Det trækker op til regn

Klokken var lidt i 2, da Tyson havde valgt at gå udenfor. Han gyste let, da han tog skridtet ud af hovedindgangen. Som sædvanlig var det iskoldt.
Tyson gik om bag skolen, hvor der var plantet et kæmpestort træ. Dets blade og grene havde dækket for et lille græsområde, der var perfekt at sidde på, uden man beøvede at få våde bukser.
Han satte sig ned med et lavt suk og lagde sin paraply, han havde taget med for en sikkerheds skyld, ved siden af sig.

Lacus kom gående ud af hovedindgangen hvor hun fortsatte med at gå, hun så til siden og så Tyson sidde under det store træ. Hun tøvede lidt men gik så over imod ham. hun stilte sig foran ham og kiggede på ham "vi bliver nød til at snakke, det her kan ikke fortsætte sådan her"

Tyson havde knap nok taget sine store, blå høretelefoner frem, da han så Lacus stå foran ham. Han kiggede tilbage på hende med et let løftet øjenbryn, "hvad er der at snakke om...?".
Han placerede sine høretelefoner om sin hals og lod dem hænge løst der.

Hun kiggede på ham "du ved det godt selv, det nytter jo ikke at vær gang vi ser hinanden så er der bitch fight, jeg gider det ikke mere. jeg kan ikke lide at skændtes med, jeg hader dig jo ikke. jo jeg vil selvfølgelig godt sige undskyld for den opførsel jeg har haft overfor dig og jeg føler det er forkert at skændes som vi gør, det går udover en masse mennesker. Jeg er ked af jeg har opført mig så umodent. jeg vil bare gerne have vi kan snakke normalt til hinanden igen. Jeg savner det."

"Årh, jeg savner det også, søde Lacus. Ærgeligt at du er for sent ude, hva'?" Tyson brugte med vilje sin flabede tone. Han kiggede fornærmet væk og tændte en smøg.

Hun smilede lidt til ham "jeg ved godt du er sur, og jeg kan selvfølgelig godt forstÅ, men som sagt alle de ting du sagde til mig var ligefrem ikke særlig sødt. Og det er i orden du er sur, men måske du også skulle komme videre. du siger jo selv du gerne vil kigge på piger og det. Hvorfor gør du det bare ikke så?"

"Tak for omsorgen, men jeg er kommet videre, og jeg glor skam på andre piger," han lavede et par røgringe og vendte igen sin opmærksomhed mod Lacus, "så du kan godt gå igen."

Lacus kiggede på ham "jeg går altså ikke før det her er løst og det er det altså ikke i nu, du har stadig din ikke så rare attitude overfor mig" hun satte sig ned foran ham "fortæl mig hvad det er der er problemet, vi bliver nød til at snakke om det"

Tyson rullede med sine øjne og stirrede irriteret på Lacus, "hvorfor vil du egentlig løse det, hm? Er det, fordi du har haft et skænderi med Kira? For det tror jeg nemlig, det er. Du ville være pisse ligeglad med mig, hvis I ikke havde skændtes."
Han lænede sig tilbage mod træstammen, "så bare gå din vej igen."

Lacus kiggede alvorligt på ham "dette har intet med kira at gøre, det der er sket mellem Kira og jeg er mellem, mig og ham. Det der sker mellem dig og mig er mellem os. Det har inter med hinanden at gøre. Det jeg vil er at jeg ikke vil være uvenner med dig. Du kan tro mig eller lade vær. Du bliver bare også nød til at tag det her dom en mand, istedet for at lades som om der ikke sker noget"

Tyson blev irriteret over den sidste sætning. Hans ansigtsudtryk ændrede sig, og han så oprigtig vred ud, "jeg ved godt, der sker noget. Og jeg ved godt, hvad der sker. Men hvad tror du helt ærligt, du får ud af den her samtale? Du trasker bare hen til mig og spiller så smart og kommer med dit 'nu snakker vi, og så bliver det hele løst' - lort. Det gør det ikke. Jeg har ikke lyst til at snakke med dig igen, se på dig igen, lytte til dig igen og aldrig, aldrig nogensinde være venner med dig igen."

Lacus kiggede på ham "det må du også selv om, men du vil have lidt svært ved at undgå alle de ting, da vi går i samme klasse. Jeg ved ikke hvad du vil opnå ved at sige de ting. Men hvis det er det du vil have jeg gør. Jamen så er der vel ikke mere at sige til drt. Det er det du har valgt. Jeg vil så også sige, jeg hader dig stadigvæk, så hvis du ændre mening kan du altid komme." Hun rejste sig op for at gå videre.

Tyson ignorerede hende og pegede på bagindgangen til skolen, "jep, døren er den vej."
Han fiflede med sine høretelefoner, tog dem på og startede musikken.

Lacus sukkede lidt men fortsatte med at gå.

// lacus ude //