Venner eller ej...?

Corey smilte en smule tilfreds og satte sig ordenligt igen. Ja okay det var nemt. Han kiggede på London der var i gang med at svarer. "Jeg må indrømme jeg lidt spændt på dit svar. jeg mener de spørgsmål er ret fucked, jeg forstår ikke helt hvorfor piger tager det så seriøst, jeg mener det jo bare spas og sjov."
han valgte at kigge væk fra London lidt så han kiggede på en kat der løb og legede i sneen et sted længere fremme. den var nu kær, men skolen havde da ikke en kat? han undrede sig lidt over det.

"Ja, de er dumme..." mumlede London, optaget af at svare sandfærdigt på de syv spørgsmål. Han talte dog lidt mere tydeligt, da han fortsatte, "men de er nu meget sjove at gøre grin med."
Han brugte et halvt minuts tid, hvor de bare sad i stilhed, på at udfylde resten og sagde så til sidst, nærmest lettet, "og sådan. Okay, lad mig læse højt," han rømmede sig endnu engang, selvom han godt kunne mærke, han burde stoppe for den dag, hvis ikke han ville have ondt i halsen, "du bliver sikkert imponeret over mennesker, der har noget særligt. Og det skal din kommende kæreste også have. Din kommende kæreste skal gøre livet endnu mere fantastisk for dig. Han skal være helt sig selv, kunne imponere dig med sine tanker og meninger om livet, og i det hele taget skal du bare føle, at du nærmest ikke kan leve uden ham, fordi dit liv bliver meget bedre sammen med ham. Du kan finde ham på efterskolen, på musikskolen eller gennem dine venner."
London krummede øjenbrynene. Han var ikke helt tilfreds med sit resultat og følte ikke rigtig, det passede. Selvom han aldrig havde været forelsket før.

Corey kiggede på London imens han læste op. "pfff... altså din drømmefyr lyder da sød nok?" han så spørgende på London med et halvt grin.. Okay det her var bare fucked, hele den test var fucked. Han kiggede på sit håndled og bevægede det forsigtigt.
"jeg forstår ikke alle de der test. Jeg mener du finder vel ud af hvem der den rette for dig når du møder dem. Det ikke noget nogen kan fortælle dig, vælge eller på anden måde gøre dig forberedt på." Man kunne hører han var seriøs omkring det. "jeg mener, du kan vel kun selv vide hvad du falder for hos en anden, hvad det er der gør de din 'drømmepartner' hvis man overhovedet kan sige det.. Eller hvad siger du?" han drejede blikket over på London

London lyttede med blikket ned i bladet og så så op, da Corey spurgte ind til hans mening, "altså... jeg tror overhovedet ikke på sådan noget 'kærlighed ved første blik' fis eller det dér med, at alle mennesker har en soulmate. Men jo, jeg tror helt sikkert, at man skal bedømme, hvad man kan lide og ikke lade sig presse en anden vej af... ja, sådan nogle teste her for eksempel," han løftede mundvigen en smule, så kort ned i bladet igen og så på Corey med borende øjne og et drillende smil, "men hey, du siger, man kun selv ved, hvad man falder for hos en anden. Så fortæl. Giv en beskrivelse af drømmepigen. Personlighedsmæssigt selvfølgelig. Og du skal ikke bare sige, du ikke ved det, for du må have bare en lille idé om, hvordan din drømmepige er, okay?" tilføjede han til sidst, lettere truende.

Corey overvejede om han skulle krybe uden om. Og så tilføjede London den sidste del. Okay fair nok, det kunne han vel godt.
Han trak vejret tungt og kørte en hånd igennem hans hår, dog faldt det bare tilbage på plads igen. "Altså, det ikke noget jeg ved med sikkerhed. Men jeg ska kunne være mig selv, vi skal have det sjovt, jeg skal føle jeg kan slappe af når vi sammen. Du ved typisk basis shit" han trak lidt på skuldrene "Hvad jeg præcis falder for kan jeg jo ik vide før jeg står i situationen, men vil mene de ting vil være vigtige for mig." okay nu lød han som en tøs. han grinte lidt akavet.. "yeah.. og nu lyder jeg som en tøs.. smart move "han sendte ham et flabet smil og rullede lidt opgivende med øjnene.

London lænede sig en smule fremad og lyttede interesseret. Meh, han havde ret. Det var ret basis - noget alle vel ledte efter. London var ikke helt sikker på, hvad han overhovedet forventede at få som svar.
Han syntes egentlig ikke, Corey lød som en tøs men greb alligevel muligheden for at drille ham, "nej, da," sagde han sarkastisk og tilføjede flabet, "for resten har bladets redaktør ringet - han vil gerne have sine cheasy tøsesætninger tilbage."
Han udstødte et kort grin, før han langsomt blev en smule mere alvorlig, "men ja, okay. Det er heller ikke en nem ting at svare på," han ville egentlig skifte emne, men kom pludselig i tanke om et andet spørgsmål, som fløj ud af ham, "hvad med udseendemæssigt? Jeg ved godt, det er lige meget, men man foretrækker vel altid et eller andet... ikke? Jeg gætter på, du kan lide høje blondiner," tilføjede han spørgende med et lille grin.

