Besøg hos sygeplejersken

Kira kom stadig gående med Lacus i armene.. Han fandt efter lidt tid sygeplejersken kontor og ville banke på, men hans armene var optaget så han bankede forsigtigt foden imod døren "Hey.. er her nogen?"

Acher var næsten lige gået til pause, og hun sad selv og læste i en manga. Da hun hørte banket på døren, og stemmen der uden tvivl måtte være fra en elev, smed hun hurtigt bogen til side, rejste sig, gik hen til døren og åbnede den. Da hun fik øje på pigen i hans arme, trådte hun til side. "Læg hende på briksen." sagde hun allerførst mens hun holdt døren åben for ham.

Han gik ind af døren og lagde hende på briksen og blev stående ved siden af og kiggede over skulderen "Jeg tror hun har over anstrengt sig, men jeg ikke sikker"

Lacus åbnede stille og roligt øjnene og tog sig til hovedet, hun kiggede forvirret rundt og så på kira og dygeplejersken "kira?"

Så snart hun så Lacus åbne øjnene, smilede hun blidt. "Godt, du er vågen." hun gik hen ved siden af briksen. "Hvordan føler du dig?"

Kira rykkede sig lidt væk og lod sygeplejersken få plads "du besvimede nede i kantinen efter du blev helt hysterisk"

Lacus kiggede forvirret på dem "hysterisk? Jeg forstår ikke ikke hvad du mener, jeg sad i kantinen og spiste mad? Jeg har det fint er bare lidt forvirret?"

"Så, du mærkede ikke noget før du besvimede? Du blev ikke svimmel eller dårlig?" hun satte sig på den høje stol alt imens hun ledte i en af skufferne.

Kira stillede sig op af væggen og kiggede på dem. han sagde ikke noget. Hvordan kunne hun bare glemme alt der lige var sket? Han kunne mærke en irritation i kroppen men skubbede den væk, han havde ik tid til at tage sig af det nu.

Hun kiggede forvirret på sygeplejersken "gjorde ondt, dårlig... Jeg forstår ikke hvad du mener, jeg sad jo og spiste nudler" hun kiggede på kira "hvad er jeg gået glip af"hun fik en bange ansigtsudtryk i hovedet

"Hmm... Så det eneste du husker er at du spiste, og derpå fik det dårligt - og hvor præcis gjorde det ondt?"

Kira stod lidt og overvejede om han skulle sige noget. Han kiggede ikke på dem han kiggede ud af et vindue "Du havde en diskusion med Tyson da jeg kom ind i kantinen. Og efter han var gået gik du helt amok og blev hysterisk og besvimede"

Lacus hørte hvad Kira sagde og var helt chokeret over sig selv "Sådan ville jeg da kunne huske, hvorfor kan jeg ikke huske det?" Hun kiggede på sygeplejersken "Jeg havde ikke ondt, det er derfor jeg ikke kan forstå jeg skulle være besvimet, men jeg har dog lidt ondt i hovedet nu" hun kiggede bekymret på Kira "Var jeg slem?"

"Hmm... Er du svimmel nu? Det kan være du slog hovedet da du landte på gulvet. Det kunne forklare et mildertidigt hukommelsestab."

Han kiggede stadig ud af vinduet og undlod og svarer på hendes spørgsmål "Hun slog ikke hovedet, da hun stod og hamrede hænderne ind i min brystkasse da hun besvimede... Jeg greb hende og tog hende dirkete herover"

Lacus kunne mærke hendes hjerte banke og mærkede en smerte, hver gang hendes hjerte bankede, da Kira fortalte om hendes opførsel. hun sukkede lidt og rejste sig fra briksen. hun kiggede på Kira og blev lidt trist i hendes stemme "Jeg tror det er en god ide, vi holder os fra hinanden noget tid, det tyder ikke på jeg var særlig venlig og det vil jeg ikke byde dig mere, kan se du er sur over det. Jeg tror det er bedst at gøre det sådan." Hun kiggede ned i gulvet og sukkede en gang mere "Jeg vil gerne ud herfra nu"

"Hmm... Så har jeg ikke nogen forklaring på at hun ikke kan huske noget. Ikke umiddelbart." hun så på Lacus igen. "Okay." hun nikkede. "Men kom hvis du får det dårligt eller bliver svimmel. Så kan det være det er på vej igen."

Kira kunne mærke hans irritation blev stadig større over de ting hun sagde og han rykkede sig væk fra væggen og kiggede på hende "Sjovt du tror du ved hvad der foregår i mig, og hvad jeg føler... Men hvis det du vil så skal jeg ik blande mig" Han gik hen til døren og åbnede den og kiggede på hende han skulle til at sige noget men lod være og gik ud af døren og lukkede den efter sig

//Kira er ude//

Lacus kunne se har var rasende og løb efter ham

// Lacus ude //