Stille gåtur udenfor

Kyoko såå lidt ned i jorden og tænkte over det han sagde. det lød altså mærkeligt, hun forstod ikke rigtig hvordan det kunne være "jamen... hvis manden ikke bestemmer hvorfor må de så slå når kvinden ikke gør det rigtigt eller opføre sig forkert?" spurgte hun forvirret og forstod ikke hvordan det han sagde kunne hænge sammen med hendes liv.

Han spærrede øjnene op. "Jamen det må de da heller ikke!" udbrød han idet han hørte det. "Slet, slet, slet ikke. Det er.... Kærestevold. Børnevold. Søskendevold. Det er forbudt ved lov." sagde han mere stille.

Kyoko blev lidt forskrækket af hans udbrud og sank en lille klump "jamen..." sagde hun nervøst og så lidt ned "vold?... forbud ved lov?.. jamen det forstår jeg ikke hvorfor sagde de så at... at det var sådan det skulle være alle sammen?" spurgte hun forvirret og så lidt ned. hun var tydligvis forvirret.

Han sukkede, så ned på hend eigen, stadig med det bekymrede ansigtsudtryk. "Sikkert fordi de ikke ville have du sagde det til nogen, så de kunne fortsætte med det."

Kyoko så lidt op på ham og bed sig i læben "men... hvis de elsker mig hvorfor skulle de så gøre sådan noget og lyve for mig på den måde hvis det er ulovligt?" spurgte hun forsigtigt og pillede lidt ved sin nederdele kant

"Man slår ikke folk man elsker." sagde han meget stille. "Man passer på dem og sørger for at de forbliver glade, istedet."

Kyoko så ned i jorden igen og strammede grebet om sin nederdel "men.... " hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun forstod ikke hvordan han kunne sige alle de ting da hun var van til noget helt andet.

Han sank en klump i halsen - bukkede sig let ned, lagde en hånd på hendes ene skulder. "De har behandlet dig så forkert som man overhovedet kan. Alle fortjener bedre. Du fortjener bedre."

Kyoko så hurtigt på hans hånd og sank stille en klump, hvorefter hun så på ham igen med små tåre i øjnene. hun gik så helt tæt på ham og krammede sig ind til ham "jeg forstår det ikke.." sagde hun rigtig lille pige agtig og med en lille underyone af gråd.

Han stivnede en smule, først, men gav så et let suk og slappede af, mindede sig selv om at hun sikkert virkelig havde brug for det her nu - så han lagde stille armene om hende.

Kyoko lukkede sine øjne oh trykkede sig forsigtigt ind Kakashi, hun vidste ikke helt hvorfor hun krammmede ham, men det føltes bare rigtig for hende "men... nu når holder om mig hvad betyder det så?" spurgte hun stille og holdte sig stadig ind til ham.

"Det.... Jeg... Kan godt lide mit første indtryk af dig. Du virker meget flink, åben. Sød. Blid. Det skal gengældes." sagde han stille, og hans ene hånd strøg stille op og ned af hendes ryg, mest for at få hende til at falde lidt til ro.

Kyoko lyttede til det han sagde og det var ting hun aldrig havde fået afvide før nogensinde "syndes du virkelig jeg er det?" spurgte hun forsigtigt og så lidt op på ham, imens hun stadig holdte sig ind til ham. det var en rart fornemmelse at mærke hans hånd blidt strøg over hendes ryg, meget mere behageligt en nogen andre berøringer hun havde følt før .

Han nikkede let. "Sådan noget siger jeg ikke bare. Jeg mener det virkelig."

"det er der ikke nogen der har fortalt mig før..så mange tak kakashi" sagde hun stille med et svagt smil på læben imens hun betragtede ham.

Et svag, lettere skævt smil til gengæld. "Du behøver ikke takke mig for det. Jeg siger bare sandheden." hans smil blev en smule større idet han løftede sin ene hånd, uglede let hendes hår, på samme måde som han ville have gjort med Rin, hans yngre(med et par måneder) adoptiv søster. "Du skal bare ikke lade nogen træde sådan på dig igen. Du fortjener bedre end det."

Kyoko så betragtende op på ham og smilte glad af det han sagde. det var så rart at han var så sød ved hende, det føltes næsten som om hun var sådan rigtig glad. hun begyndte at grine da han uglede op i hendes hår og rystede lidt på hovedet for at få sit hår lidt på plads selvom det ikke rigtig hjalp "jeg vil gøre mit bedste for at undgå at blive trådt på" sagde hun med et stort smil og slpa ham stille, men stod stadig tæt på ham.

"Lyder godt." hans smil blev der. "Og hvis nogn prøver pånoget, kommer du bare til mig så jeg kan banke nget fornuft ind i de drenge, okay?" et grin og et skævt blink.

Kyoko nikkede kort og smilte sødt til ham "det skal jeg nok.. vil hvertfald gøre mit aller bedste... du er virkelig sød mange tak fordi du vil hjælpe mig" sagde hun med et lille smil og strak sig så højt hun kunne og kyssede ham let på kinden. mest venskablig ment og for at sige tak.

Det fik stadig den svageste rødme frem på hans kinder, men det var nu mest af overraskelse. Den tøs... Hun var virkelig alt for sød. Indvendigt svor han at han ville gøre hvad han kunne for at beskytte hende fra den slags opførsel i fremtiden. "Det er virkelig ikke noget du behøver at takke for..."

Kyoko fniste lidt over den svage røde farve på hans kinder og smilte sødt "men det gør jeg, for du bruger din tid på at hjælpe mig og det er sødt og venlig og noget der fortjener at tak" sagde hun glad og så op på ham med sine grønblå øjne. hun tog en lille tot af sit hår mellem to fingre og snogede det forsigtigt rundt mellem fingrende.

Et lille smil dukked op igen. "Hvis du siger det... Men jeg må nok hellere se at komme indenfor og komme igang med den daglige træning. Ses, Kyoko." og så - han bøjede sig let ned for at give hende et blidt kys på panden - mest af alt af nærmest en beskytter trang, som en storebror overfor en lillesøster.

Kyoko lyttede til det han sagde og nikkede svagt. en fin rødmen lagde sig på hendes kinder over kysset på panden. så forsigtigt så trygt "ja vi ses kakashi" sagde hun med et sødt smil og så op på am hvorefter hun kort knugede sig tæt ind til ham i e kram for at sige ja vi ses og deretfer slap ham igen.

Han smilede og uglede igen let hendes hår, og grinte let idet han gik hen mod hoveddørene.

//Kakashi ude//

Kyoko grinte lidt igen og så så efter ham da han gik. dette havde været et mærkelig møde, både hyggeligt, behagelig, ubehageligt, skræmmende og rart alt på en gang. hun smilte glad og luntede så over til pigernes sovesal og gik ind


//ude//