Corey overvejede kort om han skulle daske til London igen, men han lod være. I stedet rullede han bare med øjnene, noget han vist gjorde ret tit når det involverede London. Han kiggede på ham med et løftet øjenbryn. Høje blondiner? Hvorfor?? Han så spørgende ud. "jeg ik helt sikker på hvorfor du mener jeg vil kunne lide høje blondiner?" hvad skulle han svarer? at de aldrig helt havde sagt ham noget, piger. At ingen faktisk nogensinde havde sagt noget. Jo han kunne da se på både piger og drenge og synes de var flotte, men kunne alle vel? Hvordan skulle han så svarer på det. "Du stiller utrolig mange spørgsmål omkring mit kærlighedsliv, eller det ikke eksisterende. Der bare mange spørgsmål om hvilken type osv. Må indrømme det ikke er noget jeg vandt til, jo fra de få piger jeg har snakket med, men ikke fyrer." han så lidt forvirret ud. "London er der noget du ik siger?"

"Nåh, det er jo det, de fleste fyre bedst kan lide. Det er jo også derfor, det så tit er høje blondiner, der er modeller. De bliver set som de ideelle kvinder," sagde London med et lille ryk på skulderen. Han lænede sig lidt tilbage og lagde håndfladerne i græsset bag sig for at holde sig selv oppe. Han løj rent faktisk ikke om, hvad han sagde. Han var sådan set ligeglad. Han havde set bunkevis af mørkhårede, lave piger, han fandt mindst lige så smukke som de andre. Men størstedelen af hans venner foretrak blondiner, og alle de smukke modeller, han havde set i fjernsynet, havde været urealistisk høje, og mændene savlede over dem, så... ja, det var det fyrene foretrak i hans øjne. De fleste af dem i hvert fald.
Han krummede øjenbrynene en smule, da Corey begyndte at få samtalen til at handle om ham selv. Han stønnede irriteret og så fornærmet til siden, inden han svarede, "hvis du prøver at antyde, at jeg er til drenge igen så bare drop det. Jeg har sagt nej. Nej, nej, nej. Blandt mine venner var det en hel naturlig ting at snakke om sådan nogle ting," han sagde det sikkert og roligt, selvom det sidste, han sagde, ikke var helt sandt. Han snakkede faktisk nærmest aldrig med sine venner derhjemme om sådan noget. Men hey, det var nok, fordi Corey havde en personlighed, han ikke havde mødt før, og så var han nysgerrig efter at vide mere om ham og høre hans meninger omkring forskellige ting, fordi alle bare var enige med hinanden derhjemme. Og, ja... så kunne han da lige så godt bare starte med hans kærlighedsliv.

Corey så på London der vist blev en smule fornærmet. "Det der, den må du tage på egen kappe. Jeg har ikke antaget du til drenge. Jeg synes bare det nogle ret personlige spørgsmål, og er kun vand til piger spørger om det. Så det er en smule forvirrende. Men du skal ikke give mig skylden og sige jeg IGEN påstår du til fyrer" han så irriteret på London og rejste sig op og rettede på sin jakke.
Han kiggede rundt og overvejede om han bare skulle gå, han var lidt træt af at blive stillet 20 spørgsmål til professoren, og når han så spurgte hvorfor og ikke kunne forstå hvorfor London netop spurgte om de ting blev han pålagt en masse andet, det havde han egentlig ikke lyst til at hører på. "Jeg godt nok træt af du kan stille alle de personlige spørgsmål du vil, men når jeg så undre mig over hvorfor du gør dem skal jeg have smidt det lort i hovedet." han kiggede irriteret ned på Londong og lagde armene over kors før han vendte sig om og gik ind imod skolen igen.

London så hen på Corey og skulle til at svare igen, at enhver anden person også ville tro, han indikerede, at han var bøsse, men da han så Corey havde rejst sig og slet ikke så tilfreds ud, blev han helt forvirret. Han havde slet ikke regnet med, han ville blive så sur over det. Han havde ikke regnet med, han ville blive sur overhovedet.
Og uden omsvøb gik han bare. Londons hjerne var helt blank, men hans krop reagerede hurtigt ved at rejse sig og lunte efter ham, "h-hey, Corey!" han stoppede op godt fem meter fra ham med blikket på hans ryg, "hold nu op, det var ikke ment på den måde. Virkelig, jeg prøvede ikke at gøre dig sur," sagde han i en undskyldende tone, der dog skjulte, hvor sønderknust, han egentlig var. Det var deres tid på dagen. Corey-London tid. London-Corey tid. Han... han kunne da ikke bare efterlade ham der helt alene!

