneleje og blikket fast rettet på udsigten.

Han så på ham, med om muligt endnu mere irritation i blikket og vrissede "Det var ikke mig der stak mit lem op i en anden mand, og jeg tvang dig heller ikke til at gøre det, vel?!" hans øjne lynede.

"Du tvang mig psykisk. Og jeg gider overhovedet ikke diskutere det her med dig, når jeg ved, jeg har ret," sagde Tyson med et gab.
Han havde været så pinlig berørt over episoden med Acher, at han havde gået og sagt til sig selv, at det var tvang og voldtægt. Og han troede faktisk efterhånden på det selv, selvom han inderst inde vidste det var en løgn.

Acher sukkede og sagde "Hvis du bliver ved så bliver du voldtaget!" Han så irriteret på Tyson og rejste sig op. Han sukkede dog og lænede sig op af væggen ved siden af vinduet og han så ud i rummet.

Tyson fnyste lavt; han havde efterhånden vænnet sig til at gøre det knapt så kraftfuldt, som han gjorde før, for ikke at få blodnæse. Han havde lyst til at spørge Acher om noget, men han burde ikke. Det ville være latterligt og lyde ynkeligt. Nej, han burde holde sin mund, indtil den latterlige sygeplejerske gik. Ja, det ville han gøre.
"Har du sagt det det nogen...?" røg det alligevel ud af Tyson.

Acher så på ham og sagde "Burde jeg måske.. Men nej, det har jeg ikke." Han så på ham, han var lettere overrasket, var Tyson virkelig så usikker og bange for at få sit rygte ødelagt?
pff.. Acher var da ligeglad, Tyson var bare en højrøvet og snobbet elev.
"Har du sagt det til nogen?"

Tyson mærkede et pres lette fra hans bryst, da Acher fortalte, at han ikke havde sagt det til nogen. Han begyndte at føle sig lidt mere selvsikker.
"Næ..." svarede Tyson kort, som om det var indlysende.

Acher smilede så smørret og sagde "Godt, men hvis du ikke passer på, kunne min tunge smutte~ Du ved." Han så på Tyson med sit smørrede grin, og det lettere ondskabsfulde blik.

Bam! Trykket var der igen. Tyson vendte hurtigt sit ansigt mod Acher og mærkede med det samme irritationen over det blik, han sendte ham.
Tyson smed smøgen ud af vinduet og vendte resten af sin krop i samme retning, hans ansigt var, "hvis du siger det til nogen, binder jeg dig fast et sted og hiver dine hår ud af din hovedbund ét efter ét."

Acher klukkede let og sagde "Jamen, du ville have svært ved at fange først."
Han så hånligt på Tyson og hans smil var lettere flabet.

"Jeg løbetræner hver dag. Jeg har bedre kondi, end du har. Og når jeg så får fat i dig, bliver det ingen sag at lægge dig ned og holde dig fast. Ikke med den spinkle tøsekrop, du har dér..." Tyson gav Acher et nedgørende elevatorblik og vendte igen sin opmærksomhed mod hans ansigt, "hvorfor er det egentlig, du er så spinkel? Du er jo en pind."

Acher så på ham med et smil og svarede blot "Du aner virkelig intet omkring mig, gør du vel? Jeg er skam også i form, og jeg løber skam også hver morgen, og skam også om aftenen. Og jeg har skam været større, men, hvad skal vi sige, jeg har mine egne private grunde til hvorfor jeg nu er det du kalder for en pind." Han så derefter ud i rummet igen.

"Tsh... klart. Private grunde. Den eneste motion du får er sikkert sex," Tyson rejste sig, gik forbi Acher og hen til sin kommode. Han begyndte at rode lidt rundt i sit tøj og fandt sit træningstøj frem, der bestod af en basal t-shirt og løse joggingbukser.

Han så på ham og sagde så "Jamen hvis du er så ivrig så lad os løbe om kap!" han smilede hånligt af ham og sagde "Det er også noget af den motion jeg får, men langt fra det hele!"

"Løbe om kap? Hvad er vi? 10 år gamle?" Tyson tog sin t-shirt af, smed den på sin seng og tog sit træningstrøje på i stedet for. Han rettede lidt på den og kiggede ikke på Acher.

Acher fnøs kort og sagde så "Jamen dog, der er vist en der er bange for at tabe, er der ikke?" Han smilede hånligt.