Under stjernehimmel efter ballet

Han tog hånden om livet på hende og trak hende ind imod sig uden tøven så de stod tæt op af hinanden uden at komme videre og kiggede hendes dybt i øjnene, han tog så den ene hånd og fjernede en tot fra hendes ansigt "men det gør jeg"

Hun havde sine hænder på hans bryst og hun kiggede op på ham "Jeg kan bare ikke overbevise dig om det modsatte vel?" Hun fik lidt røde kinder og kiggede ham dybt i øjnene. "Du ved du ikke kan overbevise mig, så hvorfor prøve på det?"

han kiggede hende stadig dybt i øjnene og smilte "Om jeg kan overbevise dig eller ej, så det sådan jeg ser på det. og du får mig ikke til at stoppe med at sige det"

Hun så på ham med rolige øjne "Hvorfor? er det da så vigtigt for dig at sige det?" hun så væk et øjeblik og kiggede ned i jorden.

han holdt hende i et lidt strammere greb "fordi jeg mener det. Vil du da hellere have jeg lader være?" han kiggede spørgende på hende

Lácus fortsatte med at kigge ned i jorden "jeg ved det ikke, har bare hørt det fra folk der har misbrugt mig at jeg ikke tror på det mere, også selvom den jeg holder af siger, jeg kan ikke gøre for det, vil virkelig gerne tro dig, men jeg kan bare ikke....undskyld... det er ikke fordi jeg ikke stoler på dig, det er bare..."

Han smilte og tog en hånd op til hendes hage og drejede hendes ansigt så han kunne se på hende "om du tror på det eller ej gør ikke mig noget.. som sagt tager vi det bare stille og roligt" han gav hende et blidt kys på læberne "Måske vil du med tiden tro på mig, jeg har al tid i verden" han tog hendes hånd i sin efter han havde sluppet taget om hende og gik videre hen af gangen imod trappen

Hun kiggede på deres hænder og kiggede derefter på ham....Der er noget ved ham der er speielt..jeg kan bare ikke sætte finger på hvad det er...er han virkelig ikke som alle de andre... jeg føler mig tryg omkring og han er der når jeg skal bruge ham... han bliver ved min side, lige meget hvad jeg siger til ham, min forsvarsmekanisme virker ikke på ham. Har han virkelig tænkt sig at blive hos mig?.

Han gik bare roligt videre uden at sige noget og holdt hende blidt i hånden, han fulgte hende hele vejen op af trapperne og hen til hendes dør "Tak for en vidunderlig aften" han smilte sødt til hende

Hun kiggede på ham "Det var dig der gjorde den vidunderlig" hun smilede til ham og tog i dørhåndtaget.

Inden hun nåede at åbne døren helt hev han hende hen til sig med den hånd han stadig holdt og tog den anden op bag hendes hoved og placerede sine læber på hendes i et intenst kys, som stadig var blidt

Hun blev overrasket over hans pludselige kys, men lukkede øjnene gengældte kysset. hun trak sit bryst ind til ham og bøjede derfor lidt bagover.

Han fulgte med hende så han lænede sig en smule henover hende. Han holdt stadig godt fast i hende så hun ik faldt før han fik dem op og stå igen "Godnat.. og sov godt" han sendte hende et varmt smil

Hun smilede til ham "Godnat og drøm sødt" Hun blinkede til ham og vendte sig om for at gå ind af døren.

Han klemte hendes hånd en sidste gang og fik endelig sparket sig selv ned af gangen til sit eget værelse. Han havde ikke lyst til natten endte, men han var godt klar det var nødt til det på et tidspunkt. Han smilte lidt for sig selv, det havde sandelig været en god aften

Hun gik ind på værelset og lukkede døren

// Lacus ude //

Han gik ind på sit værelse og lukkede døren bag sig inden.. //Kira er ude/