Corey der havde gået med hænderne knyttet og i sit hoved havde gennemgået 1000 bandeord, stoppede op da London kaldte på ham. han vidste ikke helt hvorfor. Han vendte sig dog ikke om, han stod bare stille og lyttede. Hvorfor var det han ikke bare gik, gik videre og væk? Han sukkede stille for sig selv, da London stoppede med at snakke. Hans hænderne slappede af igen og hang bare ned langs siden på ham. Han kiggede over skulderen på London der stod 5m bag ham, måske havde han ikke mente det sådan. Han trak vejret tungt en ekstra gang før han vendte sig om og gik hen til London og stoppede foran ham og kiggede ham direkte i øjnene. "Du bør virkelig lærer at tænke over hvad du siger når det ikke er det du mener." hans blik var roligt og hans stemme også, faktisk nærmest monotont og man kunne ikke sporer hvad der foregik i hans hoved, måske mest af alt fordi han ik selv kunne.

London fik en klump i halsen, da Corey kom tilbage mod ham, fordi han ikke var sikker på, om han ville tilgive ham, råbe af ham eller slå ham. Han forstod stadig ikke, hvorfor han var blevet så sur. Men okay, hans spørgsmål begyndte måske også at blive lige personlige nok. Ja, han... han måtte nok hellere lægge alle de spørgsmål om hans kærlighedsliv på hylden og sige, det var det. Det var ikke værd at miste Corey for at vide, om han bedst kunne lide blondiner eller brunetter.
Han nikkede hurtigt, "ja. Ja, det skal jeg nok. Og jeg lover ikke at stille flere af sådan nogle spørgsmål," han løftede hånden op og placerede den tøvende i nakken og smilede så forsigtigt og spørgende til Corey, "på spejderære."

Corey der stod stille og liggede på London smilte ikke som han plejede, han så heller ikke sur ud. Faktisk så så han mere eftertænksom ud. "Jeg har ikke noget imod at svarer på nogle spørgsmål, jeg gider bare ikke have sådan noget smidt i hovedet bagefter." han fik en tanke og skulle til at rykke sig, men stoppede så.
I stedet fik han et lille smil på læberne. "Nååh.. hvad har du så lyst til igen. og ikke flere tossede tøse tests.. Dem må de sq godt beholde for dem selv" han kløede sig en smule akavet i håret og grinte lidt

Londons smil forsvandt igen. Urgh, han havde virkelig dummet sig, det havde han efterhånden forstået. Han brød sig ikke om Coreys ansigt. Det var så intetsigende i forhold til det smil, han ellers altid havde på. Var han mon skuffet over ham? Eller irriteret? Måske var han langt mere irriteret, end han viste. Måske kaldte han London for en masse grimme ting indeni hovedet, han bare var for flink til at sige.
Londons hoved havde sænket sig en del, uden han havde lagt mærke til det, men han løftede det igen og så lige frem for sig, da Coreys sagde noget i et langt bedre toneleje end før. "Nej, det må vi hellere droppe," sagde London med et forsigtigt smil og smed bladet, han stadig havde med sig, fra sig i sneen. Han følte sig en smule bedre tilpas, "hvad med, at vi tager liften ned til byen? Jeg overhørte et par tredje års elever snakke om det, og det lyder ikke helt dårligt dernede. Og så er det langt varmere," tilføjede London, der var begyndt at fryse en smule på armene og benene. Han havde nok undervurderet kulden.

Corey smilte lidt over det han sagde "Du godt klar over at hvis rektor opdager det så får vi kæmpe skidebalde? jeg mener, det imod reglerne at eleverne forlader skolen uden aftale, og tror ikke lige vi skal komme uden om med 'vi ville bare ha varmen'" han grinte lidt og kiggede stadig direkte på London med sine gyldne øjne.
"men hvis du virkelig gerne vil til liften, så kan vi godt. Jeg alligevel i en del problemer med den her" han holdt hånden op og smilte lidt før han lod den falde igen. "Dog burde du måske finde en jakke uanset hvad. Ellers ender du jo bare med at blive syg" han så en smule alvorligt på ham.

London vidste faktisk ikke, der var en regel mod at forlade skolen. Men han havde lyst, og Corey havde lyst... så måske skulle man bryde reglerne bare en enkelt gang. Han smilede skævt, "vi er nogle rigtige regelbrydere," og rettede så lidt på sin T-shirts krave, før han nikkede, "okay, vi ses ved liften om et kvarter så," han ventede ikke på svar, før han begyndte at gå og vente sig så kort om mod Corey, "kom nu ikke for sent!"

//ude af tråd//

Corey så lidt overvældet efter London.. Øhhh.. okay? han kunne jo ik rigtig sige ham imod "jeg skal prøve da." han sendte ham et flabet smil og gik ind til sovesalene, han ville have noget andet tøj på nu det endelig var muligt.

//Corey er ude //