Et, to, tre fire - og igen! [[engelsk, privat]]

"Siger du som om jeg ikke ved det, smartass." endnu et grin før der kom endnu en serie, i samme højde.

"Tja, det med hurtigheden sku' du jo ha' at vide..." Han skyndte sig at grine bredt for at vise det var en joke. Kunne ikke lade være med at lave sjov, fordi han var så glad.

Endnu et grin, måske en lille smule forpustet, og en let rysten af hovedet. "Tjaa... Det kan du have ret i." endnu en serie, denne længere end de andre havde været.

Han havde ikke regnet med sådan bare at få ret, så han så helt overrasket ud, men blokerede stadig. "Kan du strække benet mere?"

"Hmm... Jeg kan prøve... Er så nok ikke ligeså hurtig, dog..." funderede hun, men gik direkte til det - og hun havde ret, men til gengæld var der igen mere kraft bag sparkene end før.

"Har du nogensinde prøvet at blive strukket ud af en anden?" Det lød så lidt sjofelt... Hvis hun ikke kendte det burde han nok forklare, hurtigt. Før hun pandede ham en.

"Ehm. Et par gange før." hun rødmede dog stadig.

Ah. Okay. Hun fangede den også . Damn. Det var jo hende der havde erfaring med de ting her! "Æh. Skal jeg - skal vi prøve?" For fanden, det lød jo som om det var noget helt andet han foreslog. Måske skulle han bare spørge om de skulle sparre i stedet, det kunne han da finde ud af.

"Uhm... Sure," hendes smil vendte tilbage. Men hendes rødmen blev.

"Ok, så, gi' mig dit ben." Han holdt armen frem. Det her var virkelig skidt gennemtænkt.

Hvilket hun selvfølgelig gjorde uden videre, efter et lille nik.

Forsigtigt tog han fat om hendes hæl og begyndte at presse hendes ben opad. "Når det er lige før det gør for ondt, så sig til." ...åh gud.

De nåede i alt fald dertil hvor, hvis hun havde haft nederdel på og ikke sit træningstøj, ville han uden problemer have set hvilke trusser hun havde på, før hun sagde stop.

Han kiggede meget fokuseret ligeud. I hvert fald ikke på hendes lår eller noget. "Okay.. næste ben."

Hun gav dog et grin. "Minato... Hvis du vil glo, så glo. Det rør mig ikke. Jeg er vandt til det," smilede hun og gav ham så det andet ben.

Først tabte han underkæben... og så blev han meget rød i hovedet og stammede et eller andet, før han nåede frem til: "S-sådan er jeg altså ikke!"

Et grin, og hun tog t skridt tættere på ham, kyssede ham let på kinden, lagde en hånd på den anden. "Det ved jeg godt." hun smilede let. "Men stadig... Du behøver nu ikke skjule det. Glo du bare hvis det er det du har lyst til."

"Ah-ah-altså. Jeg vil altså ikke stå og glo på dine - på dig! Det er altså. Det var ikke derfor!" forklarede han... ret dårligt.

"Så siger vi det." et grin og endnu et kys, denne gang på munden. "Altså hallo, du er jo ligesom en fyr. Jeg ved godt I ikke kan gøre for at jeres øjne drages." endnu et grin, længere end de andre.

"Øh. Nej. Altså. Du er pæn. Meget. Mener jeg. Men, jeg. Vil altså ikke stå og.. og savle over dig." Ligesom de andre, hang det i luften.

Et lille smil, et kram, og hovedet på hans skulder. "Heh... Nu ved jeg vist hvorfor jeg faldt for dig." mumlede hun med et lille smil på læberne.

"A hva'?" spurgte han begavet.

"Du er virkelig ikke som nogen som helst anden fyr jeg har mødt før," forklarede hun, og kyssede ham igen.

Var det godt eller skidt? Det måtte være godt... wow, når hun kyssede ham var alt godt. Han sneg den ene arm rundt om hende og trak hende tættere ind til sig... Ville ikke have at hun troede han ikke syntes hun var lækker eller noget.

Et lille smil, og hun lagde igen hovedet på hans skulder, kom med et lille, lykkeligt suk.